Krill Olie

Krill-olie

Krill, også kaldet Lyskrebs, er små rejelignende marine invertebrater. En voksen han er 5,8 cm lang. De lever i antarktisk klima og i modsætning til andre rejearter, kan de høste isalger under og inden i isen og endda kravle ind i ishuler. Nye studier viser, at Krill lever i stort antal helt op til 13 km ind under isen. Cellemembranerne i Krill har et meget højt indhold af de superumættede Omega-3 fedtsyrer DHA og EPA, hvilket gør dem mere bløde og flydende selv ved meget lave temperaturer. Dette gør Krill i stand til at leve og fungere i iskoldt vand. Figur 1 Krill kolonier i Antarktis Krill-olie fremstilles ved en skånsom koldekstraktion, hvorved man opnår en stabil olie med et naturligt indhold af antioxidanter. Krill-olien er en særlig stabil olie i kraft af dens naturlige indhold af både antioxidanter og fosfolipider, som begge beskytter fedtsyrerne mod omdannelser og oxidering (harskning). De primære, aktive antioxidanter i Krill-olie er Astaxanthin, A-vitamin og E-vitamin.

Sikkerhed og bivirkninger

Krill-olie har været testet sikkert i doser op til 10 gram pr dag. I et studie fik 25 voksne forsøgspersoner 2 gram Krill-olie tre gange dagligt i to måneder. Dette svarer til 15 kapsler OmniKrill pr. dag. Der var ingen alvorlige bivirkninger eller negative effekter på blodets sammensætning og kemi.  Sikkerhedsstudier på mus har heller ikke fundet nogen bivirkninger fra Krill-olie, når det er givet i 6 måneder i doser der svarer til 9 g EPA og DHA pr. dag hos mennesker. Kontraindikationer: Må ikke tages af personer med skaldyrs- eller fiskeallergi.

Bæredygtighed

Man har beregnet, at Krill målt i samlet vægt er den største dyreart jorden, og de er livsvigtig føde for mange forskellige havdyr. Når man introducerer et helt nyt kosttilskud af marin oprindelse på markedet, er det naturligt at stille spørgsmålstegn ved bæredygtigheden af råvaren. Indtaget af Krill går længe tilbage i f.eks. Japan og Norge. Men især de seneste år har fangsten være stigende pga. den stigende efterspørgsel på kosttilskud med Krill-olie samt et øget forbrug af Krill som foder til opdræt af f.eks. laks.  For at opretholde en bæredygtig bestand af Krill overvåges fangsten af Krill af den internationale organisation Convention on the Conservation of Antarctic Marine Living Resources (CCAMLR). Fangsten af Krill er endnu ikke nået op på det niveau, som CCAMLR har sat som den maksimale, bæredygtige grænse (Kidd, 2007).

Krill-olie i sammenligning med almindelig fiskeolie

Den totale mængde fedtsyrer i Lyskrebs er langt mindre end indholdet i fede fisk. Dette gør, at Krill-olie er en meget dyrere råvare en almindelig fiskeolie.  Så for at det overhovedet kan betale sig økonomisk såvel som sundhedsmæssigt at sælge og købe Krill-olie, er det nødvendigt, at Krill-olie enten indeholder gavnlige komponenter, som ikke findes i fiskeolie, eller at optageligheden af komponenterne, f.eks. EPA og DHA, er signifikant bedre. I modsætning til  Krill-olie indeholder almindelige fiskeolier, som vi kender dem, ikke ret mange fosfolipider. OmniKrill indeholder 40 % fosfolipider. Heraf udgør de såkaldte Omega-3 fosfolipider minimun 55 %. Omega-3 fosfolipider er fosfolipider, hvor mindst en af de to mulige fedtsyrer er Omega-3.

Omega-3 fosfolipiderne i Krill-olie udgøres hovedsagligt af fosfatidylcholin og fosfatidylinositol (Kidd 2007). Mens Omega-3 fedtsyrerne EPA og DHA, som både findes i fiskeolie og Krill-olie, er blevet studeret indgående de seneste 30 år, er forskningen først for nyligt begyndt at fokusere på Omega-3 fosfolipider, som primært findes i Krill-olie. Krill-olie indeholder forholdsvis lidt triglycerid, men derimod en høj andel af fosfolipider.  Interessant nok, er det ikke kun indtaget af marine Omega-3 fedtsyrer, som er faldet de seneste 100 år, men også indtaget af fosfolipider generelt (Wang T. Chemical structure and biological function. Gunstone FD: Phospholipid technology and applications. Oily Press 2008). Marine fosfolipider udgøres hovedsagelig af fosfatidylcholin og fosfatidyletanolamin, samt en mindre mængde fosfatidylserin og fosfatidylinositol. Cholin, som findes i fosfatidylcholin, er et forstadie i syntesen af neurotransmitteren acetylcholin. Acetylcholin spiller en vigtig, aktiv rolle i det centrale nervesystem. Cholin er et essentielt næringsstof, dvs. at vi ikke selv kan danne det, og at det derfor skal tilføres med kosten. Nogle forskere mener, at et lavt indtag af cholin kan medføre degenerative sygdomme såsom Alzheimers.

Antioxidanter

Krill-olie indeholder en kombination af forskellige antioxidanter, som naturligt beskytter olien mod oxidering (haskning). Peroxidtallet måles på hvert enkelt batch af Krill-olien, og den frigives kun fra produktionen, hvis peroxidtallet er lavere end 0,2. En olie regnes for begyndende harsk ved et peroxidtal på 20.  De primære, aktive antioxidanter i Krill-olie er Astaxanthin, A-vitamin og E-vitamin. Astaxanthin er et rødt-orange pigment, som findes i marine dyr. Mennesker kan ikke selv producere astaxanthin, og det er derfor kun tilgængeligt via kosten. Astaxanthin minder om de mere kendte carotenoider såsom beta-caroten og lutein. Forskellige studier tyder på, at astaxanthin har en signifikant højere antioxidativ effekt end E-vitamin. Astaxantin findes ligesom E-vitamin i cellemembranerne, hvor de beskytter fosfolipider mod frie radikaler (R-0112).

Fosfolipider Struktur og funktion

Fosfolipider er vigtige som byggesten i cellevægge (membraner) og intracellulære organeller, og de indgår også som forstadier i syntesen af forskellige biologisk aktive molekyler. Der findes mange forskellige marine fosfolipider, hvilket skyldes forskellige behov hos de forskellige marine dyr, som er udviklet i meget forskellige miljøer gennem millioner af år. Mennesker kan selv syntetisere fosfolipider, som er nødvendige for normale humane cellefunktioner i flere forskellige væv. Derfor opfattes fosfolipider ikke som essentielle i vores kost. Dog ved vi med sikkerhed, at de fosfolipider, som vi får i vores kost, bliver udnyttet i kroppen. De fosfolipider, som indeholder Omega-3 fedtsyrer og cholin, er dog essentielle og skal dermed tilføres via kosten. Langt den største del af både fosfolipider og triglycerider er bygget op af fedtsyrer og en glyceroldel (nogle er bygget op af sphingomyelin i stedet for glycerol). Hvor triglycerider indeholder tre fedtsyrer, indeholder fosfolipider to fedtsyrer. Disse fedtsyrer kan være ens eller forskellige, dvs. af forskellig længde og f.eks. mættede eller umættede. I stedet for triglyceridernes tredje fedtsyre indeholder fosfolipiderne fosfat, hvorpå der sidder et polært hoved. Hovedet består normalt af en aminoalkohol såsom cholin, etanolamine, inositol eller serin. Figur 2 Fosfolipid Det, der gør fosfolipiderne specielt interessante, er, at de på samme tid er vandafvisende og vandtiltrækkende og derfor har helt specielle egenskaber. De to fedtsyrer i fosfolipiderne er hydrofobe (vandafvisende som fedtdråber), og hovedet er hydrofilt (vandtiltrækkende). Disse egenskaber udnyttes i kroppens celler, som er omgivet af gennemtrængelige cellemembraner. Cellemembranerne er opbygget af 2 lag fosfolipider, som det ses på Figur 3. De hydrofobe (vandafskydende) fedtsyrer vender indad mod hinanden, og de hydrofile hoveder vender udad. Dette gør, at cellerne i kroppen ikke klumper sammen som fedtdråber, men derimod er ”opløselige” i kroppens vand. Figur 3 Fosfolipder er byggesten i alle cellemembraner. Cellemembraner består af to lag fosfolipider, hvor de hydrofobe (vandafskydende) fedtsyrer vender indad mod hinanden, og de hydrofile hoveder vender udad.

Optagelighed

Når vi indtager fosfolipider fra kosten eller kosttilskud, vil den ene fedtsyre blive spaltet fra i maven vha. enzymet fosfolipase. Dette resulterer i en fri fedtsyre og et såkaldt lyso-fosfolipid, som består af glyceroldelen, det polære hoved samt en fedtsyre (Figur 4). Figur 4 Lysofosfolipid, som er et fosfolipid, hvor den ene fedtsyre er spaltet fra i tarmen inden absorption. Tilsvarende bliver triglycerider spaltet i maven til monoglycerid (glyceroldelen og en fedtsyre) og 2 frie fedtsyrer. Lysofosfolipider kan optages direkte fra tarmen. De frie fedtsyrer fra både fosfolipider og triglycerider optages ved, at fedtsyrerne bliver indbygget sammen med monoglycerid i såkaldte miceller sammen med galdesyre. Disse miceller optages derefter i kroppen fra tarmen. Optaget af frie fedtsyrer og triglycerid er derfor mere kompliceret og længerevarende end optaget af lysofosfolipider.

Transport i kroppen

Lysofosfolipiderne, som er optaget direkte fra tarmen, inkorporeres direkte i HDL-partikler og føres til leveren. Dermed foregår både optagelse og transport af en anden vej end for triglycerider. Når micellerne med frie fedtsyrer og monoglycerid er optaget fra tarmen, bliver triglyceriderne gendannet ud fra monoglycerid og frie fedtsyrer. De nydannede triglycerider transporteres derefter som såkaldte chylomikroner sammen med kolesterol via lymfesystemet til leveren. Herfra føres fedtsyrerne videre rundt i kroppen i VLDL- og LDL-partikler via blodet. Den biologiske betydning af at lysofosfolipiderne transporteres via et andet system end de frie fedtsyrer og triglycerider kender vi ikke meget til endnu.

Humane studier med Krill-olie PMS-symptomer

I et randomiseret, dobbeltblindet studie fik 70 kvinder med udtalte PMS-symptomer, 2 g Neptune Krill-olie (direkte svarende til 5 kapsler OmniKrill) eller placebo (fiskeolie) pr. dag i en måned. De følgende to måneder fik kvinderne Krill-olie i 10 dage op til og under menustuationen. Som det ses af Figur 5, viste det sig, at Neptune Krill-olie gav signifikante og kliniske forbedringer i både fysiske og emotionelle symptomer. Der var ingen symptomer, som blev forværret af Krill-olien. At effekten af Neptune Krill-olie mod PMS er klinisk relevant, blev understreget af, at kvinderne i gruppen, der fik Neptune Krill-olie, brugte 50 % mindre smertestillende medicin (R-0045). Figur 5 PMS-symptomer, som blev forbedret efter tilskud af Krill-olie.

Forhøjet kolesterol

Kolesterolniveauet i blodet samt blodlipidstatus bruges som markør for risikoen for hjertekarsygdomme. Et studie har undersøgt effekten af supplementering med Neptune Krill-olie på kolesterolniveau og blodlipidstatus. I forsøget deltog 120 personer med forhøjet kolesterolniveau, som indtog Neptune Krill-olie i forskellige doser gennem 3 måneder. Som det ses i Figur 6 herunder, var Neptune Krill-olie effektiv i forhold til at sænke kolesterolniveauet og forbedre blodlipidsatus dvs. at sænke low-density lipoprotein (LDL) og øge high density lipoprotein (HDL) samt sænke den totale mængde triglycerid. Effekten var dosisafhængig (R-0062). Figur 6 Ændring i kolesterol og blodlipider efter 90 dages supplementering med hhv. 1 g Krill-olie og 3 g Krill-olie.

Inflammation og gigtsmerter

Inflammation (betændelse) er et immunrespons, som opstår efter skader på kroppen. Inflammationen er et såkalt uspecifikt immunrespons, dvs. responset er det samme, hvad enten vi reagerer på skadelige bakterier, fysiske skader, stråling, overbelastning mv. Inflammation er et tveægget sværd. Vi har brug for inflammation som en del af vores immunforsvar og for at holde helingsprocessen igang. På den anden side er for meget eller kronisk inflammation yderst skadelig for helbredet. Man mener, at C-Reaktivt Protein (CRP) er et af hovedstofferne bag en inflammation, og mængden af CRP i blodet er en god markør for kroppens inflammationsstatus. CRP er stærkt forhøjet i blodet i forbindelse med bakterie- eller virusinfektioner.

En lavere, men dog stadig forhøjet, CRP-mængde i blodet er kendetegnet for kronisk inflammation i forbindelse med hjertekarsygdomme, gigt, forhøjet blodtryk, cancer mm. CRP er også forhøjet hos patienter med Systemic Lupus Erythematosus (SLE), fedme, diabetes, søvnforstyrrelser, kronisk træthed, alkoholisme, inaktivitet og depression. Krill-olie har vist sig at virke anti-inflammatorisk på kroppen, og man er stadig i gang med at undersøge præcist hvordan. Forskningen tyder på, at Krill-olie muligvis kan hæmme udskillelsen af stoffer såsom prostacycliner, thromboxaner, og leukotriener, som produceres af specifikke celler i respons på en inflammation.

I et randomiseret, dobbeltblindet, placebo-kontrolleret studie blev effekten af Neptune Krill-olie undersøgt på gigtpatienter med ledsmerter og -stivhed. Alle 90 patienter havde forhøjet indhold af CRP i blodet (mere end 1,0 mg/dl). Patienterne fik enten 300 mg Neptune Krill-olie eller placebo pr. dag. Gruppen, som fik Neptune Krill-olie, oplevede et signifikant fald i CRP, hvorimod patienterne i placebogruppen oplevede en signifikat stigning i CRP som illlustreret på Figur 7. Figur 7 Ændring i CRP koncentration i blodet i % efter 7, 14 og 30 dages tilskud af 300 mg Krill-olie eller placebo. Hvad der er næsten mere interessant, er at patienterne udfyldte et spørgeskema kaldet WOMAC (Western Ontario and McMaster University Osteoarthritis Index) vedrørende deres ledsmerter og -stivhed. Scoren for både smerter og stivhed blev signifikant forbedret i gruppen, der fik Neptune Krill-olie, hvorimod den var hhv. uændret og forværret i placebogruppen. Dette resulterede også i et signifikant lavere forbrug af smertestillende NSAID præparater (R-0063).

ADHD hos voksne

I et åbent pilotstudie fik 30 ADHD-patienter (gennemsnitlig 23 år gamle) 500 mg Neptune Krill-olie i 24 uger. Efter behandlingen oplevede patienterne en signifikant forbedring i evnen til at fokusere, planlægge og koncentrere sig (Deutsch & Massrieh, manuskript under udarbejdelse). Omni-Krill fra Biosym OmniKrill fra Biosym består af 400 mg Krill-olie i kapsler af fiskegelatine. Krill-olien er fremstillet af Neptune Technologies & Bioressources Inc. og kaldes i daglig tale Neptune Krill-olie (NKO). Det er denne specifikke olie, som er Novel Food-godkendt i EU, og som er anvendt i langt hovedparten af de humane videnskabelige forsøg, som foreligger. Omega 3:6 ratioen i OmniKrill er 15:1. EPA:DHA ratioen i OmniKrill er 3:2.