Lad din krop tale gennem Yin Yoga
February 23, 2017
 
 
 
Rigtig mange mennesker elsker at træne hårdt, hvor musklerne bliver styrket og konditionen øget. Her kan det som supplement være en rigtig god idé at drage lidt omsorg for dit bindevæv gennem Yin Yogaens passive stræk. På denne måde træner du din krop på en afvekslende og balanceret måde. 
 
Af Julie-Charlotte Plovst
Artiklen blev bragt i //mig// en del af magasinet sund-forskning – februar 2016
 
Yvonne Hansens begejstring og søgen i yogaens verden kommer i den grad til udtryk gennem bogen. Den er skrevet med en viden, passion og på et forståeligt niveau, som gjorde, at siderne nærmest bladrede af sig selv. Jeg blev suget ind i en verden, der kan være svær at forklare, men det bliver formidlet på bedste vis. For ja, hvad er egentlig energi?
Hvad kan åndedrættet og meditation gøre for mig? Hvordan hænger det hele sammen set ud fra et Yin og Yang
perspektiv? Alt det kommer forfatteren ind på og får sat Yin Yogaens effekter ind i en større kropslig sammenhæng.
 
En blid og styrkende Yin Yoga
Yoga er en ca. 5.000 år gammel videnskab, der oprindeligt blev udøvet af præster og munke. Yin Yoga blev bragt til Vesten i 1980’ erne og er unik, da den har særligt fokus på bindevævet og træner kroppen på en anden måde. Yin Yoga-ens stillinger har især fokus på området omkring hofter, bækken og lænd. Bindevæv er er et fast, stramt støttevæv, der skal holde kroppens dele på plads og hjælpe ved at give passiv styrke. Hvis bindevævet bliver for stramt og ikke-ela-stisk, som en tør elastik, giver det mindre bevægelighed og fejlbelastning, der kan føre til overbelastning og smerter. Det er derfor ideelt ikke kun at træne musklerne, men også bindevævet, for at holde dig smidig og uden smerter i kroppen.”
 
Som floden kan gå over sine bredder, kan den også udtørre i tørketider. Det betyder ikke, at den er død. Den er bare tørret ud. Du kan også tørre ud, hvis du ikke drikker vand nok og glemmer at bevæge dig, så du hjælper strømmen af energi med at komme rundt i hele kroppen”.
 
Fem principper i Yin Yoga
Det særlige ved Yin Yoga sammenlignet med andre yogaformer er, at hver stilling er et passivt stræk. Når du er i stil-lingen, giver du slip og lader tyngekraften trække i din krop. Du bliver I hver stilling i to til tre minutter, hvor selve strækket påvirker et eller flere led. De fem grundlæggende principper for alle stillingerne er:
 
  1. Acceptabelt stræk
  2. Muskulært passiv
  3. Find roen
  4. Holdes over tid
  5. Slip langsomt
 
”Yin Yogaen er en invitation til dig om at komme ind i roen, ind i dit inderste væsen. Når du er stille og lyttende i de rolige og dybe stræk, fortæller kroppen dig sin historie. Du giver kroppen taletid og kan spørge: ”Hvordan har jeg det lige nu? ”Du flytter din opmærksomhed gennem kroppen fra kælder til kvist og tjekker tilstanden. En tilstandsrapp
ort for dit sinds bolig – kroppen. Bag døren er der skjulte skatte at hente”.
Citat fra bogen
 
Det handler om balance
Modpolen til Yin er Yang. Yin og Yang skaber tilsammen balance. ” Hvorvidt du er mest Yin eller Yang vil være evigt foranderligt i kroppens forsøg på at skabe balance”. Og som navnet på yogaformen afslører, er det Yin-elementet, der bliver stimuleret ved denne yogaform. Og med det slår bogen hovedet på sømmet. Det er nemlig virkelig ofte, at vi i vores samfund har fokus på Yang-elementet. Jeg har selv dyrket Yin Yoga over en længere periode, og der opstår en
vidunderlig ro og et unikt samvær med mig selv, som er ret værdifuldt. Og det handler om at prioritere at få lavet øvelserne, at gøre det til en vane og mærke udviklingen kropsligt og mentalt.
 
Yin accepterer verden, som den er
  • Du overgiver dig til tyngdekraften.
  • Yin Yoga styrker knogler og led, opløser blokeringer og øger cirkulationen i kroppen.
 
Yang vil forandre verden
  • Tyngdekraften holder fast i dig, så du kan strække kroppen.
  • Yang Yoga fremmer og udvikler kroppens styrke, balance, muskeltonus og udholdenhed.
 
Kombiner gerne din løbetræning med Yin Yoga, så du træner din krop på en afvekslende og balanceret måde.
 
Fordyb dig i bogen
”Yin Yoga – stræk dig til velvære” er skrevet af Yvonne Hansen. Siderne i bogen er i sort-hvid, trykt på skønt genbrugs-papir, der er svanemærket. I al sin enkelhed fremstår den indbydende og fin, drysset med citater til eftertanke, der smukt kommer til sin ret.
 
De mange øvelser i bogen er beskrevet og illustreret med billeder, så du er helt sikker på , hvad du skal foretage sig. Den er velegnet til alle niveauer, og hvis du allerede kender lidt til yoga, så vil du opdage, at Yin-stillingerne ikke er nye opfindelser, men blot har fået nye navne. Du kan gå i gang med bogens 26 grundlæggende stillinger og fem program-
mer med det samme og så dykke ned i viden omkring Yin Yoga senere hen.

 

 

Skriv en offentlig kommentar...

Vær den første til at kommentere!

Giv mig besked om:
wpDiscuz