Læsø salt til psoriasis
July 20, 2011

Læsø salt til psoriasis

 

Salt fra det Døde Hav har i århundreder været brugt som et lindrende middel mod psoriasis. Det er sandsynligvis ikke kun saltet, som gør en forskel, men også de mineraler og olier, som findes i det tyktflydende vand i mellemøsten. Og det var herfra ideen til Læsø Saltcare opstod. For noget tyder på, at vi har den samme slags saltkoncentration på den lille smukke ø, Læsø, hvor man i århundreder har udvundet mineralholdigt salt fra havet..

 

FÅ LÆSØ PÅ TUBE

I det nordlige Danmark ligger der en lille smuk ø omgivet af det skønneste blå og salte vand. Nu kan man smøre sig ind i det dejlige havvand og nyde effekten af saltets gode virkning på huden. Ideen til denne hud – og hårplejeserie fik firmaet efter at have hørt om saltsydningen på Læsø. Det måtte være muligt at anvende restvandet til en hudplejeserie. Læsø Saltcare har udviklet en række produkter, hvor den vigtigste ingrediens er den salte mineralholdige restlage fra saltsyderiet. Alle produkter er uden farvestoffer, parfume eller parabener og er udviklet i samarbejde med danske farmaceuter.

 

Læsø Saltcare Gel

Gelen er som de øvrige produkter fremstillet af restlagen fra Læsøs saltsydning. Gelen har den største saltkoncentration af alle produkter – den indeholder ca. 77% restlage. Derudover findes der naturlige miniraler, jod og andre gavnlige sporstoffer i restlagen og det er en kendt sag, at netop denne kombination gør, at gelen er velegnet til den meget tørre, røde og skællede hud eksempelvis på albuer og knæ. Har vist sig at have en effektiv virkning overfor revner på hæle og fingre. Kan derudover anvendes som håbundskur til den meget tørre og skællede hårbund. Anvendes morgen og aften. Masseres i hårbunden og virker natten over. Vaskes ud med Læsø Saltcare Shampoo eller anden mild shampoo. Gelen er meget drøj, den absorberes hurtigt og danner en fin salthinde på huden.

 

Læsø Saltcare Shampoo

Shampooen er fremstillet af restlagen fra Læsøs saltsydning. Indeholder ca. 7% restlage og indeholder de samme naturlige mineraler som gelen og cremen. Shampooen kan anvendes af alle – ikke mindst af personer med tør, kløende og skællende hårbund. Shampooen masseres ind i hårbunden og skal virke et par minutter, inden den skylles ud igen. Læsø saltcare shampoo virker styrkende og stabiliserende på hårbunden.

 

Læsø Saltcare Creme

Cremen er ideel som hånd – og ansigtscreme. Den indeholder “kun” 50% restlage. Den blødgør huden og holder den fugtig uden at fedte. Er velegnet til den tørre og lidt skællende hud. Efterlader huden blød og lækker.

 

Læsø Saltcare Body Lotion

Lotionen er mere drøj end cremen. Den indeholder samme koncentration af restlage – 50%. Læsø Saltcare Body Lotion virker stabiliserende, blødgørende og styrkende på huden. Anvendes efter badet. Læs mere om produkterne her

 

Saltsydning på Læsø

På Rønnerne henter man saltlagen fra gravede brønde. Lagen dannes i det forholdsvis tynde sand, som ligger oven på et massivt lag af blåler. Om efteråret og vinteren oversvømmes dette område af havvand, når sommeren kommer, sker der en ennorm fordampning, så det restvand der står tilbage, når op på en saltkoncentration efter en årrække på 12-16%. Til sammenligning har normalt havvand i Danmark cirka 2-3% saltindhold. Saltlagen på Rønnerne bliver indvundet fra brønde og hældes i store jernspande. vandet varmes op til 80-85 grader celcius. Når saltlagen er mættet (26%) krystalliserer saltet på overfladen. Saltet øses op til afdrypning i store kurve og tørres derefter. Restlagen – brinen, som den egentlig hedder – indeholder nu ca 26% salt, samme koncentration som man finder i Det døde Hav i Israel. Derudover indeholder Læsøs restlage magnesium, calsium og andre gode mineraler. Læs mere på www.sydesalt.dk Læs mere om Læsø saltcare på www.laesoe-saltcare.dk

Skriv en offentlig kommentar...

Vær den første til at kommentere!

Giv mig besked om:
wpDiscuz