Lider lænden?

shutterstock_134396726

 

Artiklen blev bragt i magasinet sund-forskning i december 2012

Af Rikke Godthjælp

 

Mød Hans og Johanne, begge med lændesmerter, men de behandles vidt forskelligt. Der kan være rigtig mange årsager til lændesmerter. Manglende motion, stress og angst for, hvordan vi skal få det hele til at gå op i en højere enhed tidsmæssigt, økonomisk og familiemæssig. Problemer med kropsholdning og fodafvikling giver også smerter i kroppen. For rigtig mange mennesker handler det om en kombination af disse symptomer.

 

Hæve-sænkebord er ikke nok

Hans har haft det skidt i sin ryg i mange år. Det kommer især op ad dagen, når han har siddet længe ved sin computer. Det kan også komme, hvis han går en tur,eller dagen efter en travetur i skoven. Hans har travlt på sit job, som han er nervøs for at miste, så der er mange økonomiske spekulationer. Han savner at være noget mere for sine unger og kæresten. Da Hans kommer til mig, vil han hellere stå end sidde pga. smerter. Men han har været på job, hvor han har hæve-sænkebord. Hans angst for ikke at slå til på jobbet og hjemme sætter sig i nyrens og blærens energisystem.

Blærens meridianbaner løber langs rygraden, og når Hans peger på smerteområdet, er det lænd og under ribbenene. Altså i nyrezonen. Jeg ser også på hans fødder, og det viser sig, at der er et fodstillingsproblem. Jeg behandlede Hans med en kombination af akupunktur og posturologi og henviste ham i øvrigt til en Iynga Yoga terapeut, som kan styrke hans ryg, da motion ikke har været en del af Hans’ liv i mange år. Gennem akupunkturen beroliger jeg nervesystemet og afbalancerer bl.a. blærens og galdeblærens meridianer, som begge løber langs ryggen. Jeg laver også prosturologiske indlægssåler, som Hans skal gå med. Allerede efter første behandling mærker Hans god fremgang og fortæller, at hans generelle træthed også er klinget voldsomt af.

 

Lændesmerter som begyndte i kæberne

Johanne er en ung kvinde i midt tyverne, der fødte en dejlig dreng for 2 år siden. Fødslen gik fint, selv om hun mistede meget blod. Blodprocenten er lav, men inde for normalgrænsen nu. Johanne har siden fødslen følt sig meget træt. Lægerne siger, at der intet er at finde, og at hun sikkert bare er udkørt. De tilbyder hende antidepressiva, men hun afslår. Johanne har meget ondt i lænden hele tiden, men værst, når hun vågner om morgnen. Når man som posturolog hører om konstante smerter og smerter om morgenen, tænker vi på kæbespændinger.

Når vi spænder og bider hårdt sammen, opstår der et enormt pres på nervesystemet, og dette resulterer bl.a. i kronisk træthed og smerter rundt om i kroppen. Med akupunkturen styrkede jeg hendes blod og behandlede galdeblærens meridian, da den løber langs ryggen og zigzagger over ballen. Yderligere anbefalede jeg hende at få tjekket sit D-vitaminniveau, som viste sig at være lavt. Efter bare få behandlinger forsvandt smerterne, men de vender dog tilbage, når stressen melder sin ankomst. Den skal også behandles. Brug disse som eyecatcher og en del af layoutet. Hvem kan hjælpe mig Akupunktører, posturologer, auriculoterapeuter, zoneterapeuter, Body SDS, KST, og mange andre. Det er bare at komme i gang – tro ikke, at det går væk med tiden.

 

Hvad kan jeg selv gøre ?

Gå kortere ture, start til træning, der styrker de små muskelgrupper og ikke de store. Iynga Yoga, Concept 1010, Pilates o. l.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *