Magnesium det nye “mirakel” mineral?
March 10, 2014

magnesium shutterstock

 

 

 

Magnesium indgår i over 300 forskellige enzymer i kroppen og er essentiel for nervetransmission og muskelfunktion – mange danskere får ikke nok! 

 

Af Marianne Palm
Artiklen blev bragt i magasinet i sund-forskning.dk – forår 2012

 

Grundlæggende egenskaber

Magnesium er et essentielt næringsstof og optages godt fra føden. D-vitamin fremmer optagelsen, men ikke i så høj grad som ved calcium. Kroppen indeholder 20-30 gram magnesium, hvoraf det meste er ”gemt” inde i cellerne eller i skelettet.

 

Kun i omegnen af én procent af kroppens indhold af magnesium findes uden for cellerne, altså i blod og kropsvæsker.

 

En meget væsentlig funktion for os er magnesiums betydning for energiproduktionen – dvs. når fødens fedt, kulhydrat og protein skal omdannes til de særlige stoffer, som kroppen bruger til sin energiomsætning. Magnesium er desuden vigtig for nervesystemets samspil med muskulaturen, bl.a. hjertemuskelen.

 

Magnesium indgår i over 300 forskellige enzymer i kroppen. Desuden spiller det en vigtig rolle for mineralstofskiftet, hvorfor man også finder over halvdelen af kroppens magnesium i knoglerne.

 

 

Positive meldinger fra eFsa

Den Europæiske Sikkerhedsautoritet (EFSA) har gennem de seneste år gennemgået dokumentationen for alle vitaminer og mineraler. Øvelsen går ud på at vurdere, om der er nogen særlig sammenhæng mellem forskellige fysiologiske funktioner og de enkelte næringsstoffer. EFSA har i to omgange udtalt sig om magnesium, og flere områder kan have bred interesse.

 

Magnesiummangel kan give sig udslag i træthed og muskelsvækkelse og er nødvendigt for energimetabolismen. Samtidig spiller magnesium en rolle for nervefunktionen, og EFSA minder om, at lav magnesiumstatus ledsages af humørproblemer, irritabilitet eller forvirring.

 

I mange tilfælde kan et magnesiumtilskud måske overvejes som førstevalg ved manglende mentalt eller fysisk overskud, inden man ruller tungere skyts i stilling?

 

Et andet oplagt område er nattekram- per, hvor effekten af magnesium på mu- skulaturen har betydning.

 

 

Prøv dig frem!

Det er ikke nemt at måle sig til magnesiummangel, da kroppen har en god evne til at holde niveauet i blodet konstant. En af de vigtigste funktioner af magnesium er at holde muskelfunktionen i balance, og fx nattekramper kan være et tegn på dårlig magnesiumstatus.

 

Hvis man kender til nattekramper eller har problemer på andre af de områder, hvor magnesium er vigtig, er det jo en smal sag at afprøve om et tilskud hjælper. Virkningen vil hurtigt vise sig, så man behøver ikke vente mere end et par uger for at konstatere, om der er effekt.

 

 

Jamen er der nogen, der mangler magnesium?

Spørgsmålet er relevant, for vi hører jo gerne, at ved en alsidig kost osv. kan behovet for næringsstoffer nemt dækkes. Disse udsagn baserer sig ofte på det gennemsnitlige indtag af næringsstoffer, som ofte ligger i nærheden af de officielle anbefalinger.

 

Det er indlysende, at halvdelen af befolkningen derfor får mere, og halvdelen mindre end gennemsnittet – og dermed det anbefalede.

 

Hvis man går de danske kostundersøgelser efter, viser det sig naturligvis at være det, man finder. Også vedrørende magnesium. En ret stor del af både mænd og kvinder får mindre end anbefalet.

 

Helt nøjagtigt 35 % af kvinderne indtager mindre end de 280 mg, der anbefales, og omkring 45 % af mændene får mindre end de 350 mg, de anbefales hver dag. Så mellem 4 og 5 ud af 10 danskere kunne altså på den baggrund have glæde af et tilskud.

 

Da magnesium fylder temmelig meget, er det kun de færreste almindelige vitamin- og mineralprodukter, der indeholder magnesium – simpelthen for at holde dagsdosis på den ”magiske” one-a-day.

 

 

Ny forskning: magnesium og inflammatorisk stress

Fra dansk-amerikaneren Forrest Nielsen i North Dakota, USA, er der i 2010 offentliggjort resultater, som viser, at sub-optimal tilførsel af magnesium – dvs. mindre end den anbefalede mængde – typisk vil udvikle en kronisk stress-relateret inflammation, der kan virke fremmende på en lang række s ygdomme som åreforkalkning, forhøjet blodtryk, knogleskørhed, diabetes og naturligvis kræft.

 

Det er primært dyreforsøg, som har vist denne sammenhæng, men den genfindes også hos mennesker. Et studie, hvor 51 voksne over 50-årsalderen fik tilskud af 320 mg magnesium, fandt man, at det sænkede den inflammatoriske markør ”C- reaktivt protein”.

 

En gruppe, som både typisk har lav magnesiumforsyning og øget inflammatorisk status, er de overvægtige, der også er i øget risiko for både kredsløbssygdom og diabetes. Hvis et simpelt tiltag som tilstrækkelig magnesium – fx et tilskud – kan nedsætte risikoen for følgesygdomme hos overvægtige, kunne rigtig mange sygdomsår og sandsynligvis tabte leveår undgås.

 

Det er sandsynligvis ikke lavt magnesiumindtag alene, men i sammenhæng med andre kendte risikofaktorer, der udløser de uønskede effekter og øger risikoen for alvorlig sygdom

 

.

 

 

Skriv en offentlig kommentar...

Vær den første til at kommentere!

Giv mig besked om:
UA-28471321-1