Magnesium giver kroppen livskraft, men må kæmpe hårdt for at overleve
August 31, 2016

magnesium-3

Artiklen blev bragt i magasinet sund-forskning og //mig// i december 2015

Af Rikke Agersted

 

Ud over at være det fjerde mest almindelige mineral i kroppen fungerer magnesium også som en elektrolyt. Magnesiummangel er meget udbredt i den vestlige verden og er blandt andet kædet sammen med en ophobning af tungmetaller i hjernen, som kan medvirke til udviklingen af Alzheimers, Parkinsons sygdom og Multipel Sclerose.

 

Magnesiummangel kan trigge alvorlig sygdom
Vi lever i en verden fuld af kemikalier og stoffer, som reagerer med hinanden. Det er uhyre svært at gennemskue, hvordan de biokemiske reaktioner er i kroppen, fordi det er umuligt at få et billede af, hvad vi præcis udsættes for i det daglige fra luften, vi indånder, til maden, drikkevarerne og mademballagen vi køber. En ren analyse af kostens indhold af næringsstoffer kan derfor ikke stå alene som indikator for, om vi får nok magnesium eller andre næringsstoffer. Vi er nødt til også at forholde os til de kemikalier, der kan spænde ben i optagelsen og udnyttelsen af de enkelte stoffer, når først de er kommet ind i vores krop. Magnesiummangel kan derfor have flere årsager.

Livsvigtig elektrolyt
Magnesium findes blandt andet i kroppen som elektrolytter, der er positivt eller negativt ladede ioner, som rejser gennem kroppen for altid at være klar til brug, hvor der er et behov. Elektrolytterne er samlet set en hel lille vifte af forskellige mineraler, hvis opgave er at lede den elektriske strøm i kroppen, som er altafgørende for, at cellerne altid har den energi til rådighed, som de skal bruge til at udføre deres arbejde. Væskebalancen, syrebasebalancen og fordøjelsen er alle afhængige af en god elektrolytbalance. Mineralerne virker desuden som byggesten for blandt andet hormoner og enzymer, ligesom de fungerer som katalysatorer for andre næringsstoffer. Magnesium har en vigtig rolle i alle disse funktioner og fungerer som en slags ren livskraft qua sine processer.

Fluor inaktiverer magnesium
Samspillet mellem de stoffer, der er til stede i den kost, vi indtager, og den væske vi drikker, er uhyre vigtigt for, hvorledes vi optager og forarbejder de næringsstoffer, den indeholder. Et mineral som fluor findes naturligt overalt på kloden. Det er et stof, vi ikke skal have ret meget af, men som alligevel har betydning for balancen i kroppen. I dag tilsættes meget drikkevand på kloden kunstig fluor, og det findes i mange produkter som tandpasta og mademballage (dog ikke den svanemærkede).

Fluorholdig emballage som mellemlægspapir, papirsposer, fastfood papir m.v. kan alle overføre de fluorholdige stoffer til den mad, der er indeni. Man kan altså godt købe et fint, økologisk produkt dyrket uden pesticider, men alligevel få fluor med som en ekstra bonus på grund af indpakningen. Kilde: “Fluorstoffer i mademballage” fra Medicinsk Viden 2014.

Det er rigtig uheldigt, da fluor har den kedelige effekt, at det “napper” magnesium i kroppen og gør det inaktivt. Ironisk nok beskytter magnesium kroppen mod fluorforgiftning, men selvfølgelig kun hvis der er nok til stede i systemet til at udradere fluors effekt.

Aluminium og Alzheimers
Vi bliver tilsyneladende ikke klogere, for aluminium er stadig meget udbredt, og vi får det både direkte og indirekte i dagligdagen. Aluminium findes i stanniol, kogegrej, porcelæn, bagepulver, kosmetik, deodoranter, konservesdåser, bordsalt indeholdende antiklumpningsmidler (kan være aluminiumspulver) samt en lang række andre ting. Aluminium ophobes i hjernen, nervesystemet, knoglerne, leveren, hjertet, milten og musklerne, hvis indtaget overstiger det, kroppen kan klare. Og det gør det ofte i vores tid ifølge professor Christopher Exley fra Keele University. Man ved, at aluminium er med til at hæmme nervesynapserne i hjernen og dermed kan være en medvirkende årsag til udviklingen af neurodegenerative sygdomme som Alzheimers. Magnesium kan derimod være med til at opretholde en balanceret enzymfunktion i cellerne, herunder også neuronerne, og der er indikationer for, at magnesiumbehandling kan afhjælpe udviklingen af Alzheimers eller i det mindste være med til at hæmme udviklingen af sygdommen. Kilde: “Magnesium Supplement to Treat Alzheimer’s Disease” fra Knowing Neurons.

Magnesium i kosten
Ifølge artiklen “Elektriske Spormineraler og deres betydning” i Helsenyt er elektrolytmangel af større betydning for udviklingen af for højt blodtryk end forkerte spisevaner. Her på sund-forskning.dk mener vi nu, at disse to ting hænger meget sammen, uagtet at elektrolytbalancen kan påvirkes af en række faktorer. For eksempel fjernes det meste magnesium i raffinerede fødevarer. En enkelt spiseske sukkerrørsmelasse indeholder 25 % af den anbefalede daglige mængde magnesium, mens slutproduktet, sukker, indeholder 0 %. Lige så skidt står det til med raffinerede kornprodukter, hvor hvidt mel som eksempel har fået fjernet 80 til97 % af det naturlige magnesium. Kilde: “The Bad News about Magnesium Food Sources” fra Ancient Minerals.

Økologi gør en forskel
Newcastle University offentliggjorde i 2014 et metastudie, “Higher antioxidant and lower cadmium concentrations and lower incidence of pesticide residues in organically grown crops: a systematic literature review and meta-analyses”, på 343 videnskabelige artikler i The British Journal of Nutrition, hvor økologisk frugt og grønt blev sammenlignet med ikke-økologisk. Resultatet af rapporten viser, at det er fire gange så sandsynligt at finde pesticidrester i ikke-økologisk frugt og grønt som i den økologiske, der sommetider kan være forurenet fra omkringliggende ikke-økologiske landbrug. De økologiske afgrøder har desuden et 69 % højere indhold af vigtige antioxidanter og et lavere indhold af giftige tungmetaller. Eksempelvis er cadmiumindholdet ca. 50 % lavere i økologisk grønt, og da cadmium kan være med til at udvikle forskellige kræftformer, er det en vigtig forskel. Ud over de åbenlyse helbredsmæssige risici, der er ved indtagelse af ikke-økologiske fødevarer, så er der endnu en ulempe ved landbrug, som benytter sig af kunstgødning. Magnesium og kalium optages nemlig af de samme mekanismer i planterne. Meget kunstgødning indeholder kalium, og da jordens indhold af magnesium er mindre end kaliumindholdet, kan der hurtigt komme underskud af magnesium i afgrøderne.

Cryolit er et almindeligt pesticid i mange lande. I USA bruges det fx til dyrkning af citrusfrugter, vindruer, tomater, kål, meloner og meget andet. Cryolit er egentlig en natrium-aluminium-fluorid forbindelse, som syntetisk fremstilles af fluor. Det kan ikke undgås, at der er væsentlige pesticidrester på afgrøderne, som igen ender i vores og landbrugsdyrenes maver (kilde: fluoridedetective.com).

Økologisk landbrug må ikke bruge kunstgødning. Der kan dog stadig være stor forskel på landbrugsjord og dens indhold af næringsstoffer generelt.

Multipel Sclerose (MS) og magnesium
En gruppe forskere undersøgte tilbage i 1994 på State University of New York en gruppe patienter med koronar hjertesygdom, endetarmskræft og dissemineret sclerose (også kaldet Multipel Sclerose) i forhold til deres niveau af ioniseret magnesium. Gruppen blev holdt op mod en kontrolgruppe, og resultatet viste tydeligt, at alle i sygdomsgruppen havde underskud af frit ioniseret magnesium i kroppen.

Japanske forskere har i en anden undersøgelse fra 1990 undersøgt fire MS patienter mod en kontrolgruppe på fem personer (kilde: PubMed.gov ” Magnesium concentration in brains from multiple sclerosis patients”). En ekstrem lille, men alligevel meget sigende undersøgelse, der indikerede, at MS patienterne havde langt lavere niveauer af ioniseret magnesium i både centralnervesystemet og de indre organer på nær milten sammenlignet med kontrolgruppen.

Dr. Carol Dean, som er forfatter til bogen “The Magnesium Miracle”, har flere beretninger om patienter, som er blevet diagnosticeret med MS, men som blev kureret på få uger med magnesium. Symptomerne på Multipel Sclerose ligner nemlig dem, man får ved sværere magnesiummangel, og Dr. Dean stiller derfor spørgsmålstegn ved, hvor mange mennesker der mon er blevet fejldiagnosticeret og dermed ikke får den rette behandling med magnesium. Det er et tankevækkende spørgsmål, som bestemt fortjener mere opmærksomhed forskningsmæssigt.


Epileptiske anfald afhjælpes

Helt tilbage i 1950’erne undersøgte Dr. Lewis B. Barnett 30 børn med epileptiske anfald. Alle børnene blev behandlet for magnesiummangel. Dr. Barnett opdagede, hvordan børnenes anfald mindskedes, da magnesiumbalancen blev genoprettet. Som et resultat af sin forskning konkluderede Dr. Barnett, at hovedårsagen til de mange millioner kliniske og subkliniske sager om epilepsi, som kendtes fra USA, alle udsprang af magnesiummangel.

Hjerteanfald kan forebygges
Magnesium er antagonist til calcium. Det betyder, at hvis der ikke er tilstrækkeligt med magnesium, vil calcium tage over. Magnesium virker afslappende på musklerne, og calcium virker sammentrækkende på dem, hvilket kan give en konstant spænding eller krampe i kroppens muskler. Dette kan være fatalt for kroppens største muskel, hjertet, da hjertekramper kan medføre et hjerteanfald. Mange kvinder med osteoporose har i årenes løb fået anbefalet calciumtilskud, men hvis ikke der samtidig tages magnesium, ophobes calciumtilskuddet i hele kroppen. Erfaringen viser derfor kedeligt nok, at gruppen af osteoporoseramte kvinder har en langt større risiko for hjerteanfald end andre kvinder. Heldigvis har forskningen inden for de senere år påvist vigtigheden af, at osteoporose behandles med en langt bredere vifte af næringsstoffer end ren calcium, som for eksempel er tilgodeset i produktet Osteoremin Forte, så forhåbentlig vil den kedelige statistik for denne sygdomsgruppe udlignes inden for de næste år.

 

Letoptagelig magnesium
Lider du af magnesiummangel? Så tag et tilskud.Magnesium +300 fra Biosym indeholder magnesiumpidolat og magnesiumoxid, som let kan udnyttes i kroppen. Produktet er registreret hos The Vegan Society, som gør det velegnet til vegetarer og veganere.

 

Øget behov for magnesium

  • Et stort forbrug af sukker, kaffe, sodavand, alkohol, fastfood, underlødige og udpinte fødevarer samt salt er med til at hæmme kroppens optagelse og udnyttelse af magnesium.
  • Hjertemedicin, tetracykliner (bruges til infektioner og acne), vanddrivende medicin samt p-piller har samme uhensigtsmæssige effekt.
  • Kronisk diarré forhindrer eller nedsætter optagelsen af magnesium fra mavetarmkanalen.
  • Hedebølge giver øget svedproduktion og dermed et øget behov for elektrolytter.
  • Flourholdigt drikkevand og flourholdige produkter som tandpasta.

 

Magnesiummangel er involveret i mange sygdomme

Ifølge Dr. Carol Dean, som er forfatter til bogen “The Magnesium Miracle”, er magnesium vigtig i behandlingen og forebyggelsen af følgende sygdomme:

 astma, diabetes, nyresygdomme, osteoporosis, migrænetarmsygdomme, angst og panikanfald, hjertesygdom, søvnløshed, dårlige tænder, forhøjet blodtryk, blærebetændelse, muskelsygdomme som fibromyalgi og rygsmerter, træthed, depression, blodpropper, leversygdomme, nervesygdomme og Raynaud’s syndrom

 

Magnesiumrige fødevarer

  • Grøntsager – og især bladgrønt
  • Avokado, citroner, grapefrugt, majs, solbær
  • Mandler, nødder, jordnødder, pekan, cashews
  • Kornprodukter – særligt fuldkornsprodukter
  • Mælk og mælkeprodukter
  • Sojabønner, tørrede linser, bønner og ærter
  • Brune ris 
  • Rejer, østers og andre havdyr
  • Dadler og anden tørret frugt

Magnesium indgår i over 325 enzymprocesser i kroppen.

Skriv en offentlig kommentar...

Vær den første til at kommentere!

Giv mig besked om:
wpDiscuz