Mavekatar og mellemørebetændelse
April 14, 2017

Begge er inflammatoriske tilstande, også kaldet betændelsestilstande. For de fleste kan begge til-stande være meget smertefulde, men mulige at lindre og gøre noget ved på både kort og lang sigt.

 

Af Thomas Kjærsgaard, heilpraktikker og lægemiddelkonsulent
Artiklen blev bragt i magasinet sund-forskning – april 2017

 

Mavekatar
Mavekatar er defineret som betændelse i mavens slimhinde og kan enten være en akut eller kronisk sygdom. Den mest almindelige årsag til mavekatar er infektion af bakterier, der betegnes Helicobacter pylori. Det er en af ​​flere arter af bakterier, der lever i maven, men denne bakterietype synes at have udviklet specielle evner. Den erhverves normalt i barndommen via forældres kys. Efter den er trængt igennem slimlaget i maven, udvikler den intens inflammatorisk reaktion i det underliggende væv. En infektion forårsaget af H. pylori er anderledes end de andre klassiske bakterielle angreb, fordi den ikke blot danner toksiner, men fordi der er et komplekst samspil mellem bakterien selv, patienten og dens miljø i mavesækken. Når immunsystemet hos værten bliver udfordret af andre infektioner og specielt stress, giver det dårlige immunsystem basis for en yderligere betændelsesreaktion ud over den, der allerede er indledt af H. pylori i slimhinden.

Andre årsager til mavekatar end bakterier
Der kan dog være andre årsager til mavekatar, såsom fødevareallergi, typisk over for komælk eller soja, forekomst af parasitter, brug af kemoterapi, alkohol og overdreven brug af smertehæmmere (NSAID’s) som Ibuprofen, diclofenac samt acetylsalicylsyre. En anden årsag kan være refluks af galde og for meget fordøjelsessaft fra bugspytkirtlen. Det kunne være overdreven brug af tyggegummi, idet man danner både spyt i munden og bugspyt, når man tygger med kæ-berne. Så fordøjelsen bliver snydt, når der ikke kommer noget mad, og derved kommer der for meget saft ind i mave-sækken, som derfor kan blive irriteret. Mange oplever også en sultfornemmelse eller sugen i maven, når de bruger tyg-gegummi. Så tyg højest to til tre minutter, og spyt ud.

Behandling af mavekatar foregår hovedsageligt med antibiotika for at slå Helicobacter pylori ned. Inden for homøopa-tien findes der en cocktail, der er dobbeltblind testet med godt resultat. Det består af Nux Vomica Homaccord og Lym-phomyosot dråber – 30 dråber dagligt samt sugetabletten Gastricumeel 1 x 3 dagligt. Tabletten er faktisk hovedmidlet ved alle ubalancer i mavesækken og tolvfingertarmen samt mavemunden, så derfor også ved sure opstød/refluks. Er der samtidige kramper i maven, giver jeg også Spascupreel tabletter. De er fantastiske ved alle kramper i mave-, tarm og underlivsregionen, inkl. menstruationssmerter.

Eksem i ørerne forværres
Når vi er ved ørerne, oplever jeg ofte eksem i øregangen hos klienter. Her spiller overdreven brug af billige vatpinde en stor rolle. Gå i helsekosten, og køb nogle økopinde uden blegnings- og andre kemiske komponenter, der udtørrer øret og giver kløe/skæl etc.

Terapien er Fidesan-salve på en naturlig vatpind, der stille indføres i øregangen og masserer de kløende steder. Fidesan indeholder planten hjerteært, der virker fantastisk ved alle tørre eksemer.

Ørepine og eksem i ørengangen
Mellemørebetændelse er en inflammation, hvor der opstår et undertryk i mellemøret pga. sammenklemning af det eustatiske rør, hvorved der trænger væske ind i mellemøret. Det kan være en akut eller en bakteriel proces. Den højeste risiko for at udvikle akut mellemørebetændelse ses hos børn fra seks måneder til tre år, fordi deres eustatiske rør er mere horisontal, smallere og kortere og derfor mindre tilbøjeligt til at dræne og bekæmpe bakterier, samt fordi børn i denne aldersgruppe har et mindre udviklet immunforsvar end ældre børn. Det ses også tit hos personer med sæsonbe-tonet allergi, tilstedeværelse af polypper, jernmangel, rygere og børn af rygere, forurening, overvægtige børn, ved virale infektioner og genetisk disposition.

Kun overgået af almindelig forkølelse er mellemørebetændelse den mest almindelige sygdom hos børn. Forekomsten af mellemørebetændelse er stigende i hele verden på trods af forbedringer i den offentlige sundhed og den udbredte brug af antibiotika. Mange studier påpeger dog, at penicillins virkning på lidelser i hovedet over kæbeniveau ikke er specielt virksom.

Mange børn får indsat dræn i trommehinden ved gentagne mellemørebetændelser. Det er en kortsigtet symptombe-handling, der kan give skader på hørelsen, og studier viser, at de langsigtede fordele ved at indsætte dræn er begræn-sede. Dog kan kroniske mellemørebetændelser give svækket hørelse, forårsage taleforsinkelse og forstyrre indlærings-evnen hos børn, så derfor bør dræn betragtes som den sidste mulighed, hvis andet ikke virker.

I klinikken bruger jeg tit et lille trick med at smøre den antiinflammatoriske Traumeel salve bag øret, specielt lige hvor der opstår en fordybning bag øreflippen, når man åbner munden. Det er faktisk den direkte vej til mellemøret, og der-for har det god virkning ved påsmøring af Traumeel-salve på dette sted. Derudover følger jeg op med de homøopatiske øredråber Oteel i tilfælde, hvor der ikke er dræn eller sprængt trommehinde samt et bredspektret vitamin- og mineral-tilskud til immunforsvaret. Derudover kostvejledning, hvor mælk ofte er en synder i forhold til irriterede slimhinder hos både børn og voksne … og nej, voksne skal ikke drikke mælk for at få kalk…

Med de ord ønsker jeg jer alle et godt spirende forår samt et godt helbred.

Skriv en offentlig kommentar...

Vær den første til at kommentere!

Giv mig besked om:
wpDiscuz