Overskriften vil næppe overraske så mange. Den egentlige nyhed er, at en dosis på kun 2,5 mg melatonin dagligt – lidt mindre end en daglig Bio-Melatonin-tablet – kan afhjælpe de bivirkninger af blodtryksmedicin der nedsætter søvnkvaliteten.
Den blodtryksmedicin det drejer sig om er de såkaldte betablokkere der virker ved at blokere nogle cellereceptorer, som blandt andet medfører at blodtrykket og hjertets frekvens nedsættes. Denne type medicin er meget udbredt. I USA bruger omkring 22 millioner amerikanere betablokkere mod forskellige hjerte-karsygdomme. I Danmark bruges de af mere end 232.500 danskere alene eller sammen med anden medicin. Imidlertid blokerer betablokkere også nervesignaler til hjernens koglekirtel, hvorved den natlige produktion af hormonet melatonin nedsættes.
Da der samtidig foreligger dokumentation for, at tilskud af melatonin kan forbedre søvnen hos ældre personer med søvnløshed og en lav produktion af melatonin i kroppen, ønskede en gruppe forskere at undersøge, om tilskud af melatonin kunne forbedre søvnkvaliteten hos patienter der vedvarende blev behandlet med betablokkere.
15 forsøgsdeltagere med forhøjet blodtryk som eneste skavank gennemførte det dobbelt-blindede lodtrækningsforsøg. De fik først målt deres søvnkvalitet på et søvnlaboratorium ved hjælp af polysomnografi som er en omfattende registrering af de biofysiologiske forandringer, der finder sted under søvnen. Forsøgsdeltagerne fik 2,5 mg melatonin eller placebo i form af 2,5 mg mikrokrystallinsk cellulose sammen med deres betablokkere en time før sengetid hver aften i tre uger. Til vurdering af søvnkvaliteten i hjemmet anvendte forskerne en simplere metode kaldet actigrafi, hvor bevægelserne af arme og ben registreres under søvnen ved hjælp af et armbånd. I slutningen af testperioden fik deltagerne igen målt deres søvnkvalitet i laboratoriet.
Forbedringer
Undersøgelsen viste, at personer der er i behandling med betablokkere problemfrit kan forbedre deres søvnkvalitet væsentligt med tilskud af melatonin. I forhold til placebogruppen forbedrede melatonin-gruppen deres totale søvnlængde med gennemsnitlig 36 minutter. Andelen af effektiv søvn blev forbedret med 7,6%. Den tid det tog at nå søvnstadie 2 blev nedsat med 14 minutter. Melatonin øgede søvnstadie 2 med hele 41 minutter. Faktisk holder disse forbedringer nogen tid efter ophør med melatonin.
Konklusion
Selv om der kun deltog 15 personer, var undersøgelsen af høj kvalitet. Forskerne slutter med en akademisk underdrivelse, idet de skriver, at deres forskning kan bistå med at udvikle modforanstaltninger mod søvnforstyrrelser i forbindelse med beta-blokker-behandling. Det er en underdrivelse, fordi alternativet til melatonin er konventionel sovemedicin som bliver mindre effektiv efter længere tid brug og øger afhængighed og tendens til misbrug.
Ref.
Scheer FAJL, et al. Repeated Melatonin Supplementation Improves Sleep in Hypertensive Patients Treated with Beta-Blockers: A Randomized Controlled Trial. SLEEP 2012;35(10):1395-1402.
Søvnstadier
Normalt gennemgår sovende fem søvnfaser: 1, 2, 3, 4 og REM-søvn (Rapid Eye Movement). Disse stadier er cykliske begyndende med fase 1 til REM og derefter forfra med fase 1. En komplet søvncyklus tager gennemsnitlig 90 til 110 minutter. Nattens første søvncyklus har en relativt kort REM-periode og en længere periode med dyb søvn, men senere på natten forlænges REM-søvne og perioden med dyb søvn forkortes.
Fase 1 er let søvn, hvor du driver ind og ud af søvnen og kan vækkes nemt. I denne fase, bevæger øjnene sig langsomt, og muskelaktiviteten aftager. I denne fase oplever mange mennesker pludselige muskelsammentrækninger efter en følelse af at falde.
Fase 2 Her stopper de hurtige øjenbevægelser. Hjernebølgerne bliver langsommere og afbrydes kun lejlighedvis af hurtige hjernebølger.
Fase 3 er dyb søvn kendetegnet ved ekstremt langsomme hjernebølger kaldet deltabølger afbrudt af mindre, hurtigere bølger.
Fase 4 er også dyb søvn idet hjernen næsten udelukkende producerer deltabølger. Det kan være meget vanskeligt at vække en person i dyb søvn. Der er ingen øjenbevægelser eller muskelaktivitet. Det er i denne søvnfase at nogle børn tisser i sengen eller har mareridt.
I USA har man slået fase 3 og 4 sammen.
REM-søvn Her bliver vejrtrækningen hurtigere, uregelmæssig og overfladisk, øjnene sitrer og arme- og benmuskler lammes midlertidigt. Hjernebølgerne i denne fase stiger op mod det niveau hvor vi er vågne. Også, puls stiger, blodtrykket stiger, mænd udvikler erektioner og kroppen mister noget af evnen til at regulere sin temperatur. Det er det tidspunkt, hvor de fleste drømme forekomme, og hvis vi vækket i løbet af REM søvn, kan vi huske vores drøm. De fleste mennesker oplever 2 – 4 perioder med REM søvn hver nat.
Spædbørn tilbringer næsten 50% af deres tid i REM-søvn. Voksne tilbringer næsten halvdelen af søvnen i fase 2, omkring 20% i REM og de resterende 30% er fordelt mellem de øvrige tre faser. Ældre voksne tilbringer gradvist mindre tid i REM-søvn.
Kilde
Om melatonin
Melatonin er et hormon og nervesignalstof, som dannes naturligt i hjernens koglekirtel, når det bliver mørkt. Melatonin regulerer kroppens døgnrytme, hvorfor tilskud kan tidsforskyde “hjernens indre ur”. Melatonin anvendes blandt andet mod jetlag.
Pharma Nords melatonin-tabletter indeholder 3 mg melatonin, som tages før sengetid. I Danmark må melatonin desværre ikke sælges som et kosttilskud, da sundhedsmyndighederne anser melatonin som medicin.
