Multivitaminer forebygger risiko for hjerte-karsygdom
February 7, 2013

solsikke

 

En ny undersøgelse af brugen af vitamintilskud hos svenske kvinder viser klart, at det nytter at forebygge hjerte-karsygdom med kosttilskud. Jo  længere tid kvinderne havde taget tilskud, desto bedre forebyggelse.

Brug af kosttilskud er meget udbredt i de industrialiserede lande, og multivitaminer er de mest populære.

En gruppe svenske forskere ønskede at undersøge sammenhængen mellem brug af multivitaminer og udvikling af myokardieinfarkt (blodprop i hjertet) hos en stor og repræsentativ gruppe svenske kvinder.

Undersøgelsen omfattede 33.932 svenske kvinder hvoraf 31.671 kvinder ikke havde haft hjerte-karsygdom og 2262 kvinder i alderen 49-83 år tidligere havde fået denne diagnose.

 

Dosering tæt på ADT
Kvinderne havde tidligere udfyldt et spørgeskema om deres brug af kosttilskud og deres kost og livsstilsfaktorer. Deres gennemsnitlige indtag af multivitaminer blev beregnet til at ligge tæt på den anbefalede daglige tilførsel af næringsstoffer: A-vitamin: (0,9 mg), C-vitamin: (60 mg), D-vitamin: (5 µg), E-vitamin: (9 mg), thiamin: (1,2 mg), riboflavin: (1,4 mg), vitamin B-6: (1,8 mg), vitamin B-12: (3 µg), og folinsyre: (400 µg).

 

Konklusioner
Brugen af multivitaminer nedsatte risikoen for at udvikle blodprop i hjertet hos kvinder uden forhistorie af hjerte-karsygdom.

Derudover viser undersøgelsen også, at kosttilskudsbrugere har længere uddannelse, lavere blodtryk og lavere BMI end ikke-kosttilskudsbrugere, selv om andelen af hjerte-kar-sygdom i familien er nogenlunde ens for de to grupper.

De mest markante tal ser man imidlertid hos de, der har taget tilskud i længst tid. Hos kvinder som tidligere havde haft hjerte-karsygdom var den nedsatte sygdomsrisiko af multivitaminer derimod ikke statistisk sikker. Det peger på, at der skal mere til, hvis man først er blevet syg.

 

Reference
Rautiainen S, et al. Multivitamin use and the risk of myocardial infarction: a population-based cohort of Swedish women. Am J Clin Nutr. 2010;92:1251-56.

 

Skriv en offentlig kommentar...

Vær den første til at kommentere!

Giv mig besked om:
wpDiscuz