Når tarmen er utæt
February 1, 2018

   

 

Det lyder ikke særlig godt med en utæt tarm, og det er måske også et udtryk, som skaber billeder på nethinden af noget, der er voldsomt, og man må godt nok være syg, hvis den er utæt som en si. Men det behøver ikke at give særligt tydelige symptomer, faktisk mere en flok af symptomer, som man godt kan leve med, men man har det ikke særlig godt.

 

Af Torunn Laksafoss
Artiklen blev bragt i magasinet sund-forskning – februar/marts 2018 

 

I engelsktalende lande har det været kendt gennem et par årtier som Leaky gut-syndrom (Lækkende tarm syndrom). I Danmark kaldes det oftest utæt tarm og betragtes som et syndrom, dvs. en samling af symptomer og dermed ikke en sygdom i sig selv. Det har fået sit navn grundet optag af forskellige partikler mellem tarmcellerne i stedet for som normalt – igennem tarmcellerne. Ved optag af næring igennem tarmcellerne og ud i blodbanen, er der styr på, hvad der kommer ind i kroppen, mens optagelsen mellem cellerne er ude af kontrol.

 

 

Fri adgang til blodbanen mellem tarmvæggens celler

At have en utæt tarm kan derfor medføre, at der er nærmest fri adgang for større partikler fra maden, evt. mikroorganismer, samt ikke mindst at der er en tendens til overvækst af dårlige bakterier. Det sidste kan medføre, at den dårlige bakteriesammensætning afgiver nogle stoffer, der normalt ikke ville bekymre os så meget, men som ved utæt tarm lettere kan komme ind i vores krop og skabe yderligere provokationer.

 

At have ”et par” huller i tarmen til daglig er ikke et problem. Det er noget som vores immunforsvar benytter sig af for at kunne være parat til at forsvare sig mod evt. indtrængere, der potentielt kan ligge inde i tarmen. Ulempen er, når der er alt for mange huller og dermed en alt for stor påvirkning af immunforsvaret, der ligger umiddelbart bag laget af tarmceller.

 

 

Kostændringer er nødvendige

At få en utæt tarm til at blive rask kræver derfor en ændring af bl.a. kosten, så de dårlige bakterier får mindre mad end ellers. Dernæst skal den gode tarmflora retableres, og hullerne lappes. Lapning af hullerne kan være en udfordring, da årsagen er, at kroppen selv danner det enzym, som kan opløse proteinet, der ellers vil fungere som aflukke mellem cellerne. Ved at øge dannelsen af tarmslim samt immunoglobulin A (IgA) er det muligt at beskytte tarmcellerne nok til at få ro på immunforsvaret til at dæmpe nedbrydningen af proteinet, hvorefter tarmen kan begynde at hele sig selv.

 

 

Brug for et bredt spektrum af bakterier til bl.a. colitis ulceros og morbus chron

Tarmsygdomme som fx Colitis ulcerosa og Morbus Crohns har en meget udfordret tarmslimhinde og vil dermed lide under en utæt tarm. Begge sygdomme giver svære symptomer under udbrud, og trods medicin kan det være en udfordring at holde sygdommene i skak.

 

Ved nærmere undersøgelse af især M. Crohns har det vist sig, at der er en udpræget mangel på antallet af bakterier samt også på antallet af stammer. Tarmen er ganske enkelt fattigere på det brede spektrum af levedygtige bakterier. Modsat har det også vist sig, at tilskud af specifikke bakteriestammer er en stor fordel for stabilisering af tarmen, og at en god blanding af mange slags bakterier er en stor fordel.

 

Endnu bedre er det at opformere egne bakterier i tarmen, så der kan etableres en bred vifte af bakterier, som kan leve med hinanden frem for mod hinanden. Et kosttilskud med en sådan kombination af mange bakterier i et helt økosystem vil derfor måske være en genvej til en sundere tarm? Ikke kun for de svære tarmsygdomme, men også for dem med ”kun” en irriteret tyktarm eller en alt for aktiv tyndtarm. Derfor er det rigtig spændende at følge New Nordics produkt, Wild Biotic, på sin vej fra de franske marker og laboratorier til de danske tarmsystemer.

 

 

Lactobacillus kunkeei er godt, både for mund og tarm

Mælkesyrebakterien, Lactobacillus kunkeei (Lac. kunkeei), findes naturligt i store mængder i diverse produkter fra bier og har bl.a. en meget positiv effekt på slimhinderne i munden. I et forsøg fra 2015, hvor 11 raske mennesker indtog Lac. kunkeei i fire uger, viste resultatet en signifikant stigning i mængden af spyt samt en lige så signifikant stigning i mængden af immunoglobulinet IgA i spyttet.

 

Spyt og IgA er begge vigtige dele af vores immunforsvar og er med til at gøre slimhinden stærk og modstandsdygtig over for fremmede mikroorganismer.

 

Mangel på IgA i mundhulen har i andre sammenhænge vist sig at være en medvirkende årsag til flere huller i tænderne.

 

I 2016 blev effekten af Lac. kunkeei undersøgt på 29 kvinder med forstoppelse i en periode på to uger. Ved afslutning af forsøget viste resultatet flere gode resultater: et væsentligt fald i dårlige tarmbakterier, en væsentlig lavere surhedsgrad i tarmen (pH) samt en tendens til øget toiletbesøg.

Kilder:

Effects of heat-killed Lactobacillus kunkeei YB38 on human intestinal environment and bowel movement: a pilot study. (2016) Benef Microbes. Jun;7(3):337-44

Lactobacillus kunkeei YB38 from honeybee products enhances IgA production in healthy adults. (2015) J Appl Microbiol.  Sep;119(3):818-26

Skriv en offentlig kommentar...

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

  Subscribe  
Giv mig besked om: