Naturligvis mentalt
July 20, 2011

Naturligvis mental

 

Stress, tanker der hvirvler, en krop der ikke kan falde til ro

Naturligvis i Søndag har med jævne mellemrum små noter og kauserier om, hvordan du kan få det bedre med dig selv. Nogle af dem kan du se her…

Alle noter kommer fra Ugebladet Søndag, fra siderne  “Sundhed og velvære” skrevet af Marianne Palm

 

Mentalt guf – og uguf… 
Fisk til hjernen Ny forskning viser, at omega 3 fedtsyrer, som normalt er forbundet med et sundt hjerte, også påvirker opførsel, sindsstemning og personlighed. Laks, ørred, makrel og sild er rige på omega 3 fedtsyrer. Forskere ved universitetet i Pittsburg har fundet ud af, at frivillige forsøgspersoner, som har lavere niveauer af omega-3 i blodet, også havde større problemer med impulsivitet, negative udsagn og sindsstemninger og på milde udslag af depressioner. Frivillige personer med højere procentandel af omega-3 i blodet, viste sig at være mere medgørlige. – Flere tidligere studier har vist en sammenhæng mellem lavt niveau af omega-3 og sygdomme som alvorlige depressioner, forskellige forstyrrelser i adfærd, narkotikamisbrug og hyperaktivitet. – Få studier har kigget på, at disse forhold også forekommer hos voksne, som er friske og raske. Studiet kan meget vel åbne døre til endnu flere studier på raske mennesker. Du finder masser af omega 3 i fede fisk som f.eks. laks, ørred, makrel og sild. Er du inde i en periode af trist stemning, mismod eller andre tilstande, hvor du kan mærke, at dit humør er påvirket, er det værd at forsøge med en enkelt snaps Eskimo 3 hver morgen, kombineret med to stk MultiVitamin Pharma Nord og to Neurokan, som med sit indhold af Hypericum perforatum kan skabe bedre signalstoffer i hjernen. En ”Løft Humøret cocktail” som kan gøre livet meget lettere sammen med sjov motion og mange små måltider. Sørg for en solid morgenmad gerne med musli grød eller en omelet med fedtfattig  kalkun bacon. Få en lettere krop, et lysere sind og en sjovere hverdag.

 

Naturligvis i Ugebladet Søndag, uge 1 2003
Stress – en individuel sygdom
Stress er ved at blive anerkendt som en sygdom. Der bliver sat mere fokus på hele begrebet og det er sandelig på tide. For alt imens problemet har været til debat, så må flere og flere mennesker sande, at deres mange symptomer, deres ubehag i hverdagen, søvnproblemer, træthed, mismod eller depressioner skyldes stress. Men det kan være svært at diagnosticere stress, som opleves forskelligt fra menneske til menneske og symptomerne kan være vidt forskellige lige fra hjertebanken til mavesår. Derfor kan jeg heller ikke henvise til nogen mirakelkur. Det enkelte menneske må selv i gang med at undersøge, hvorfor der opstår symptomer og eller manglende trivsel. Man skal rundt om lægen for at sikre sig, at der ikke er tale om medicinske sygdomme og dernæst kan man så søge hjælp på anden vis. Hvilken hjælp der så er den rette, er det helt store spørgsmål, for der skal sættes ind på flere områder på en gang. Kroppen skal have tilført de rette næringsstoffer, organernes funktioner skal optimeres og vi skal sætte ind overfor den måde, vi hver især tænker på og bruger os selv i hverdagen. Et godt sted at begynde kunne være hos en kinesiolog eller en biopat, som kan hjælpe med at finde både de fysiske og psykiske årsager. Tit skal der henvises videre til psykoterapeuter eller psykologer, men kun at arbejde med de psykiske aspekter er lige så fejlagtigt som kun at arbejde med de fysiske. Stress er som med andre sygdomme et samspil mellem krop, sind og ånd, hvor der skal sættes ind alle steder på en gang.

 

Naturligvis i Søndag, uge 3 – 2003
Kosttilskud mod stress
I disse tider med stress og jag er det værd at vide, at den rette mængde af vitaminer og mineraler er overordentlig vigtige, for at stress ikke skal medføre kroniske sygdomme. Her er det ikke altid nok med den anbefalede daglige dosis, som er fastsat af myndighederne. Og uanset de mange fejlfortolkninger af diverse udenlandske undersøgelser, der pludseligt gør så vigtige komponenter som antioxidanter farlige, så er de ikke spor farlige. Tværtimod er det både livsvigtigt og sundhedsfremmende at anvende de korrekte tilskud for bedre at kunne tåle det liv, vi lever. Der er stor forskel på at anvende et kosttilskud, som blot skal sørge for, at vi får de mængder, som lige nøjagtig opretholder nogle kropsfunktioner og så det fænomen at anvende vitaminer og mineraler i en terapeutisk dosis, hvor man i en periode spiser større mængder for at rette op de mangeltilstande, som kan opstå p.g.a. stress, forkert ernæring eller sygdom. Hvis du er sund og rask kan du vælge de kosttilskud, som sælges på apoteket eller i supermarkedet. Men hører du ikke til denne gruppe, så vælg et besøg hos en behandler eller en tur i helsekostbutikken, som kan rådgive dig om nogle stærkere tilskud. Samtidig kan du styrke alle kroppens funktioner ved at bruge urter, der har en såkaldt adaptogen effekt. Det betyder, at stoffet hæver kroppens tærskel, så kroppen bedre kan tilpasse sig de påvirkninger, som vi kan have svært ved at undgå i dagligdagen.. De bedste urter med denne virkning af ginsing, schisandra og russisk rod.

 

Naturligvis i Søndag, uge 8, 2003
Er du en krop eller har du en krop ?
Mange mener, at vi udelukkende er et produkt af vores krop og vil derfor søge kemiske og biologiske forklaringer. Andre mener, at kroppen er et hylster, vi bor i og vil derfor forsøge at løse problemer ud fra en mere psykisk eller åndelig vinkel. Jeg tror på, at jeg er et åndeligt væsen, som bor i en krop. Et væsen, som har valgt en krop, som giver mig signaler, hvis der er noget galt fysisk, mentalt eller åndeligt. Dette hersens åndelige væsen – altså mig – har valgt en krop, som nærmer sig overgangsalderen og jeg kan sagtens mærke min psykiske habitus ved ægløsning, før menstruationen og så sandelig også efter, når jeg i fjorten dage frem til ægløsning, pludselig bliver ”mig selv” igen. Så må jeg sande, at godt nok er jeg et åndeligt væsen, men min krop bestemmer alt for meget. Den bestemmer, om jeg føler mig let og luftig, den bestemmer, om jeg har lyst til at være sammen med min kæreste. Og det kan den godt holde op med ! Jeg vil ikke finde mig i at være et produkt af en krops reaktioner på manglende østrogener. Jeg vil ikke finde mig i, at visse kvindelæger forklarer min tilstand med, at børnene er flyttet hjemmefra. For det er de nemlig ikke. At behandle alle symptomer og problemer udelukkende ud fra en psykisk vinkel kan være lige så fejlagtig som altid at tro, at det blot er et spørgsmål om at ændre kemien i kroppen. Jeg vil nu spise mine hormon-urter, mine vitaminer og mineraler, så jeg igen kan bestemme over min krop. Så jeg kan komme videre med mig selv.

 

En lille reminder fra Søndag, uge 15, 2003
Sundhed skal ikke bare defineres som fravær af sygdom. Sundhed er, når du hver morgen springer glad ud af sengen, elsker at bruge dig selv i hverdagen med et klart blik for, hvad der er det bedste for dig og dine medmennesker. Sundhed er en gennemgribende lyst til livet uden at have brug for symptomdæmpende midler. Hører du til her, så fortsæt som du plejer. Hvis ikke, så er det måske værd at ofre lidt tid på et sundere liv med de rette næringsstoffer, motion og glade mennesker, så vitaliteten igen kan sprudle. Naturligvis i Søndag, uge 35, 2003 Når livet bare er lidt træls… Selvom vi nødigt vil ha´det, så er livet bare træls en gang imellem. Arbejdsopgaver vi ikke føler os gode nok til, alvorlig sygdom i familien, dårlig økonomi og mismodighed er alle faktorer som kan stresse krop og sjæl. Hvad de færreste ved er, at positive oplevelser såsom køb af sit drømmehus, et forestående bryllup eller hovedgevinsten i et lotteri faktisk kan virke lige så stressende. Det ly
der måske underligt, men mange kan nikke genkendende til, at der hvor man troede, at ens humør ville ryge helt i top, sidder man tilbage med underlige fornemmelser i kroppen i stedet for at løbe jublende over engen. For alle os, som kan genkende de følelser, er det værd at kigge på fortiden. Vores underbevidsthed kan sagtens spille os et pus. For hvis du tidligere har haft svært ved at tro på, at du har krav på eller har lov til at opleve succes, få dine drømme til at gå i opfyldelse, eller måske tror, at du ikke er værd at elske, så kan også positive oplevelser på lige fod med trælse oplevelser aktivere en hel række gamle meninger om livet. Men vi kan lære at styre vores tanker og til dels vores underbevidsthed ved at lave en omkodning af den måde, vi føler og tænker. Der er hjælp at hente i CDen ”Kærlighed og Glæde” af Carsten Sommerskov Pedersen og med musik af Pushkar. CDen er udgivet på forlaget Vækst og kan bestilles på www.vaekst.dk eller du kan ringe på 57 60 01 17. Carsten Sommerskov Pedersen er kendt for sine foredrag, hvor han lærer os til igen at tro på, at livet også kan være Gilberts Gavebod. Så ræk ud efter hylde 1…

 

Naturligvis i Søndag, uge 36, 2003
Når blodsukkeret bare giver skænderier i familien
Jeg ved, at jeg ikke er et enestående fælt tilfælde. Men når jeg har siddet hele dagen foran computeren og glemt at spise, farer gennem myldretrafikken til møde og sætter mig ud i bilen igen efter to stykker kage og alt for meget kaffe, så er jeg bare ikke værd at være sammen med. Hvis dem derhjemme stiller et lille bitte krav, så bryder hele det indre sammen af bar udmattelse. At skulle skrælle fire kartofler eller købe fire bananer bliver til en fuldstændig umulig opgave. Nogen kalder det ulvetimen, mens jeg kalder det ”gå-så-væk” timen og ”hvorfor spiste jeg nu den kage time”. Det føles næsten som influenza, energi er der i hvert fald ikke og alle lemmer er bare tunge som bly for ikke at tale om evnen til at tænke. Og det er ikke fordi, jeg har specielt brug for en psykolog. Jeg har bare endnu engang glemt at lytte til min krop i løbet af dagen. Sprunget frokosten over, fordi det var vigtigere at nå en deadline, fik ikke lige spist morgenmad heller, for jeg er bare ikke særligt sulten kl.meget tidligt, og selvom jeg så fik smurt en madpakke, så ligger den nu krøllet og ulækker i tasken.I dag har jeg så taget en vigtig beslutning: Selvom jeg synes det er sjovere at se Inspector Morse opklare mord, vil jeg nu læse bogen ”Det glykæmiske indeks”skrevet af Professor Jennie Brand Miller (Ashehoug). For at undgå mord i familien vil jeg nu tage moppedrengen under armen men jeg indtager et stykke rugbrød med salat og ost. Blot som en begyndelse til en ny dag i morgen, hvor jeg har energi fra morgenstunden til at købe rigtigt ind, fordi jeg får spist lidt morgenmad af den rigtige slags. Gad vide, hvor mange ulykker på vejene, som sker p.g.a. lavt blodsukker og gad vide hvor mange skilsmisser…

 

Naturligvis i Søndag uge 49, 2003
Søvnproblemer
De fleste mennesker har vel i perioder i deres liv haft svært ved at sove. Men for nogle mennesker kan det blive til et vågent mareridt, når søvnen bare ikke vil komme og man i stedet vender og drejer sig, står op igen, forsøger at falde søvn foran fjernsynet eller bare overgiver sig, og venter til den lyse morgen med at falde udmattet om. Gang på gang at blive holdt vågen kan let opleves som tortur, og når det bare bliver for meget, går vi til lægen efter sovepiller. Der findes flere typer men de fleste skaber en umådelig afhængighed, som kan være virkelig svær at komme ud af. At de så også kan være med til at skabe personlighedsforandringer, hvor vi bliver mere tunge, utålmodige eller aggressive, bliver der desværre talt alt for lidt om. Inden du går til lægen for at få medicin, skulle du måske prøve at få hjælp fra naturen. Valeriana nat er én mulighed, InRest en anden. Det første produkt indeholder den velkendte Baldrian, mens InRest indeholder 6 forskellige urter, der på hver deres måde kan berolige vores nervesystem uden at påvirke os negativt næste morgen. Brug dagen på at komme forbi helseafdelingen, og smut videre til kakaoafdelingen. For en varm kop kakao med mælk er et gammelt husråd, som hjælper mange. Er du allerede så uheldig, at du er blevet afhængig af sovepiller, så skal der en meget langsom nedtrapning til over en måned, hvor du vænner din krop til, at den ikke får det ellers velsignede dunk i hovedet, så du falder om på hovedpuden. Til gengæld kan du glæde dig til at du får ”dig selv tilbage”, den dag du ikke længere behøver kemiske stoffer til at sove.

 

Naturligvis i Søndag, uge 50, 2003
Tid til eftertanke
Vi er vel rigtig mange, som bruger nytåret til både at kigge bagud på året, der gik, men også kigger fremad og finder på nye mål og opgaver for det nye år. Lige nu står du måske midt i juleræset med flæskesteg, brune kartofler og en uhyrlig mængde kaloriebomber, som skal indtages i familiens skød. Men om ganske få uger, så melder lysten sig jo nok til at komme i gang med at få kroppen i form igen. Har du lige som jeg en stærkt påtrængende ide om, at 2004 skal stå i motionens tegn, men også kender dig selv så godt, at du bare ikke er sikker på at kunne finde overskud og energi til at få rørt kroppen flere gange ugentlig, så kan du måske hente hjælp fra naturens mangfoldighed af gaver. Det er sikkert stadig ikke for sent at ønske sig en dåse gode vitaminer og mineraler, som giver energi til at få os op af sofaen. Du kan også ønske dig en æske med en god ginsing. Ginsing har i årtusinder været brugt af sportsmænd, til lige at klare en ekstra omgang på cykelbanen. Når du nu er i gang med at skrive ønskeseddel, kan du skrive en til dig selv – spis mange små måltider, husk at købe gulerødder og frugt, køb en tube arnica eller biofreeze, som hjælper mod akutte sportsskader – vel at mærke hvis det allerede er indkøbt, når skaden er sket. Ring til veninden og hør om I ikke skal gå til træning sammen – det er noget lettere at komme op af sofaen, hvis vi er forpligtede overfor hinanden og ikke kun overfor vores kroppe. Selvom det lyder rigtig dumt, så er vi åbenbart mange, som har så travlt med at kommunikere med alle mulige andre og al mulig andet end netop den krop, som skal bære os gennem livet.

 

Naturligvis i Søndag, uge 35, 2005
Stress – et ord brugt i flæng
Stress er på mange måder sneget sig ind i vores hverdag. Og ordet bliver brugt i flæng også for tilstande, der langt fra har med stress at gøre. Men måske kan du finde dig selv i en af de tre faser, som kroppen gennemlever ved stress: Den første fase er alarmfasen, hvor stressfyldte oplevelser opstår. Her vil binyrerne reagere ved at producere med adrenalin, så vi kan kæmpe eller flygte fra situationen. Enkelt stående episoder kan her gøre os stærkere og mere livskloge, men er der vedvarende situationer, hvor du skal forbruge adrenalin, vil du blive udmattet og der opstår en mere fysisk og psykisk kronisk tilstand og du bliver nødt til at finde nogle løsningsmodeller. Ellers er der risiko for at gå ind i fase tre, hvor organer, immunforsvar, og total udmattelse med måske depression eller andre psykiske faktorer får lov til at bestemme, hvordan du har det i din hverdag. Så start med at spørge dig selv: er jeg i en af ovenstående faser eller har jeg blot for travlt, byder mig selv for meget, glemmer at sætte grænser for andre eller mig selv? Hvis du kan svare ja til det sidste, så sadl om nu, inden du lander i fase 1 eller 2. Du kan komme langt med en sund kost, motion og kosttilskud, der styrker dig: Et stærkt vitamin-mineral præparat og så nogle gode adaptogener fra urternes verden. Adaptogener er stoffer, som hjælper dig til bedre at kunne modvirke stress, og din krop vil tage langt mindre skade af den stress, du har svært ved at undgå, hvis du hjælper den på vej med en eller flere af følgende urter: Russisk rod, Rhodiola, Ginseng eller Schisandra. Helsekosten kan rådgive dig på bedste vis.

 

Naturligvis i Søndag, uge 16, 2003
Problemer med galdeblæremeridianen
Mange har skrevet til mig, fordi de kunne genkende alle deres symptomer efter min beskrivelse af galdeblæremeridianen. Om hvordan forskellige energibaner, som løber i et elektronisk kredsløb på kroppen, har indflydelse på vidt forskellige områder. Galdeblæremeridianen har selvfølgelig med galdeblæren at gøre og har derfor stor indflydelse på, hvordan vores fordøjelse fungerer. Er der træg tarm, for løs mave, eller problemer med at fordøje fede ting, svamp mellem 5.og 6.tå, dårlig ryg, eller halvsidig hovedpine samt smerter på siden af lårene kan meridianen enten få for lidt eller for meget energi fra de andre meridianer. Vi har tolv i alt, så det kan være svært ud fra nogle få oplysninger at vide, hvor vi skal sætte ind. Der findes mange forskellige indgangsvinkler til at rette op på alle problemerne, men her er nogle generelle råd: Har du mest af alt problemer med fordøjelsen, så find en heilpraktiker eller en biopat. Har du mest problemer med ryg, lår, hoved og svamp, så find en akupunktør, som eventuelt også er uddannet i zoneterapi. Det kan være svært at forstå forskellene, men som et fingerpeg, så er biopater og heilpraktikere uddannet i de mere kemiske og naturmedicinske terapiformer, hvor meridian-læren er at betragte som et uundværligt bifag. Akupunktører har derimod hele den kinisiske filosofi og brugen af meridianer som hovedfag, og de andre fag som et nødvendigt bifag. De dygtige terapeuter vil givet vis henvise til hinanden, hvis dine symptomer ikke kan håndteres med blot den ene type terapi. Hvis jeg skal guide dig, så skriv til Søndags email, men skriv meget udførligt, så det ikke bliver til en gætte konkurrence.

 

Naturligvis i Søndag, uge 12, 2004
Opskriften på en stærk alderdom 
Vil du sikre dig selv en sjov alderdom med vitalitet og åndsfriskhed, så kan sund varieret kost gøre en del. Mådehold med stimulanser som kaffe og vin er måske at foretrække frem for total afholdenhed, for livet skal jo også nydes. Men jo mere vi svinger indenbords af alt det, vi godt ved er usundt, jo mere nødvendigt kan det blive med nogle gode kosttilskud til at opveje de små og store synder. Tag et dagligt tilskud af en god multivitamin, en blandet B-vitamin, C-og E-vitamin og en årlig kur med ekstra zink og selen. Selen kan forebygge en lang række problemer i cellerne, mens zink kan hjælpe på optagelsen af bl.a. B12, hvor en mangel, der opstår når fordøjelsen begynder at virke dårligere, kan give problemer med hukommelsen, forvirring og andre sygdomme, som ligner demens. Fordøjelsen er stadig både stjernen og skurken for resten af kroppen. Med alderen er det ikke ualmindeligt, at der dannes mindre mavesyre, som gør, at vi optager vitaminer og mineraler dårligere. En ond cirkel er opstået, for de selv samme vitaminer og mineraler skal sørge for, at vi danner nok mavesyre. Hjernen er i øvrigt opbygget af fedtstoffer – vel at mærke er det fedtstoffer fra en god planteolie, fisk fra de dybe have og altså ikke flæskesvær, der skal til for at forebygge alverdens symptomer på at alderdommens sygdomme får overtaget. Hvis du hverken spiser salater med dressing eller en masse fisk, så spis to stk Epa-gla hver dag, som indeholder en god blanding af de rigtige fedtstoffer. Mens du stadig forhåbentlig er rask og rørig, så indbyg nogle gode motionsvaner. Gå en tur flere gange ugentlig, meld dig til at motions-eller gymnastik hold sammen med andre jævnaldrende og brug cyklen. En halv times gåtur i rask tempo hver dag giver lys til hjernen, et bedre kredsløb til benene og ilt til alle muskler og organer.

 

Naturligvis i Søndag, uge 49, 2004
En fuldstændig liste over ufuldstændige ting…
Hvorfor ikke bruge juletiden til en hyggestund med din helt egen lille bog, hvor du kan lave en fuldstændig liste over alle de ting, du ikke har fået gjort. Du kan købe en lille sort kineserbog for en tier eller måske være ekstra kreativ og skabe din helt egen personlige bog, som bare er din, og som ingen andre kender indholdet af. Listen bliver på mange mange sider, hvis du virkelig går ind i øvelsen og tager alle små og store ting med. Måske ligger strikketøjet i den helt forkerte farve og støver i et hjørne, måske mangler du at skrive et brev til Moster Oda og det har tynget dig i årevis, måske er der en hylde eller to i køkkenet, der trænger til den helt store tur eller hvordan har skurets indhold det, for ikke at tale om skabene, der næsten ikke kan lukkes for tøj, som du alligevel aldrig går med? Skriv det hele ned, side op og side ned, og du vil tydeligt kunne mærke, hvordan du simpelthen får energi af øvelsen. Måske oplever du, at du bare rejser dig fra bogen og får udført en eller flere af de mange opgaver, som bevidst eller ubevidst har plaget dig gennem året, måske får du også øje på, at noget du egentlig gik og havde dårlig samvittighed over, er fuldstændig ligegyldigt nu. Du har bare glemt at slette det fra dit sind. Sæt en stor fed streg over det, og grupper resten efter hvor meget energi, opgaven har tappet dig, og så kig på, om problemet skal få lov til at fylde så meget af dit sind, eller om du lige netop nu kan gøre noget ved det. Tro mig, det virker faktisk hver gang… Og tro mig, at når der er gået endnu et år, så kan du lave lige lang en fuldstændig liste af ufuldstændige ting, du ikke fik gjort…

 

Naturligvis i Søndag, uge 51, 2004
At sætte realistiske mål
Når nytårsklokkerne ringer og jeg har skålet det nye år ind, så vil jeg holde op med at ryge, begynde mit vægttab, ringe til fitness og melde mig til balder af stål, gå i terapi for min gamle vrede, rydde op i køkkenet, aldrig mere diskutere med chefen, gå lange traveture tre gange om ugen, stoppe rodet i skabet og 2005 bliver et år, hvor nullermænd er ikke eksisterende, fordi jeg har så meget energi, at jeg udrydder dem, før de opstår. Nå ja, måske skulle jeg begynde med at sætte mig nogle realistiske mål, for jeg ved jo udmærket godt, at sandsynligheden for at tage på, når jeg holder op med at ryge er stor, at jeg ikke bliver super-kvinde af, at der står et andet årstal på kalenderen og jeg hader lyden af støvsugere. Måske skal jeg slet ikke vælge Første Nytårsdag til at begynde et nyt liv, for mavesækken har udvidet sig efter de mange juledage, fitnesscenteret er ikke åbent dagen derpå og det samme gælder jo nok de hjernefiler, som skal bære mig ud i det nye år, hvad enten det er skovture eller oprydning i gamle skabe. Måske skal jeg vælge en helt anden dag for påbegyndelse af bare nogle af mine mål og hvorfor så ikke vælge en dato, som måske er meget mere vigtig for os hver især. Jeg har venner, som fejrer deres fødselsdag i sit eget selskab. Giver sig en god middag i byen, hvor de filosoferer over det forgangne år og forbereder sig til, at nu er tiden inde til at realisere et enkelt delmål eller to i det kommende fødselsår. At sætte realistiske delmål er det første skridt til succes. Og hvorfor ikke bruge den kære jul til blot at finde ud af med dig selv, hvilke delmål du vil nå, selvom der er lang til den næste fødselsdag? En god forberedelse frem mod målet skal der til, og begynd bare nu.

 

Naturligvis i Søndag, uge 1, 2005
PMS – premenstruelt syndrom
Løber du op og ned af væggene, bliver urimelig sur, spiser mængder af slik og chokolade, eller sidder du i et hjørne og græder over tilværelsen i dagene op til din menstruation, så er det ganske sandsynligt, at du deler skæbne med tusindvis af andre kvinder, som også lider af premenstruelt syndrom, i daglig tale forkortet til PMS. Der findes fire hovedgrupper med lidt forskellige symptome
r, men fælles for dem alle er, at der er for lidt progesteron i forhold til det mest kendte hormon, østrogen. Og at problemet er stigende her i vesten skyldes måske, at vi siden barnsben er blevet udsat for alt for mange østrogen-lignende stoffer fra mad pakket i plastic, brug af p-piller eller måske det blotte faktum, at vi ikke får sagt til og fra i en alt for hurtig hverdag, og følelser hober sig op. Følelser, der så først kommer til udtryk, når hormonerne raser, og vi bare må give efter for kroppens trykkoger. Hvis sidstnævnte er hovedforklaringen på din PMS, så er der ikke andet at gøre end at begynde at være mere tro mod dig selv i hverdagen. Bruge fem minutter hver aften til at kigge på dagens udfordringer og mærke efter, om der var noget du kunne have gjort, eller ikke skulle have gjort. Men du kan støtte dig selv med sund foder til hormonsystemet. Vitex agnus castus er hovedurten mod PMS og helsekostbutikken kan hjælpe dig med at finde det rette produkt. Sørg altid for at få nok af de gode fedtstoffer fra fisk og uopvarmet planteolie, og hvis du hverken er til fisk eller salatdressinger, så køb Epa-Gla kapsler. Sørg for mange små måltider og sæt et kryds i kalenderen, så du ved, hvornår du næste gang kan forvente at hormonsystemet skaber orkan, så du kan advare dine omgivelser om, at du i en tre-fire dage op til menstruationen har brug for at kunne trække dig lidt tilbage fra hverdagens blæst.

 

Naturligvis i Søndag, uge 8, 2005
Anorexi, spiseforstyrrelser og fordøjelsen
Selvom anorexi (spisevægring) som regel betragtes som en sygdom, der alene skyldes mentale årsager, kan behandlere verden over rapportere om ganske fine resultater med kosttilskud og ernæring. Og jeg vil påstå, at appetitløsheden, som hyppigt opstår i teenageårene, sagtens kan begynde med for lidt mavesyre, så der rent faktisk ikke er lyst til mad. For instinktivt føles mad som noget, der ligger tungt i maven eller giver kvalme uden store ildevarslende symptomer, så man søger læge. Faktisk kan der for rigtig mange med spiseforstyrrelser spores problemer med fordøjelsen helt tilbage i førskolealderen… Det kan også påvises, at langt de fleste med spiseforstyrrelser mangler vigtige vitaminer og mineraler i deres daglige kost og det er netop disse næringsstoffer, der skal sørge for en korrekt mængde mavesyre og enzymer til at nedbryde maden. At der så hos kvinder med stærke spiseforstyrrelser opstår en mental overbygning, som stadig skal afhjælpes hos dygtige psykoterapeuter, er et faktum. Men kun at behandle det psykiske aspekt, er lige så galt som at tro, at det hele kan klares med en almindelig vitamin-og mineralpille. Behandlingen af spiseforstyrrelser bør foregå i et tæt samarbejde mellem læge, psykolog/psykoterapeut, og specialister i ernæring, og vel at mærke terapeuter, som tør kigge længere end til de officielle ideer om, hvor mange vitaminer og mineraler vi har brug for i vores dagligdag. Dagsdoser, som knap nok passer til mennesker, der i forvejen er sunde og absolut ikke er høje nok til at afhjælpe kroniske problemer som en spiseforstyrrelse er.

 

Naturligvis i Søndag, uge 24, 2005
Hypnoterapi
Resultaterne med hypnoterapi er blevet betegnet som et gennembrud, der revolutionerer psykoterapien i disse år. Hypnoterapi kombinerer nyere forskning om hjernens uudnyttede muligheder med 30 års erfaring med humanistisk psykologi. Ved at anvende hypnose sammen med terapi, kan man opnå helt fantastiske resultater, hvad enten det drejer sig om gamle traumer eller nye problemstillinger i sit parforhold, uforståelige kropslige symptomer, smerter, mangel på selvtillid, angst, depressioner, humørsvingninger eller under og efter alvorlig sygdom. Hypnose eller trance er en helt naturlig sindstilstand. Vi kender den fra drømme, dagdrømmeri, når vi falder i staver, kører på ”autopilot” i bilen, laver havearbejde eller lignende hobbyer, som optager os. I de situationer er vi i virkeligheden i trance – altså en ganske sund og naturlig tilstand, som vores hjerne bruger til at lade op og bearbejde de mange indtryk, vi får hele tiden. I hypnoterapi arbejder man så bevidst med hjernens evne til at gå i trance, og terapeuten fører dig ind i en dyb afslappet tilstand. Under trancen arbejdes med problemstillingerne i dit helt eget tempo og du vil kunne huske det hele bagefter. De fleste oplever en positiv forskel allerede efter første behandling. I hypnoterapi skaber du nemmere kontakt til de blokeringer, der er opstået af den ene eller anden grund, for ad den vej at skabe større balance og glæde i dit liv. Hypnoterapi er for alle, der har brug for et skub i den rigtige retning mod et gladere og friere liv. Du kan læse mere om hypnoterapi på www.hypnotherapy.dk

 

Naturligvis i Søndag, uge 29, 2005
Dr. A. Vogel – Den Lille Doktor
Doktor A.Vogel blev langt over 90 år og nåede også at skrive en herlig stribe af bøger, som stadig er aktuelle med et hav af gode og nemme råd for alverdens dagligdags problemer med helbredet. ”Den Lille Doktor” er således på trods af tyve år på bagen en rigtig god opslagsbog for dig, der gerne vil kunne gøre noget selv og måske hindre, at sygdom opstår eller endog kunne gøre noget selv ved siden af lægens behandling. Husapoteket er næsten lige uden for døren eller lige bag køleskabslågen, så hurtig lindring af småskavanker kan sagtens være lige i nærheden. Vogel øser ud af sin viden, som han har samlet ind hos indianere, hos naboen hjemme i Schweiz eller hos de mange andre kloger koner og mænd, som har levet og stadig lever rundt omkring i Europa. I bogen kan du for eksempel læse om den store forskel ved at trække vejret gennem næsen frem for munden, om hvordan du slipper for dine åreknuder og han var såmænd også en af de første, som beskrev sunde slankekure, som i dag er blevet bekræftet af videnskabsfolk. Han beskriver også stressfænomener og hvad du kan gøre ved dem, og det er længe før, det er blevet til den omfattende lidelse, som nok er vores største trussel mod vores almene sundhed. Du kan finde gode råd til alverdens skavanker i det digre men letlæselige værk. Den Lille Doktor kan købes hos din lokale helsekostbutik.

 

Leave a Reply

Vær den første til at kommentere!

Notify of
wpDiscuz