Nej, overvægt er ikke (kun) dit eget ansvar
June 20, 2017
  
 
 
 
Toneangivende debattører har den seneste tid været i vælten med holdningen om, at overvægt er et individuelt anliggende, der i sidste ende handler om mangel på rygrad og vilje. En holdning, der langt hen ad vejen ikke er underbygget i forskningen, og som kan tjene til at marginalisere en stor gruppe i samfundet.
 
 
Af klinisk diætist Trine Røn
Artiklen blev bragt i magasinet sund-forskning – juni/juli 2017
 
 
”Overvægt er et personligt valg og ansvar”. ”Vægttab og sund livsstil handler om rygrad, ikke om lyst ”. I ovenstående kæpheste fra markante stemmer i sundhedsdebatten findes imidlertid en stigmatiserende og fejlsluttet logik om, at overvægtige mennesker nødvendigvis må være dovne, dumme eller karakterløse. Implicit heri ligger også en opfattelse af, at mennesker med et klinisk set normalt BMI selv har valgt at være slanke, og at deres succesfulde disciplinering af kroppen udelukkende er deres egen fortjeneste.
 
Som ernæring- og sundhedsprofessionel er det forstemmende at lægge øre til et så forsimplet og unuanceret rationale om noget så mangefaktorielt og komplekst som uønsket overvægt.
 
 
Nej, du er ikke (nødvendigvis) din egen lykkes smed
 
”Det er ikke lysten, men vilje, der driver en sund livsstil” er tilmed en påstand, der er blevet fremført i et forplumret for-søg på at begrunde, hvorfor flertallet af overvægtige ikke kan mønstre et varigt vægttab. De, der abonnerer på denne holdning, har åbenbart ikke gjort sig den ulejlighed at orientere sig i den overvældende forskning, der findes på om rådet; den peger nemlig på, at der er helt andre og tilsyneladende stærkere kræfter på spil end blot menneskelig vilje.
 
Allerede i fostertilstanden findes klare risikomarkører for udvikling af overvægt senere i livet, bl.a. den gravides kost- og livsstilsvaner, herunder rygning. Faktorer, der medfører både lav og høj fødselsvægt hos barnet, øger også risikoen. Kejsersnit, ingen amning, overvægtige forældre samt forældre med dårlig socioøkonomisk status peger i samme ret-ning. Blandt børn, der har oplevet seksuelt misbrug, omsorgssvigt, vold eller har haft forældre med misbrugspro-blemer, findes også en markant større sandsynlighed for overvægt senere.
 
Mobning og stigmatisering, både i barndommen og voksenlivet, er ligeledes stærke risikomarkører.
 
Herudover skal tillægges et væld af fysiologisk fedmefremmende faktorer som eksempelvis uhensigtsmæssig appetit- og hormonregulering, stofskifte, mikrobiota, inflammation mv. Ovennævnte lange liste har ikke til hensigt at gøre men-nesker med overvægt til ofre, men blot et forsøg på at nuancere den voldsomme overfokusering, der har været på personligt ansvar. Som klinisk diætist vil jeg vove den for nogen provokerende påstand, at det primært beror på tilfæl-digheder, hvorvidt en person er normal- eller overvægtig.
 
Ifølge en ny meningsmåling foretaget af Megafon mener 82 % af de adspurgte, at overvægt udelukkende er den enkel-tes eget problem. At godt og vel fire ud af fem danskere overser væsentlige mellemregninger og ser bort fra fedme-forskningen kan tyde på, at de neoliberale strømninger, der længe har præget den nationale sundhedspolitik, er smittet af på befolkningens holdning. Om end lidt polemisk er det nærliggende at overveje, hvor grænsen for denne ind-skrænkede tankegang går? Hvad med dem, der brækker et ben på skituren? Dem med dårlig ryg? De inaktive? Ryger-ne? Alkoholikerne? Narkomanerne? Er disse menneskers tilstand eller sygdom også deres egen skyld?
 
 
Jo, lysten skal (mestendels) drive værket
 
Fænomenet og lidelsen uønsket overvægt vil altid være forbundet med en grad af personligt ansvar. For vilje spiller selvsagt en rolle i visse faser af en livsstilsændring. Hovedparten af tiden er det dog ikke viljen, der skal sikre et varigt vægttab. Forskning peger derimod ganske entydigt på, at lysten (den, der med en fagterm kaldes internaliseret moti-vation) spiller en langt større rolle. Intern motivation kan defineres som det, der sker, når en livsstilsændring, fx motion, bliver noget, man gør for glæden ved motionen og ikke pga. de fordele, motionen på lang sigt kan give. Studier viser også, at det er muligt at ændre motivationen fra ekstern til intern i en given livstilsændring ved at arbejde proces-orienteret i stedet for målorienteret, igennem social forankring og ved at gøre ændringen til genstand for læring. Internaliseret motivation er altså en meget væsentlig faktor i et vellykket vægttab.
 
Når det er sagt, er varigt vægttab desværre en meget sjælden fugl, selvom snart sagt ingen aktivt vælger at forblive over-vægtige. Et paradoks, der igen peger på, at lidelsen har en stor social slagside. At troppe op i det lokale crossfit-center flere gange om ugen kan være noget nær en umulig overvindelse, hvis et menneske slås med psykiske og sociale følge-virkninger af de overflødige kilo; følgevirkninger, der nærmest er uundgåelige taget størstedelen af danskernes stigma-tiserende syn på lidelsen in mente. Endnu et væsentligt argument for, at overbetoningen af det personlige ansvar i ud-viklingen af overvægt er decideret skadelig for folkesundheden. Uvidende vil måske her indvende, at hvis den over-vægtige ikke har lysten til at gå til crossfit, da må vedkommende have rygrad nok til alligevel at troppe op. Hertil skal endnu engang understreges, at viljen altså er langt nemmere at regimentere for mennesker, der ikke hver dag lever med psykisk sårbarhed og social marginalisering som grundvilkår.
 
At 82 % af danskerne fuldstændig har misforstået præmissen for overvægt er nedslående, hvilket fordrer et meget stort oplysningsarbejde fra myndigheder og sundheds professionelle, hvis vi skal myter og fatshaming til livs.
 
 

Kilder:
 
Teixeira, P.J., Carraça, E.V., Markland, D., Silva, M.N., Ryan, R.M.: Exercise, physical activity, and self-deter-mination theory: A systematic review. (2012). International Journal of Behavioral Nutrition and Physical Activity, 9, art. no. 78
 
Ryan, R.M., Frederick, C.M., Lepes, D., Rubio, N., Sheldon, K.M.: Intrinsic motivation and exercise adherence (1997). International Journal of Sport Psychology, 28 (4), pp. 335-354.
 
S.S. Wang, K.D. Brownell, T.A. Wadden: “The influence of the stigma of obesity on overweight individuals ”. International Journal of Obesity (2004).
 
Sibley, B.A., Bergman, S.M.: “What keeps athletes in the gym? Goals, psychological needs, and motivation of CrossFit participants”. (2017) International Journal of Sport and Exercise Psychology, pp. 1-20.
 
B. Major, D. Eliezer, H. Rieck: “The Psychological Weight of Weight Stigma”. Social Psychological & Personality Science (2012).
 
E. Hemmingson, K. Johannson, S. Reynisdottir: “Effects of childhood abuse on adult obesity: a systematic review and meta-analysis”. (2014). Obesity Reviews.
 
E. Keane et al: “Measured Parental Weight Status and Familial Socio-Economic Status Correlates with Childhood Overweight and Obesity at Age 9”. (2012).
 
CL. Boulangé, AL. Neves, J. Chilloux, JK. Nicholson, ME. Dumas: Impact of the gut microbiota on inflammation, obesity, and metabolic disease. Genome Medicine 2016; 8: 42.
 
 

Leave a Reply

Vær den første til at kommentere!

Notify of
wpDiscuz