Warning: mysqli_query(): (HY000/1030): Got error 28 from storage engine in /home/sund-forskning/public_html/wp-includes/wp-db.php on line 1942
Ni måneder, der varer hele livet |
 
Ni måneder, der varer hele livet
July 15, 2015

Skærmbillede 2015-07-15 kl. 15.57.19

 

Af Trine Røn – bragt i //mig// – sommer, 2015

 

”Dit barn bliver, hvad du spiser” er en noget spidsformuleret påstand, men ikke desto mindre peger nyere forskning på, at kvindens kost og livsstil under graviditeten betyder mere for barnets helbred end tidligere antaget.

 

 

 

Eksperimentelle og epidemiologiske observationer er samlet i begrebet føtal programmering, der undersøger bl.a. ernæring i fostertilstanden i relation til sundhed og sygdom hos barnet senere i livet. Bl.a. folinsyre, alkohol og rygnings indvirkninger på det ufødte barn er efterhånden veldokumenterede, og nu kaster forskning mere lys over betydningen af andre kostkomponenter som D-vitamin, fiskeolie, sukker, kunstige sødestoffer og tungmetaller:

 

  • Meget tyder på, at D-vitamin beskytter mod bl.a. svangerskabsforgiftning. Den bagvedliggende mekanisme er endnu ikke afdækket, men kan muligvis tilskrives vitaminets antiinflammatoriske egenskaber.
  • Fiskeolie associeres bl.a. med bedre kognition hos barnet, og i den modsatte ende af spektret ses stærke holdepunkter for, at methylkviksølv fra fx tun er skadelig for hjerneudvikling og dermed medvirkende til dårligere kognition hos barnet.
  • Højt indtag af sukker associeres bl.a. med øget forekomst af svangerskabsforgiftning og øget risiko for for tidlig fødsel. Sukkers tilsyneladende slagsider betyder ikke, at kunstige sødestoffer er et bedre alternativ, idet aspartam ligeledes mistænkes for at øge risikoen markant for præmatur fødsel. Endvidere ses en sammenhæng mellem aspartamindtag og øget astmaforekomst hos barnet.

 

Den gravides livsstil i almindelighed og kost i særdeleshed lader altså til at være stærke markører for særligt barnets fødselsvægt og gestationsalder, der begge i høj grad sættes i relation til risikoen for udvikling af sygdomme som fx type 2-diabetes, hjertekarsygdom, allergi og fedme senere i livet.

 

Referencer:

 

Borgen I, Aamodt G, Harsem N, Haugen M, Meltzer HM, Brantsaeter AL. Maternal sugar consumption and risk of preeclampsia in nulliparous Norwegian women. European Journal of Clinical Nutrition. 2012 Aug;66(8):920–5.

 

Clausen T, Slott M, Solvoll K et al. High intake of energy, sucrose, and polyunsaturated fatty acids is associated with increased risk of preeclampsia. Am J Obstet Gynecol 2001: 185; 451 – 8.

 

Englund-Ogge L, Brantsaeter AL, Haugen M, Sengpiel V, Khatibi A, Myhre R, et al. Association between intake of artificially sweetened and sugar-sweetened beverages and preterm delivery: A large prospective cohort study. American Journal of Clinical Nutrition. 2012 Sep;96(3):552–9.

 

Hansen S, Strøm M,  Maslova E et al. A Comparison of Three Methods to Measure Asthma in Epidemiologic Studies: Results from the Danish National Birth Cohort. PLoS One 2012; 7(5)
 

Helland IB, Smith L, Saarem K et al. Maternal supplementation with very-long-chain n-3 fatty acids during pregnancy and lactation augments children’s IQ at 4 years of age. Pediatrics 2003; 111; 39 – 44.

 

Henriksen C, Grønn M, Drevon CA et al. Ernæring for premature barn. Tidsskrift for den Norske Legeforening 2004: 124; 1392 – 5.

 

Julvez J, Smith G, Golding, J et al. Prenatal Methylmercury Exposure and Genetic Predisposition to Cognitive Deficit at Age 8 Years. Epidemiology 2013, 24(5), 643-650.

 

Skriv en offentlig kommentar...

Vær den første til at kommentere!

Giv mig besked om:
wpDiscuz