”Dit barn bliver, hvad du spiser” er en noget spidsformuleret påstand, men ikke desto mindre peger nyere forskning på, at kvindens kost og livsstil under graviditeten betyder mere for barnets helbred end tidligere antaget.
Af Trine Røn
Artiklen blev bragt i //mig// en del af magasinet sund-forskning – juni/juli 2015
Eksperimentelle og epidemiologiske observationer er samlet i begrebet føtal programmering, der undersøger bl.a. ernæring i fostertilstanden i relation til sundhed og sygdom hos barnet senere i livet. Bl.a. folinsyre, alkohol og rygnings indvirkninger på det ufødte barn er efterhånden veldokumenterede, og nu kaster forskning mere lys over betydningen af andre kostkomponenter som D-vitamin, fiskeolie, sukker, kunstige sødestoffer og tungmetaller:
- Meget tyder på, at D-vitamin beskytter mod bl.a. svangerskabsforgiftning. Den bagvedliggende mekanisme er endnu ikke afdækket, men kan muligvis tilskrives vitaminets antiinflammatoriske egenskaber.
- Fiskeolie associeres bl.a. med bedre kognition hos barnet, og i den modsatte ende af spektret ses stærke holdepunkter for, at methylkviksølv fra fx tun er skadelig for hjerneudvikling og dermed medvirkende til dårligere kognition hos barnet.
- Højt indtag af sukker associeres bl.a. med øget forekomst af svangerskabsforgiftning og øget risiko for for tidlig fødsel. Sukkers tilsyneladende slagsider betyder ikke, at kunstige sødestoffer er et bedre alternativ, idet aspartam ligeledes mistænkes for at øge risikoen markant for præmatur fødsel. Endvidere ses en sammenhæng mellem aspartamindtag og øget astmaforekomst hos barnet.
Den gravides livsstil i almindelighed og kost i særdeleshed lader altså til at være stærke markører for særligt barnets fødselsvægt og gestationsalder, der begge i høj grad sættes i relation til risikoen for udvikling af sygdomme som fx type 2-diabetes, hjertekarsygdom, allergi og fedme senere i livet.
