Novo-pennens fader afværgede fruktose-epidemien i Danmark

 

Af Kristine Bindslev. Artiklen er bragt i magasinet sund-forskning.dk sommer 2014 (læs artiklen online her).

 

Overlæge i endokrinologi fortæller om frugtsukkerets historiske udvikling, eller skulle man snarere sige afvikling. Fruktosen bankede på Danmarks dør i 1970’erne. Heldigvis lukkede vi aldrig op.

”Det er indiskutabelt, at et højt indtag af fruktose er problematisk, men vi skal ikke gå så langt, at vi styrer uden om frugter, fordi de alle indeholder fruktose”, siger Leif Sestoft, just pensioneret endokrinolog og intern mediciner. Leif Sestoft, som man kunne fristes til at kalde Danmarksmester i fruktose, maner til besindighed over for en kollektiv fruktose-fobi.

”Husk på, at frugt jo også indeholder en masse fibre og vitaminer, som vi har godt af”, siger Leif Sestoft. Han har i mere end 40 år beskæftiget sig med fruktosens indvirkning på kroppen. ”Hvis folk råber vakt i gevær over den smule fruktose, vi får i frugt, honning, ketchup og marinader, er det et over-kill på de eksisterende videnskabelige resultater”, siger Leif Sestoft.

 

Sestoft satte en stopper for det finske sukkerkompagnis indtog i Danmark 

Nu skal man ikke tro, at Leif Sestoft ifører sig skyklapper, når det gælder resultater af store indtag af fruktose. Selv samme Leif Sestoft forhindrede netop, at FinSugar kom til Danmark med fruktose i 1972.

Blandt andet skrev han en ledende artikel i Ugeskrift for Læger med overskriften: ”Fructose – en advarsel”, og ved et afgørende møde i Biologisk Selskab krydsede Leif Sestoft klinger med FinSugars engelsk promotor, Vincent Marks fra University of Guildford, og skabte herved et mediecirkus uden lige pga. rabalderet. ”For os, der havde forsket i fruktose, var det indlysende, at fruktose i store mængder laver ravage i leveren med forhøjet triglycerider og insulinresistens” siger Leif Sestoft og påpeger, at det her var i 70’erne, så det er langt fra ny viden, at fruktose påvirker leverens metabolisme.

 

Finnerne havde fået fruktosen galt i halsen

Herefter afholdt FinSugar en konference i Helsinki i året 1974, hvor finnerne forklarede, hvordan de mente, at fruktose kunne anvendes som slankemiddel og af diabetikere, fordi det ikke kræver insulin for at blive nedbrudt, og at man kunne behandle alkoholisk fedtlever med fruktose. FinSugar havde i sinde at udvikle en fruktoseproduktion og komme storstilet ind på det danske marked.

Den finske delegation blev anført af en professor Esko A. Nikkilä, der ordret sagde, at fruktose kunne anvendes som ”sødemiddel i diabetes diæter, til at behandle alkoholforgiftninger og tømmermænd og alkoholisk fedtlever”. ”Det kunne jo ikke være mere forkert, siger Leif Sestoft og forklarer, at netop fruktoseindtag øger risikoen for fedtlever hos alkoholikere, og fruktoseomsætning er i høj grad insulinafhængig.

Konferencen kollapsede, bl.a. da Leif Sestoft fremlagde en biokemisk forklaring på den usædvanligt store ophobning af fruktose-1-fosfat, der finder sted under fruktoseomsætning. En mekanisme, der medfører, at glykogen (sukkerdepot) blokeres og ikke kan omdannes til glukose. Leif Sestofts undersøgelser og viden om fruktosestofskiftets helbredsmæssige konsekvenser satte hermed en stopper for det finske sukkerkompagnis indtog i Danmark.

 

Et kort eventyr

”Du kan sige, at fra at stå med rotter og grise og menneske-lever befandt jeg mig pludselig midt i dramaet om fruktosens indtog i Danmark”, siger Leif Sestoft. Det finske fruktoseeventyr i Danmark blev dog takket være Leif Sestoft en kort historie, der endte med, at fruktose-produktionen måtte lukke helt ned. Finnerne opgav tanken om fruktose, og Danisco købte firmaet – og lavede rørsukker – til deres dages ende, kunne man fristes til at sige.

Den dag i dag laves Coca Cola på rørsukker i Europa, mens den laves på HFCS – majssirup med ca. 60 % fruktose i USA. Den udrydning af fruktose, Leif Sestoft sørgede for, har holdt lige siden. Og er du så uheldig at have fået en non-alkoholisk fedtlever, er der godt nyt i vente. En non-alkoholisk fedtlever er en reversibel tilstand. ”Vej noget mindre, drik noget mindre alkohol, og spis noget mindre sukker”, siger Leif Sestoft, så kan du komme af med din fedtlever.

 

Læs også artiklen “Fruktose – forførende og medvirkende til fedme” af Pernille Lund lige her.