Nye led uden operation?
February 12, 2018

  

 

 

Imens amerikanske forskere har travlt med at udforske forskellige behandlinger, der kan bremse den naturlige og aldersbetingede nedbrydning af ledbrusk – og måske endda genopbygge den – overser de en vigtig deltalje: Behandlingen findes allerede og hedder glucosaminsulfat.

 

Af Bjørn Falck Madsen 
Artiklen blev bragt i magasinet sund-forskning – februar/marts 2018

 

Man kan lidt forsigtigt tale om at gå over åen efter vand, men det er altså, hvad vi ser her. Amerikanske forskere har for tiden travlt med at udforske forskellige behandlingsformer, der kan bremse den naturlige nedbrydning af ledbrusk, som helt naturligt opstår med alderen og blandt andet skyldes enzymet cathepsin K. Tanken er at kunne forhale denne nedbrydning og i bedste fald stimulere dannelsen af ny ledbrusk, så man i princippet genetablerer normal ledfunktion uden operation.

 

Lovende resultater med glucosaminsulfat

Lige så fascinerende som denne forskning er, lige så tankevækkende er det, at man helt undlader at nævne, at der allerede findes en veldokumenteret behandling, som er i stand til at gøre netop dette. Glucosaminsulfat, som er en naturlig ekstrakt udvundet af rejeskaller, har i undersøgelser vist at bremse den nedbrydning af ledbrusk, som ses i forbindelse med slidgigt. Ikke nok med det, behandlingen har i mange tilfælde også vist at kunne stimulere dannelsen af ny brusk i leddene.

 

 

Mindsker smerter

Glucosaminsulfat er desuden i stand til at reducere smerter i leddene, hvilket øjensynligt ikke var tilfældet med de andre behandlinger, som er omtalt ovenfor. Helt konkret har glucosaminsulfat vist at kunne mindske slidgigtsmerter akkurat lige så effektivt som gigtmedicin (NSAID), men uden de samme bivirkninger.

 

 

Skal være af lægemiddelkvalitet

Men hvorfor har glucosaminsulfat så ikke vundet mere indpas? En del af forklaringen skal findes i den kendsgerning, at der har været ret stor forskel fra undersøgelse til undersøgelse, eftersom man ikke har været konsekvent med valg af præparat. Nogle undersøgelser er udført med glucosamin-præparater, der har status af kosttilskud. Andre er udført med glucosamin af lægemiddelkvalitet (som for eksempel Glucosamin Pharma Nord), hvor man er sikker på, at glucosaminsulfat-ekstrakten har en høj og ensartet kvalitet.

 

 

Anbefales af reumatologer

En gruppe reumatologer omtalte for nogle år siden dette problem i det videnskabelige tidsskrift Current Medical Research & Opinion. Her skrev de blandt andet, at ”glucosaminsulfat har en signifikant og klinisk relevant effekt”, men påpegede samtidig – og dette er vigtigt – at mange af de glucosamin-præparater, der anvendes til forskning, ofte er af ukendt kvalitet. Dette kan påvirke resultaterne af undersøgelserne. Hvis man udelukkende kigger på undersøgelser, der er lavet med glucosaminsulfat af lægemiddelkvalitet, vil der til gengæld overvejende være signifikante og positive udfald.

Kilde:

Curr Med Res Opin. 2015 May;31(5):1041-5.

Skriv en offentlig kommentar...

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

  Subscribe  
Giv mig besked om: