Nyt om migrænens mysterier

  

 

Omkring 90 % af alle migrænikere lider af migræne uden aura, og de sidste 10 % har migræne med aura, hvilket vil sige synsforstyrrelser med lysende mønstre, som optræder en halv times tid, inden anfaldet starter. Spændende ny forskning og forskellige kosttilskud har vist sig at have stor effekt på forståelsen og behandlingen af migræne.

 

Af Rikke Agersted
Artiklen blev bragt i magasinet sund-forskning og //mig// – sommer 2014

 

Gennembrud i forståelsen af migræne

I 2013 fandt et dansk forskerhold ud af, hvad der sker under et migræneanfald uden aura, som kendetegnes ved, at der kun er smerter i den ene side af hovedet under anfaldet.

19 kvinder fik MR-skannet deres hjerne under migræneanfaldene på Dansk Hovedpinecenter på Glostrup Hospital. Forskerne kunne ved hjælp af scanningerne let sammenligne blodkarudvidelserne i begge sider af hovedet.

Resultatet var overraskende, for det viste, at blodårene udenfor kraniet ikke, som tidligere antaget, udvidede sig under migræneanfaldene. Til gengæld kunne forskerne se, at pulsårer inde i kraniet var en smule udvidede i smertesiden under migræneanfaldet sammenlignet med den anden side af hovedet.

Forskergruppen skannede alle kvinder igen under nye migræneanfald, hvor de fik den mest almindelige migrænemedicin Sumatriptan.

Skanningerne viste, at blodårene inde i kraniet ikke trak sig sammen igen, efter at et anfald var overstået.

Man er derfor i gang med at undersøge, hvordan medicinen virker, når den tidligere opfattelse af dens blodkarsammentrækkende effekt ikke holder stik i virkeligheden. Resultatet kan fortælle mere om årsagerne bag migræne.

 

Ny teori

Resultatet af forskningen på Dansk Hovedpinecenter har givet forskerne en ny teori. Man tror nu, at de kraftige migrænesmerter opstår, fordi nervetrådene omkring blodårene bliver ekstremt følsomme under anfaldene. Blodets pulseren inde i blodåren vil dermed føles som et intenst, dunkende smertehelvede. Nøglen til fremtidig effektiv behandling af migræne består i at finde frem til årsagen for forandringerne i nervetrådene.

 

Reelt ved vi ikke meget

Der er andre teorier omkring årsagerne til migræne.

En af dem handler om, at nogle centre i hjernestammen frigør aminer, der påvirker blodkarrene andre steder i hjernen. Teorien passer godt med det faktum, at migræne kan udløses af støj, lys, uregelmæssig søvn og jetlag. Symptomerne hos migrænepatienter med aura, som oplever synsforstyrrelser, passer fint med det.

Man ved, at personer med hemiplegisk migræne ofte har ændringer i reguleringen af optagelsen og afgivelsen af de positive ioner Na+, Ca++ og K+ i nervetrådene. Også det passer fint med denne teori. Og endeligt er der det faktum, at piskesmældsulykker kan udløse migræne. Piskesmæld kan nemlig resultere i en beskadigelse af de centre i hjernestammen, som frigør aminerne.

 

Kan naturlige årsager ligge bag?

Den nye forskning viser med al tydelighed, at migræne udløses af biokemiske reaktioner i kroppen. Det er derfor nærliggende at vende blikket mod de helt naturlige årsager, der kan ligge til grund for sådanne ubalancer. Biopater/naturopather og lignende terapeuter har i mange år været bevidste om, at sygdom kan skyldes ubalancer i kroppen, forkert kost og medfødte svagheder.

Den australske jordmoder og phytoterapeut Ruth Trickey påstår for eksempel, at intolerance og allergi overfor mælkeproteiner kan give migræne sammen med en masse andre symptomer som ledsmerter, muskelsmerter, diarré, mavekramper, oppustethed, kvalme og utilpashed, slimdannelser i de øvre luftveje, blokeret næse og ører samt hoste, humørændringer og nedtrykthed.

Man ved også, at østrogen, både for meget og for lidt, kan føre til spasmer i blodkarrene, som igen kan give migræne. Faktisk er der 2-3 gange så mange kvinder, der har migræne, som mænd. Og endelig er der mangel på vitale stoffer i kosten, som vi straks kommer nærmere ind på.

 

Hjerneaktiviteter under migræne med aura

Når migrænepatienter har aura, kan man rent faktisk måle, at der er bølger af svækkede elektriske nervesignaler, der langsomt bevæger sig fra baghovedet og fremefter. Bølgerne bevæger sig i hjernebarken, der ligger i overfladen af hjernen. De svækkede nervesignaler resulterer i, at blodgennemstrømningen først svækkes og derefter øges igen. Man mener, at det er den nedsatte blodgennemstrømning, der er årsag til aurafasen. 

 

Magnesium hjælper nervecellerne

Nerveceller har ligesom andre celler brug for en masse naturlige stoffer for at fungere optimalt. Når nervesystemet reagerer på en ubalance, er det derfor nærliggende at se nærmere på, hvad der sker inde i nervecellerne. Cellestofskiftet har i høj grad brug for magnesium, men også B2-vitamin. Op til 50 % af migrænikerne lider af magnesium-mangel, og i områder af verden, hvor kosten er mere magnesiumrig end på vores breddegrader, er migræne en sjælden sygdom.

 

Kilder:

1. Mauskop A, Altura BM. Role of Magnesiuim in the pathogenesis and treatment of migraine. Clin Neurosci 1998;5:24-27.
2. Gallai V, Sarchielli P, Abbritti G. Red blood cell magnesium levels in migraine patients. Cephaligia 1993;13:81-94.
3. Ramadan NM, Halvorson H, Vande-Linde A et al. Low brain magnesium in migraine. Headache 1989;29;590-593.

 

Magnesium bruges også i kroppen til at holde blodårenes funktion normal. Det lader til, at magnesium-mangel gør blodkarrene i hovedet mere sårbare overfor de faktorer, der udløser migræne.

 

Mange smider deres magnesium i toilettet

Danmark er i forvejen et land, hvor befolkningen generelt lider af magnesium-mangel. Mange af de valg, vi foretager i dagligdagen, gør kun denne tilstand værre. Kaffe, alkohol, P-piller og vanddrivende medicin øger udskillelsen af magnesium og dermed behovet for at få nok af det vigtige mineral i kosten. Og for at gøre ondt værre, så hæmmer vi optagelsen af magnesium, hvis vores mad har været udsat for kraftig stegning eller kogning, og indeholder maden samtidig meget raffineret salt, protein, kalk eller fosfor, vil det medføre en yderligere reduktion af optagelsen. Fødevarer som fast food, chips, sodavand, mælkeprodukter o.l. er altså nogle af synderne i denne sammenhæng.

 

Mangel på B6-vitamin kan resultere i, at den magnesium, der rent faktisk indtages, ikke udnyttes ordentligt.

 

Nedsat energi metabolisme

Ligesom magnesium er B2-vitamin (riboflavin) vigtigt for cellestofskiftet. Uden det specifikke B-vitamin kan cellerne ikke lave den energi, der er brug for til de daglige aktiviteter.

Mange migrænepatienter har et nedsat energistofskifte i både hjernen og muskelcellerne. Forskerne mener, at det kan prædisponere til migræneanfald. Der er lavet adskillige studier, hvor migrænepatienter har fået B2-vitamin som forebyggende behandling, og resultaterne er slående. Faktisk virker vitaminet i nogle tilfælde ligeså effektivt som lægeordineret migrænemedicin, men uden de kedelige bivirkninger.

Man skal tage riboflavin i 2-3 måneder, inden virkningen viser sig, men derefter vil mange opleve en ændring i deres migrænemønster. Migræneanfaldene vil mindskes i antal og styrke. Vælger man at tage et tilskud af B2-vitamin skal man samtidig tage et samlet B-vitaminprodukt som for eksempel Multi-B fra Biosym, da alle B-vitaminer er afhængige af hinanden i optagelsen. Kan komme ud som en eyecatcher som ekstra obs! 

 

Oxidativt stress kan være en faktor

En stor genetisk metaanalyse fremlagt i Nature Genetics involverede mere end 100.000 genetiske prøver fra både migrænepatienter og raske kontrolpersoner. Analysen viste, at migrænepatienterne har nogle genetiske regioner, som ligger tæt på et netværk af gener, som er særligt følsomme overfor oxidativt stress, som er en proces, der kan ødelægge celler. Forskerne mener, at denne opdagelse kan forklare, at den indbyrdes forbundethed af disse gener potentielt kan forstyrre reguleringen af cellesignaleringen i hjernen og dermed give migrænesymptomer.

 

Derfor virker coenzym Q10

Det er nærliggende at tro, at analysen i Naturen Genetics har fat i noget essentielt, som kan forklare, hvorfor antioxidanten Q10 har vist sig at have en god effekt på migræne. Man ved, at Q10 indgår i cellernes energiproduktion, som sker gennem cellernes mitokondrier, også populært kaldet cellernes energifabrikker. Disse har til opgave ved hjælp af enzymer og hjælpestoffer at sikre energiproduktionen ud fra kostens næringsstoffer. Q10 er et af hjælpestofferne, og uden det ville vi mangle energi i cellerne og i værste fald dø.

Schweiziske forskere har lavet et succesfuldt forsøg med Q10 som forebyggende middel til migræne på 42 forsøgspersoner, som havde 4-5 anfald om måneden. Hver anden deltager fik 300 mg Q10 fordelt på tre doser dagligt, og resten fik placebo. Efter tre måneder var migræneanfaldene halveret hos 48 % af dem, der fik Q10, men kun med 14 % hos placebogruppen. Nettoresultatet er, at 38 % har gavn af behandling med Q10, når de lider af migræne. Forskerne mener, at migræne kan skyldes mangel på kemisk energi i nervecellerne, og at det er grunden til stoffets virkning.

Et andet forsøg fra Jefferson University i Pennsylvania testede Q10 på 32 svært angrebne migrænikere. De havde i snit 8 anfald om måneden. De fik 150 mg. Q10 i 3 måneder, og hyppigheden af anfaldene faldt til under 3 i snit i forsøgsperioden.

 

Fiskeolie hjælper også

De essentielle fedtsyrer EPA og DHA, som findes i fiskeolie, kan forebygge migræne. Fedtsyrerne hæmmer dannelsen af visse prostaglandiner, der fremmer inflammation og smerter i kroppen. Der er lavet mange studier på fiskeolie i behandling af migræne, og selvom resultaterne har været varierende, er der god indikation for, at fiskeolie kan forebygge migræne. Den store forskel på fiskeolies kvalitet kan måske være en afgørende faktor i forhold til resultaterne.

Da der er flest kvinder, som lider af migræne, giver det også god mening, at især kvinder responderer godt på behandling med fiskeolie, som også kan afhjælpe menstruationssmerter, forebygge brystcancer og afhjælpe symptomerne fra overgangsalderen hos kvinder. Nogle studier viser, at helt op til 87 % af migrænepatienterne oplevede bedringer i både antal migræneanfald og varighed.