Øg din forbrænding med LCHF diæt
September 25, 2017

 

 

Jane Faerber er forfatter til tre LCHF-bøger, som alle har toppet bestsellerlisterne. Her fortæller hun om kuren

 

Af Kristine Bindslev
Artiklen blev bragt i //mig// en del af magasinet sund-forskning – sensommer 2014

 

 

Historien kort bag LCHF. Hvor kommer den fra, hvem fandt på den ?

Lavkulhydratkost er jo ikke nogen ny opfindelse, men bogstavkombinationen LCHF stammer fra Sverige, hvor særligt en læge ved navn Dr. An-nika Dahlqvist står bag. Hun led af overvægt og havde prøvet alverdens kure for at slippe af med den. Hun havde fulgt alle de gængse råd om at skære ned på fedtet og spise mindre og bevæge sig mere, men det eneste, hun oplevede, var, at jo mere hun skar ned på fedtet, jo mere mi-stede hun kontrollen over sin spisning og sin vægt. Med en kost fattig på kulhydrater og rig på fedt lykkes hun med at gå ned i vægt uden at sulte, og samtidig oplevede hun, at en masse andre skavanker, hun døjede med, forsvandt.

 

LCHF har eksisteret i Sverige siden 2005 og er vældigt populært. Den svenske læge Andreas Eenfeldt driver LCHF-bloggen Kostdoktorn.se, som er en af Sveriges største blogs. Man anslår, at omtrent hver 4. svensker i dag spiser LCHF eller inspireret af principperne.

 

 

Hvem har glæde af LCHF diæten?

Det har først og fremmest folk, der gerne vil gå ned i vægt samt type 2-diabetikerne. Lavkulhdyratkost har siden 2008 været godkendt som dia-betikerkost af både den svenske Socialstyrelse og den amerikanske Diabetes Association ligesom en stor svensk statslig rapport sidste år slog fast, at LCHF er den mest effektive kost til vægtnedgang.

 

Når jeg holder foredrag om LCHF, kommer folk op til mig i pausen og fortæller mig, hvordan de har spist sig i bedring i forhold til en lang ræk-ke sygdomme. Listen inkluderer foruden vægtproblemer og diabetes: Blodtryksproblemer, forhøjet kolesteroltal, allergi, mave- og fordøjelses-problemer, muskel- og ledsmerter, fertilitetsproblemer, migræne, spiseforstyrrelser osv. Listen er alenlang!

 

Men også helt almindelige mennesker kan have gavn af at lade sig inspirere af LCHF-principperne. Når man pludselig nærer sin krop med mad, som kroppen kan genkende som mad, oplever mange mere energi, bedre søvn, mindre sukkertrang og automatisk vægtregulering.

 

 

Hvad sker der med kroppen på en LCHF diæt?

Der sker kort fortalt det, at kroppen lægger sin forbrænding om, så den begynder at forbrænde fedt som energi i stedet for glukose (fra kulhy-draterne). Det har de åbenlyse fordele, at energidepoterne pludselig er nærmest endeløse, idet de fleste af os har lagrede reserver rundt om-kring på kroppen, som kroppen kan tage fra. Derfor opleves energien som mere stabil, og følelsen af at “gå sukkerkold” forsvinder.

 

Sådan mere jordnært sker der det, at en kost med få kulhydrater og mere fedt mætter mere end en fedtfattig kost med mange kulhydrater, og derfor oplever man bedre og mere længerevarende mæthed, hvilket i sidste ende betyder, at man ikke behøver at spise lige så ofte. Af den grund ender man ofte automatisk med at spise færre kalorier, end man gjorde på sin tidligere kost, også uden at man har kontrolleret porti-onsstørrelser, og deraf kommer vægttabet.

 

 

Hvad er fordelene ved LCHF?

Fordelene er for mig at se den gode og langvarige mæthed, det stabile blodsukker, den gode energi og den dejlige følelse af ro indeni. Og så al den gode mad, man spiser! Mad med fedt har så meget mere smag og tilfredsstiller sanserne på en måde som et magert kyllingebryst med salat og fedtfattig dressing aldrig vil kunne gøre. At man så samtidig lykkes med at gå ned i vægt eller blive vægtstabil er jo bare en dejlig side-gevinst!

 

 

Hvad er ulemperne ved LCHF?

Ulemperne…? Tjah… Vi har jo en kultur, som er bygget op omkring kulhydrater. Vi spiser kager og blødt brød, når vi skal fejre noget, sodavand og fredagsslik er et fast hyggeritual, og vi drikker øl og sukkerdrinks, når vi skal feste. Og det kan nogle gange blive til mange “nej tak”. Men jeg synes egentlig, det går fint at navigere i dette, og heldigvis får flere og flere øjnene op for, at store mængder sukker og hvidt brød måske ikke er det smarteste, så på den måde bliver det nemmere hele tiden.

 

Jane Faerber er 37 år og kostrådgiver med speciale i LCHF og Palæo.

 

 

KOMENTAREN
Af Trine Røn, diætist

 

LCHF set i et diætetisk perspektiv

En stor andel af dem, der sværger til LCHF, har oplevet, at de har haft svært ved at tabe sig og/eller holde et vægttab på de officielle kostanbe-falinger. Disse anbefalinger er for nyligt blevet revideret i en retning, der – om end i beskedent mål – netop giver mulighed for et større råder-um i forhold til fedtindtag (jf. 25-40 E% vs. tidligere anbefaling på 25-35 E%) samt mulighed for et mindre kulhydratindtag (jf. 45-60 E% vs. tidl-igere anbefaling på 50-60 E%). Proteinanbefalingen er den samme som hidtil (jf.10-20 E%). Selvom de officielle kostråd anno 2014 ligger større vægt på makronærings-stoffernes kvalitet frem for kvantitet end hidtil, er rådene stadig meget langt fra LCHF-principperne: I diætens mest ren-dyrkede form lyder energifordelingen på mindst 75 E% fedt, 10-20 E% protein og 5-10 E% kulhydrat. Fordelingen har til hensigt at få kroppen i ketose; en tilstand, der lidt populært kan kaldes for en slags metabolisk nødløsning. Ketose indtræffer typisk, når nettokulhydratindtaget over en periode kommer under 50 g pr. dag, og leveren samtidig ikke får mulighed for at nydanne glykogen ud fra overskydende protein i kosten. Herved tvinges kroppen i almindelighed og hjernen i særdeleshed til at omlægge forbrændingen fra kulhydrat til fedt, hvilket næsten selvsagt resulterer i et vægttab.

 

Med så snævert et kulhydratråderum bliver underjordsgrøntsager, frugt og bær dømt ude, og ud fra et diætetisk synspunkt kan det være ret uheldigt! Særligt når vi i Danmark generelt spiser alt for lidt grøntsager. Faktisk kommer kun 5 % af danskerne i mål i forhold til det anbefalede minimumsindtag på 400 g pr. dag. I min optik er det derfor meget ærgerligt, at særligt underjordsgrøntsager fravælges på LCHF, da de – udov-er at være super sunde og bidrage med fibre og mikronæringsstoffer – også er billige og ikke mindst i sæson hele vinterhalvåret.

 

Med det meget høje fedtindtag kan der endvidere være en reel risiko for, at indtaget af flerumættet fedt (n-6 PUFA) bliver alt for højt. Denne fedttype oxiderer meget let og er derfor usund i for store mængder. n-6 PUFA findes bl.a. i større mængder i konventionelt produceret kød, forarbejdet mad samt i solsikke-, soya- og tidselolie og andre billige olier. Det er dog mit indtryk, at mange, der lever efter LCHF-principperne, har kendskab til fedtsyresammensætning – så idéen om at LCHF-entusiaster mæsker sig i forarbejdet kød og billig mayonnaise holder heldigvis ikke altid.  

 

Vælger man at leve mere liberalt efter LCHF-principperne med masser af over- og underjordsgrøntsager samt bær og frugt ad (relativt) libitum, så synes jeg faktisk, der er rigtig mange gode takter i livsstilen: For langt de fleste vil have gavn af at reducere indtaget af raffinerede kulhydra-ter og optimere deres indtag af gode (!) fedtstoffer. Endvidere mener jeg, det er meget vigtigt at huske på, at vi alle er forskellige. Nogle men-nesker trives bare bedre på LCHF end de officielle kostråd: De har det godt med det høje fedtindtag og lider imidlertid ikke stort afsavn i for-hold til det beskedne kulhydratindtag. For nogle bliver kulhydraterne ligefrem et lille offer, hvis de oplever et vægttab og/eller en væsentlig be-dring i fx deres allergi, maveproblemer mv.

Relevante links om nyeste forskning ift. fedtstoffer, herunder n-6 PUFA:

http://ugeskriftet.dk/videnskab/fedtstoffernes-betydning-forebyggelse-af-hjerte-kar-sygdom-i-danmark?autologin=7ab5fdbfe0ffc64863c7ae94678314ab&email=ast%40life.ku.dk&time=1399284240&utm_campaign&utm_medium=Ugentlig&utm_source=Newsletter

Skriv en offentlig kommentar...

Vær den første til at kommentere!

Giv mig besked om:
wpDiscuz