Paeonia lactiflora
February 23, 2011

bjerg

 

Dansk navn: Silkepæon
Engelsk navn: White Peony
Kinesisk navn: Bai Shao

 

Familie: Ranunculaceae
Droge: Rod

 

Beskrivelse
Almindelig prydplante, oprindelig voksende i bjerge i Kina og Sibirien. Blomsterne er almindeligvis hvide, men kan være røde eller rødlilla.

 

Aktive indholdsstoffer
1% paeoniflorin (monoterpen-glykosid), benzoylpaeoniflorin, oxypaeoniflorin, paeonosid og paeonolid.(1, 2)

 

Farmakologi
Isoleret Paeoniflorin: Paeoniflorin fremmer mentale funktioner,(4) hæmmer krampetrækninger,(5) stimulerer aromatase og fremmer derved dannelsen af østrogen fra testosteron,(6) udvider blodkar,(7) virker anti-cholinergisk (og derfor muskelafslappende),(8) hæmmer muskelspændinger (specielt givet sammen med Glycyrrhiza glabra.(9)

 

Ekstrakt af roden: Ekstrakt af roden er mildt krampestillende,(9) hæmmer bakterier, stimulerer fagocytter i raske mus,(10) hæmmer krampetrækninger i epilepsi (in vitro snegle nerveceller)(11) hæmmer testosteron syntesen i æggestokke, men ikke i binyrene.(12) Hæmmer diarre (med Glycyrrhiza glabra),(13) sænker kolesterol og hæmmer plak i blodårene,(14) beskytter leveren,(15) hæmmer blodplade sammenklumpning og fremmer virkningen af protrombin.(16)

 

Paeonia lactifloras indholdsstoffer nedbrydes af tarmbakterier, og det er muligt, at deres virkninger på kroppen skyldes bakteriernes nedbrydningsprodukter.(17)

 

Kliniske forsøg: Paeonia lactiflora kombineret med Glycyrrhiza glabra og et mineralprodukt blev undersøgt i behandlingen af epilepsi. 43 patienter modtog medicinen i to til tre måneder, 49% havde ingen anfald i de følgende 5 år.(18)

 

De to urter er også effektive i behandlingen af smertefuld menstruation,(19) ufrugtbarhed,(20) og cyster på æggestokkene.(21) Blandet med andre kinesiske urter, er Paeonia lactiflora effektiv i behandlingen af erytematøse hudsygdomme (85% succes med Salvia miltiorrhiza),(22) angina pectoris (med bl.a. Panax ginseng)(23) samt fibromer i klimakteriet (symptomer forbedret i 90% af patienterne, 60% havde reduceret fibromer).(24)

 

Egenskaber
Krampeløsnende, mildt muskelafslappende, inflammationshæmmende, modvirker krampetrækninger, astringerende, smertestillende, immun stimulerende.

 

Traditionelle egenskaber
Besk, bitter og kølig.(1, 2)

 

Indikationer

  • Kvindelige kønsorganer
    Kramper i glat muskulatur, specielt menstruationskramper, truende abort. Uregelmæssig menstruation, udflåd, kraftig blødning, blodmangel, PMS.(1, 2) Hyperprolaktæmi, mastalgi, androgen overskud. Æggestokkecyster. Fibromer. Ufrugtbarhed. Endometriose. Klimakteriet.
  • Kredsløbet
    Angina pectoris. Hovedpine forårsaget af forhøjet blod tryk.(1, 2) Åreforkalkning.
  • Inflammation
    Inflammationstilstande forårsaget af et overaktivt immunsystem. Erythematøse hudlidelser. Hæmmer mavesyre udskillelse, anvendes i behandlingen af mavesår for årsaget af stress eller nervøsitet.(1, 2)
  • Muskler
    Muskelkramper og epilepsi.(1, 2)
  • Mentale funktioner
    Styrker hukommelsen.

 

Kontraindikationer
Bør ikke anvendes under svangerskab.(1)

 

Bivirkninger
Ingen bivirkninger ved anbefalet dosering.

 

Toksicitet
Ingen giftvirkninger ved anbefalet dosering.

 

Dosering
Tørret droge: 1‑2 g tre gange daglig.(1) Ekstrakt (1:2) i 45% alkohol: 30‑60 ml ugentlig.(3)

 

Kombinationsforslag
Paeonia lactiflora blandes ofte i Kina med Glycyrrhiza glabra og Angelica sinensis.

 

Referencer
1. Bone, K., Post Graduate Course in Phytotherapy, Warwick: MediHerb (1990) 2. Bone, K., Burgess, N., McLeod, D., How To Prescribe Herbal Medicines, 2.ed. Warwick: MediHerb Ltd., (1992), s. 17-18 3. MediHerb, 31st May 1995 Dose Report, ikke udgivet 4. Ohta, H. Et al Pharmacolo Biochem Behav, 45, s. 719 (1993) og 49, s. 213 (1994) 5. Sugaya, A. Et al J Ethnopharmacol, 33, s. 159, (1991) 6. Takeuchi, T. Et al Am J chin Med, 19, s. 73, (1991) 7. Hikino, H. Oriental Medicinal Plants i Farnsworth, N. R. Et al (eds) Economic and Medicinal Plant Research, Vol. 1, Academic Press, London (1985) 8. Kobayashi, M. Et al Yakugaku Zasshi, 110, s. 964, (1990) 9. Lian, M et al, New J Trad Chin Med, 21, s. 51, (1989) i Abst Chin Med, 3, s. 274, (1989) 10. Sygaya, A et al Planta Medica, 51, s. 60, (1985) 11. Takeuchi, T.Folia Endocrinal Japan, 64, s. 1124, (1988) 12. Xu, J D et al Chung-Kuo Chung Hsi I chieh Ho Tsa Chih, 14, s.673, (1994) 13. Zhang, Y. Z. og Yan, X. F. Chung-Kuo Chung Hsi I chieh Ho Tsa Chih, 10, s.669, (1990) 14. Qi, X. G. Chung-Kuo Chung Hsi I chieh Ho Tsa Chih, 11, s. 102, (1991) 15. Wang, Y. Og Ma, R. Chung-Kuo Chung Hsi I chieh Ho Tsa Chih, 10, s. 101, (1990) 16. Bone, K. Chinese and Ayurvedic Herbs, MediHerb, Warwick (1995) 17. Lin, W. B. Hunan Zhongyizazhi, p6, (1986) i Abst Chin Med, 1, s. 417, (1987) 18. Wu, Y. X et al Shanghai J Trad Chin Med p. 16, (1988) i Abst Chin Med, 2, s. 429 (1988) 19. Yaginuma, T et al ActaObst Gynaec Japan, 34, s. 939, (1982) 20. Takahashi, K. Og Kitao, M. Int J Fertility Menopausal Studies, 39, s. 69, (1994) 21. Kong, Z. Et al J Trad Chin Med, 29, s. 366, (1988) i Abst Chin Med, 2, s. 429, (1988) 22. Hu, J et al Chin J Integr Trad Western Med, 8, s. 427 (1988) i Abst Chin Med, 2, s. 438 (1988) 23. Sakamoto, S et al Am J Chin Med, 20, s. 313, (1992)

 

 

Skriv din kommentar her: