Piskesmæld, åh nej! – Hvordan kommer jeg videre ?
April 5, 2017

 

Hvordan tre forskellige komplementære behandlere tackler piskesmældsskader

Af Silke Due Petersen
Artiklen blev bragt i magasinet sund-forskning – april 2017 

 

Øv! Så skete det også for dig, eller måske en af dine nærmeste. Et frontalt sammenstød med en anden bil, eller måske et sammenstød på bilens side, måske var det meget langsomt, kun 25 km/t, men alligevel laver man det forbistrede smæld med nakken. Måske var det ikke engang et trafikuheld, måske var det bare et fald, et uheldigt vrid. Og det gør ondt. Måske ikke med det samme, hvor adrenalinet pumper, og man bare skal have styr på situationen, men dagen efter, ugen efter, måneden efter kommer symptomerne snigende et efter et og gør din hverdag meget mere besværlig. Ømhed, stivhed og nedsat bevægelighed i nakke og skuldre, hovedpine, træthed, snurren i arme, smerter i lænden, søvnforstyrrelser og dårlig hukommelse. Det er blot nogle af de symptomer, der kan opstå som følge af en piske-smældsskade.1

 

HVERT ÅR FÅR MELLEM 8.000 & 10.000 DANSKERE EN PISKESMÆLDSSKADE2

 

Hvad sker der med nakken?
Den reelle skade ved et piskesmæld består i en forstuvning eller forstrækning af de bløde led, muskler, sener og binde-væv omkring halshvirvlerne og skuldrene. De opstår som regel ved en voldsom eller hurtig kraftpåvirkning forfra, bag-fra eller fra siden, som ved biluheld. Hvis det er en påkørsel bagfra, bliver hovedet først kastet fremefter, hvorved nak-ken overbøjes (hyperflekseres) og bagefter kastes tilbage, hvorved nakken overstrækkes (hyperekstenderes).

Hyperfleksionen og hyperekstentionen forstrækker de strukturer, der er i nakken, mere end de er beregnet til, så musk-lerne omkring det påvirkede sted vil forsøge at holde fast på sener, led og bindevæv ved at spænde enormt meget op. Samme scenarie opstår ved en kraftpåvirkning fra siden.3 Hele affæren sker i løbet af få millisekunder, så reaktionerne sker ved refleks og er altså ikke noget, man som sådan kan forebygge, selvom der blandt andet forskes i konstruktionen af nakkestøtter til formindskning af skaderne ved piskesmæld.4

Ved svære piskesmældsskader kan der også forekomme et tab af nakkehvirvelsøjlens naturlige bagoverbøjende kurve (lordose), hvilket vil sige, at nakkehvirvlerne, når de holdes i en neutral position, vil vinkle hovedet en smule frem eller nedad (kyfose).5 Dette kan medføre en fornemmelse af, at hovedet hele tiden falder fremover, eller at man ikke selv er i stand til at holde sit hoved, foruden en masse gener og smerte.

Og hvad gør man så, når man nu står der, med alle sine talenter, og det bare ikke vil gå væk?

Vi har spurgt en kiropraktor, en zoneterapeut og en kraniosakral-terapeut til råds for at give jer en idé om, hvad der findes af alternativer til lægens anbefalinger, når der skal tages hånd om en piskesmældsskade.

 

Først og fremmest
Det allerførste udgangspunkt er selvfølgelig at blive vurderet af lægen så hurtigt som muligt, især hvis man mærker snurren eller følelsesløshed i armene, hvis man har kvalme eller har kastet op.

Lægen diagnosticerer et piskesmæld ud fra den historie og de klager, som man kommer med, fordi selve skaden ikke umiddelbart er synlig på en scanning.6 Derfor kan det også være svært at diagnosticere en piskesmældsskade korrekt. Når man er blevet undersøgt af lægen og har fået en diagnose, der hedder piskesmældsskade eller whiplash-syndrom, så bliver man typisk vist nogle øvelser, som man skal gå hjem og gøre hver dag for at genoptræne den skade, der er op-stået. Det kan også ske i samarbejde med en fysioterapeut, som lægerne ofte henviser til ved whiplash-syndrom og lign-ende skader. Og man genoptræner efter ens egen formåen, så ofte man kan, men hvad nu hvis det efter tre måneder ikke har hjulpet?

For de fleste piskesmældsramte vil smerterne og spændingerne fortage sig efter et par uger, måske en måned, men der er en gruppe mennesker, som ikke oplever en bedring, som i stedet får et kronisk whiplash-syndrom og en kronisk smerte i nakke og skuldre. Hvad stiller man op, når behandlingen ikke virker, som man havde håbet på?

 

NÆSTEN DOBBELT SÅ MANGE KVINDER SOM MÆND RAMMES AF PISKESMÆLDSSKADER7

 

Kiropraktoren
Kiropraktor Helle Due Hansen med egen klinik i Rødby har et bud på, hvordan det kan gøres. Ved første behandling vurderer kiropraktoren omfanget af selve skadesområdet. Hvor slem er hævelsen, hvor meget smerte, hvor nedsat er bevægeligheden og så videre. Der tages måske et røntgenbillede, afhængigt af den historie og det symptombillede man kommer med. Herefter opstilles en behandlingsplan: Hvad er der behov for, at man behandler med det samme, hvad må man vente med, og hvor meget kan man i fællesskab nå hver gang. Hvis skaden er meget ny, vil der højst sandsyn-ligt være en del hævelse omkring de nakkehvirvler, som er påvirket, og derfor er man nødt til at begynde med en ispose, som hjælper med at lægge hævelsen igen.

Når hævelsen har lagt sig en smule, kan kiropraktoren, ved hjælp af manipulationsgreb, triggerpunkter og massage, af-hjælpe den skævvridning, opspænding og irritation, som er opstået i nakkehvirvlerne. Ved hjælp af en speciel teknik, der kaldes drop, og som giver en lille nænsom impuls til facetleddet, kan kiropraktoren også genetablere den normale funktion i facetleddene for at genoprette den naturlige kurve i nakken, som er gået tabt på grund af piskesmældet. Des-uden medvirker behandlingen på triggerpunkter til, at blodcirkulationen øges til de muskler, man behandler, så even-tuelle karskader udbedres, og muskelfibrene kan begynde at reagere normalt igen.

I mange tilfælde handler det om at få de nerver, der er i området, til at forstå, at de skal arbejde anderledes, så de kan tage over for de nerver, som er blevet beskadiget i uheldet. Behandlingsforløbet vil være nogenlunde ens, uanset om man kommer med det samme eller først flere måneder senere med undtagelse af den akutte behandling af hævelse med ispose, som enten kan være kortvarig eller af længerevarende karakter.

Behandlingsforløbene vil, selvom de umiddelbart ligner hinanden, blive skræddersyet, så de passer til den enkelte pati-ents behov. Nogle gør hurtige fremskridt eller har ikke så mange smerter, så behandlingen kan være mere dybdegå-ende, mens nogle har flere smerter, og derfor er behandlingen nødt til at være mere nænsom.

Ud over traditionel kiropraktisk behandling kan man også kombinere med andre metoder, som har gavnlig effekt. For eksempel bruger Helle Due Hansen  K-laser-behandling på fokusområder rundt omkring på kroppen for at fremme helingsprocessen og øge blodtilførslen til muskler og væv.

På Helles egen klinik kombinerer de også de kiropraktiske behandlinger med massage, fysioterapi, akupunktur og øreakupunktur, alt efter hvad der fungerer for den enkelte patient, og hun påpeger også, at klinikken den seneste tid har forsøgt og har haft gode resultater med øreakupunktur, fordi det kan hjælpe de patienter med whiplash-syndrom, der sidder fast i det chok, som kroppen har fået i forbindelse med trafikuheldet, videre.

 

Kranio-sakral-terapeuten
En anden måde at bearbejde en piskesmældsskade på kunne være med kranio-sakral-terapi (KST). Det ved Niklas Patursson en hel del om, fordi han blandt andet specialiserer sig i en bestemt type KST, som kaldes Biodynamics.8 Det er en særlig gren inden for KST, som arbejder ud fra principperne i embryologi, som handler om, at kroppen heles og vedligeholdes af mekanismer, som bliver skabt allerede i fosterstadiet.

Kranio-sakralterapien har en helt anden tilgang til behandling end kiropraktikken, selvom de stiler efter det samme resultat, nemlig at patienten genvinder så meget funktion og bliver så smertefri, at vedkommende kan have en pro-blemfri hverdag.

En kranio-sakralterapeut vil typisk behandle med lette tryk og greb forskellige steder på kroppen, og med disse greb vil han forsøge at igangsætte kroppens egne selvhelbredende helingsprocesser. Det handler selvfølgelig om at hjælpe kroppen med at regulere den skade, som er kommet, men for en KST handler det mindst lige så meget om at møde og behandle kroppen dér, hvor den er klar til at modtage behandling. Det betyder også, at selvom skaden kan være sket på nakken, så kan behandlingen godt begynde på lænden eller albuen, hvis kroppen signalerer, at den ikke er klar til at blive taget fat i direkte på skadesområdet.

Niklas forklarer også, hvordan han som behandler er nødt til at tage hele patientens sygdomshistorie i betragtning, når der kommer en i behandling hos ham. For at kunne aktivere kroppens selvhelbredende evner, må KST’eren udrede, om der er andre belastninger, for eksempel gamle skader og traumer, som ligger i kroppen og blokerer enten mentalt, fysisk, psykisk, underbevidst eller på anden måde, for at kroppens selvhelbredende evner kan aktiveres.

 

Zoneterapeuten
Zoneterapeut Ulla Malling fra klinikken KropUmulig fortæller, hvordan hun behandler de patienter, som kommer til hende med en piskesmældsskade.

For Ulla er det vigtigt at komme i gang med at arbejde med det traume, der kan være i kroppen efter en piskesmælds-skade. Det er jo uden lige et meget sårbart sted at komme til skade, så det kan efterlade traumer i nervesystemet, som skal slippes, for at patienten kan få det bedre. Som med kranio-sakral-terapien handler det derfor heller ikke kun om at behandle selve nakken. Det handler i stedet om at hjælpe patienten dér, hvor vedkommende er klar til at modtage hjælp.

Det særlige ved zoneterapi er, at man kan behandle kroppens muskler og organer indirekte, hvilket vil sige, at man ikke har direkte kontakt med dem gennem huden. I stedet fokuserer zoneterapeuten sin behandling på undersiden af pati-entens fødder. Under fødderne er der forskellige reflekszoner, som har kontakt gennem nerver og energibaner til krop-pens muskler, organer og deslige. Ved at trykke og massere på disse punkter kan man så aktivere forskellige udrens-nings- og selvhelbredende effekter de steder, som punkterne referer tilbage til.

Derfor er det også muligt for en zoneterapeut at lave en behandling, som er målrettet nakken, men hvor den egentlige behandling primært foregår på storetåen. Dette kan være en god løsning for piskesmældsskadede, som er blevet bange for eller har for ondt til at blive rørt direkte på nakken.

Ulla forklarer mig også, hvordan hun ville ønske, at alternativ behandling ikke var tredje eller fjerde løsning, fordi hun kan se, hvor god effekt mange af hendes patienter har af behandlingen, men samtidig også hvor lang tid det tager, fordi når de når hen til zoneterapeuten, er det typisk blevet et kronisk problem. I stedet ser Ulla en klar fordel i at kunne lave behandlinger i samarbejde med blandt andet lægen eller en fysioterapeut, sådan at problemet bliver angrebet fra mange sider på en gang. Desværre er sundhedssystemet ikke kommet så langt endnu, at det er muligt.

 

I 2013 søgte 1.230.000 mennesker alternativ behandling9

 

En generel opfordring
Og det er et tilbagevendende emne i mine interviews med Nicklas, Helle og Ulla. De nævner alle tre, at de ville ønske, at patienter ikke bare affinder sig med en “skraldespandsdiagnose”, altså at der ikke er mere at gøre, og at de bare må leve med problemet. I stedet skal alle, som oplever de her uløselige problematikker, opsøge al mulig alternativ behandling, indtil de finder den slags, som kan afhjælpe deres problemer. Og alle tre behandlere påpeger også, at det ikke behøver at være deres type behandling, man skal opsøge, men at man bare skal afprøve de typer behandling, som intuitivt taler til en, eller som måske et familiemedlem eller en ven har anbefalet. Så længe man nægter at overgive sig til piske-smældsskaden, eller hvad end problemet er, så vil der være hjælp at hente, hvis ikke med at fjerne problemet direkte, så med forskellige andre håndteringsteknikker og afhjælpning af sekundære problemer. Der er også en generel enighed om, at en kombination af forskellige behandlingstyper kan gavne, fordi de hver især specialiserer sig i forskellige områ-der og metoder, og der kan derfor være gode resultater at hente, hvis man prøver et par stykker samtidig i samråd med behandlerne.

 

Kilder:

  1.  http://www.netdoktor.dk/sygdomme/fakta/whiplash.html
  2.  Elklit, Ask:2000
  3.  http://www.physio-pedia.com/Whiplash_Associated_Disorders
  4.  http://patient.info/doctor/whiplash-and-cervical-spine-injury
  5.  http://www.simple-remedies.com/muscle-joints-bone-disorders/loss-of-cervical-lordosis-treatment.html
  6.  http://www.netdoktor.dk/sygdomme/fakta/whiplash.htm
  7.  Arbejdsskadestyrelsen:2011
  8.  http://www.kranio-sakral-terapi.dk/biodynamics/kranio-sakral-biodynamics/
  9.  Elkholm, Ola et al: “Alternativ behandling – Resultater fra Sundeds- og sygelighedsundersøgelsen 2013”, Statens Institut for Folkesundhed, SDU.

 

 

Information om de tre behandlere finder du her:

Kiropraktor Helle Due Hansen:

www.kiropraktor-roedby.dk

 

Zoneterapeut Ulla Malling (til venstre på billedet):

www.kropumulig.com

Foto af Rosemedia

 

Kranio-sakral-terapeut Niklas Patursson:

www.kranio-sakral-terapi.dk

 

Skriv en offentlig kommentar...

Vær den første til at kommentere!

Giv mig besked om:
wpDiscuz