PMS – præmenstruelt syndrom

pms

 

PMS er en fællesbetegnelse for alle de psykiske og fysiske symptomer, som kvinder kan lide af i perioden fra ægløsning til menstruationen begynder. Der kan optræde op til 150 forskellige symptomer, men heldigvis er der ingen, som lider af dem alle. De fleste har nogle ubetydelige små symptomer og omkring en tredjedel lider af PMS i lettere eller sværere grad. Faktisk er der noget der tyder på, at mange kvinder begynder deres overgangsalder allerede i 33-årsalderen ved netop at udvikle PMS. Symptomerne kan ofte ændre sig efter fødsel, og når kvinden nærmer sig menopausen. Symptomerne er også forskellige mellem forskellige folkeslag. Således lider japanske kvinder sjældent af brystgener; nigerianske kvinder lider ofte af hovedpine, og anglo-australske kvinder lider mere af psykiske problemer. Der er ingen blodprøver, som kan afsløre PMS. Den bedste diagnosemetode er at føre dagbog og notere, hvornår symptomerne optræder og i hvilken sværhedsgrad.

 

De almindeligste PMS symptomer:

Fysiske

  • Underlivet – opsvulmet og utilpashed. Eventuelt smerter ved ægløsning
  • Brystspændinger
  • Hovedpine
  • Ændret appetit, trang til søde sager, alkohol eller fede sager
  • Træthed, svaghed, svimmelhed
  • Vægtforøgelse
  • Ødemer
  • Ledsmerter
  • Nedsat modstandskraft – infektioner, udflåd, herpes
  • Ændret fordøjelse – forstoppelse, diarre, tarmluft
  • Hyppigere trang til vandladning
  • Hjertebanken
  • Ændret sexlyst

 

Psykiske

  • Humørsvingninger
  • Irritation og kort lunte
  • Depression og behov for at græde
  • Koncentrationsbesvær
  • Manglende evne til at tage beslutninger
  • Søvnløshed

 

Årsager:

Der er tilsyneladende tale om mange forskellige stressfaktorer, som kan indgå i udviklingen af de forskellige symptomer. Enhver form for stress kan påvirke feedbackmekanismerne mellem hypothalamus, hypofyse, kønskirtler, binyrebark og det øvrige hormonsystem. Og det kan igen påvirke andre dele af nervesystemet, hormonsystemet og immunsystemet. Der er fremført mange teorier omkring årsagerne til PMS herunder:

  • Mangel på næringsstoffer
  • For meget kaffe
  • Lavt blodsukker
  • Ubalancer mellem østrogen/progesteron.
  • Selvom der er et normalt hormonniveau i kroppen, kan der sagtens være problemer alligevel. For cellernes receptorer skal kunne reagere normalt på homonerne, hvilket de ikke altid gør.
  • Ændret produktion af binyrebarkhormonerne kortisol og adolsteron.
  • Ændret produktion af endorfiner, adrenalin, dopamin og andre stoffer
  • Forstyrret prostaglandinsyntese
  • Candida albicans

 

I 1983 opstillede læge G.E. Abraham fem underkategorier af PMS, som hver især kan afhjælpes ved at følge nogle kostråd, spise nogle kosttilskud samt ændre livsstil.

 

1 ) Nerve-PMS

Denne type PMS skyldes sandsynligvis ubalance i forholdet mellem østrogen og progesteron med for lidt progesteron i forhold til østrogen. Problemet kan blandt andet skyldes, at lever og tarm har svært ved at fjerne overskydende østrogen i blodet.

Symptomer: Nervøse spændinger, humørsvingninger, irritation, vrede.

 

Kurforslag

KostrådPhytoøstrogener i kosten (græskarkerner, hørfrø, solsikkekerner, sesam og mandler) Reducer brugen af animalske fedtstoffer og raffinerede kulhydrater. Spis godt med fibre og grønsager, især rodfrugter. Anvend stærke krydderurter og krydderier til at styrke leveren.

Vitaminer og mineraler: Et stærkt vitamin- og mineralprodukt i tre måneder. Eventuelt ekstra B-vitaminer, især B6-vitamin, 100-200 mg dagligt i 10-14 dage før hver menstruation. Magnesium: 200-800 mg dagligt i to til tre måneder og derefter blot 10-14 dage før hver menstruation.

Fedtsyrer: Anvend godt med koldpressede planteolier og fiskeolier. Gerne flere skefulde hver dag.

Urter: Valeriana officinalis, (baldrian), som virker beroligende på et anstrengt nervesystem. Angelica sinensis, (kinesisk kvan), som en god kvindetonic. Hypericum perforatum – (prikbladet perikon), specielt i klimakteriet. Vitex agnus castus (kyskhedstræ) – som tørekstrakt især i forbindelse med for lidt progesteron i forhold til østrogen.

Andet: Lær at slappe af, praktisér evt. yoga og/eller meditation. Kampsport er godt til at håndtere vrede og irritabilitet.

 

2) Blodsukker-PMS

Denne type er ofte kombineret med nerve-PMS. Symptomerne opstår som følge af et svingende blodsukkerniveau.

Symptomer: Hovedpine, hjertebanken, træthed og koncentrationsbesvær. Der kan være en øget appetit og en voldsom trang til søde sager, chokolade, alkohol, saltholdige fødeemner og cigaretter.

 

Kurforslag

Kostråd: Spis efter din stofskiftetype, og læs mere om Lavt blodsukker.

Vitaminer og mineraler: Et stærkt vitamin- og mineralpræparat, eventuelt ekstra magnesium 200-800 mg dagligt. Ekstra krom for at regulere blodsukkeret. Vælg et chrom produkt produceret på gær, den såkaldte chromgær, for at opnå høj optagelighed i kroppen.

Fedtsyrer: Spis fede fisk flere gange om ugen. Suppler eventuelt med fiskeoliekapsler.

Urter: Se under nerve-PMS.

Andet: Masser af frisk luft, gåture, cykelture, svømning, flere pauser og mere nattesøvn.

 

3) Hævelse-PMS

Denne type PMS er især relateret til forstyrrelser i væskebalancen. Det kan skyldes, at de væskeregulerende hormoner er ude af balance. Ubalancerne kan opstå som følge af for stor saltindtagelse, magnesiummangel, ubalancer i forholdet mellem progesteron/østrogen og andre stressfaktorer. Prolaktin – det mælkestimulerende hormon – kan være medvirkende årsag til brystspændinger og eventuel mælkeudsondring.

Symptomer: Brystspændinger og ømhed, hævelser i underlivet, ødemer og vægtforøgelse.

 

Kurforslag

Kostråd: Phytoøstrogener i kosten fra græskarkerner, hørfrø, solsikkekerner, sesam og mandler. Begræns saltindtagelse og indtagelse af animalske fedtstoffer. Spis mere basedannende kost.

Vitaminer og mineraler: Et stærkt vitamin- og mineralprodukt i tre måneder. Eventuelt ekstra B6-vitamin, 100-200 mg 10-14 dage før menstruation. Magnesium 200-800 mg dagligt i to til tre måneder eller samtidig med B-6 vitaminet. E-vitamin kan muligvis afhjælpe brystømhed.

Fedtsyrer: Gode planteolier. EPA (fiskeolie eller hørfrøolie) kan forsøges ved brystømhed.

Urter: Solidago virgaurea (gyldenris) og Taraxacum offcinalis blad (mælkebøtteblad) kan afhjælpe væskeophobninger. Angelica sinensis (kinesisk kvan) kan anbefales som generel kvindetonic. Vitex agnus castus (kyskhedstræ) som tørekstrakt kan især anbefales i forbindelse med for lidt progesteron i forhold til østrogen.

Andet: Motion og bevægelse. Mave- og rygøvelser til at fjerne ømhed.

 

4) Depression-PMS

Denne type PMS er mest karakteriseret af psykiske gener. Symptomerne sættes i forbindelse med østrogenmangel, som f.eks. kan optræde før menopausen hos tynde kvinder eller ved blokerede østrogenreceptorer.

Symptomer: Depression, glemsomhed, mere tendens til gråd, koncentrationsbesvær og søvnløshed.

Kurforslag:

Kostråd: Phytoøstrogener i kosten fra græskarkerner, hørfrø, solsikkekerner, sesam og mandler. Begræns brugen af sukker, hvidt mel og salt. Spis hyp pige, små måltider. Spis godt med grønsager, især rodfrugter. Undgå eller begræns kaffe, sort te og tobak.

Vitaminer og mineraler: Et stærkt vitamin- og mineral produkt i tre måneder samt magnesium 200-800 mg dagligt.

Fedtsyrer: Reducer animalske fedtstoffer og øg vegetabilske fedtstoffer. Spis godt fede fisk flere gange ugentlig og gerne fiskeoliekapsler med et højt indhold af DHA mod depressioner.

Urter: Cimicifuga racemosa, (sølvlys) er god mod hovedpine. Hypericum perforatum (prikbladet perikon) er egnet mod mild til moderat depression.

Andet: Sørg for tidlig sengetid og at få motion og frisk luft.

 

5) Smerte-PMS

Denne type PMS sættes i forbindelse med forstyrrelser i prostaglandinsyntesen. Problemet kan blandt andet skyldes for få omega-3- fedtsyrer og/eller for store mængder dårlige planteolier, kød og alkohol, som kan øge produktionen af skadelige prostaglandiner.

Symptomer: Smerter ved ægløsning og menstruation, kramper, hovedpine og migræne.


Kurforslag:

Kostråd: Undgå dårlige planteolier, begræns animalsk fedt og alkohol. Begræns mælkeprodukter, og spis flere grønsager. Indtag gode planteolier og gerne fed fisk.

Vitaminer og mineraler: Et stærkt vitamin- og mineralpræparat. Eventuelt ekstra B6-vitamin, B12-vitamin, magnesium og zink.

Fedtsyrer: Det er vigtigt med store mængder EPA og DHA fra fisk. 1-3 kapsler dagligt kan ofte være nok til at tage smerterne.

Urter: Zingiber officinalis, (ingefær) til menstruationssmerter og optræk til hovedpine. Tanacethum parthenium – matrem anbefales især forebyggende mod hovedpine og migræne. Opsøg en naturopath, hvis smerterne fortsætter.

Andet: Motion understøtter leveren, kredsløbet og prostaglandinsyntesen.

Basedannende kost

Efter mange alternative behandleres mening en af de vigtigste metoder til at undgå en lang række af sygdomme. Den svenske forsker doktor Ragner Berg forskede i 1930´erne i balancen mellem syre- og basedannende stoffer i maden, og hvad denne balance betyder for stofskifte og helbred.

Ifølge teorien er basedannende mad:
  • Alle grøntsager, herunder kartofler men især rodfrugter og bladrige grønsager
  • Økologiske mælkeprodukter
  • Moden og tørret frugt
  • Urter og urteteer, især ingefær, peberrod og hvidløg.
Syredannende mad er:
  • Sukker, alkohol, øl, vin, kaffe, sort te og tobak.
  • Olier / fedtstoffer / økologiske margariner og alle andre mælkeprodukter
  • Bælgfrugter
  • Kornprodukter
  • Nødder
  • Ost og æg
  • Alle former for kød, især svine- og oksekød.
Der bør der makimalt være 20-30 % syredannende mad i hverdagskosten. Disse kostanbefalinger har hjulpet mange mennesker, ikke mindst fordi man anbefaler at reducere eller undgå syredannende fødeemner som sukker og stimulanser, der i sig selv kan være særdeles usunde.
Mennesker af kulhydrattypen og mange af den miksede type (se under stofskiftetyperne) har også glæde af at reducere mængden af syredannende fødeemner som svine- og oksekød.
Det er dog fejlagtigt at betragte alle fedtstoffer som syredannende. Således ser vi f.eks., at omega-3-fedtsyrer kan rette op på gigt og andre traditionelle syre-problemer i kroppen.
Alt i alt mener vi, at syre/baseteorierne er for stive og forældede, da der ikke tages hensyn til individuelle behov. Desuden har mange mennesker af protein-fedtstoftypen desværre fået problemer med både blodsukker og helbred ved at spise efter anbefalingerne.
(Kilde: “Sundhedshåndbogen”, af Pernille Lund og Marianne Palm)

 

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *