Probiotika til brug ved gennemgribende stress
October 5, 2017

 

 

– herunder udviklingsforstyrrelser, fx autisme, ADHD, men også ved andre typer stress, som depression, udbrændthed og ustabilt humør.

 

Af Eva Lydeking
Artiklen blev bragt i magasinet sund-forskning – oktober/november 2017

 

De senere års forskning har vist, at tarmens miljø og mikroflora er af meget større betydning for funktionerne i andre dele af kroppen end bare tarmens egen funktion.

 

Det er egentlig logisk nok, når man ved, at vi har mange flere celler i form af tarmbakterier, end vi har celler i hele resten af kroppen: 

 

Alle disse celler er stofskiftemæssigt (metabolisk) aktive, og mikrofloraen udgør altså en temmelig stor del af den samlede stofomsætning i ”den samlede krop”: 

 

Arvemassen/genomet, DNA’et for en lang række arter, mennesker og dyr, er ligeledes kortlagt i de sidste 10-15 år, og man arbejder nu med begreber som ”genomet” og meta-genomet, hvor meta-genomet repræsenterer tarmfloraens DNA-profil.

 

  • Der er 100 billioner mikroorganismer (100 x 10 12), 10 gange så mange som de øvrige celler i kroppen
  • Genmængden er > 150 gange større end det menneskelige DNA
  • Ca. 70 % af bakterierne kan ikke dyrkes i laboratoriet, så der er et stort ”ukendt land” i tarmfloraen, og derfor har kortlægning af genomet fået stor betydning for vores viden om tarmfloraens sammensætning og betydning for helbredet.
  • Afgørende for fødevare-tarmflora-værtsperson-samspil og hermed kommunikationen fra tarmen gennem immun-, nerve- og hormonsystemerne.
  • Tarmfloraen må anses for at være et regulært organ på lige fod med leveren eller hjernen og derfor påvirkelig i forhold til sundhed og velvære, forebyggelse og terapi.
  • Tarmfloraen er involveret i den grundlæggende programmering og regulering af hjernen og stress-respons-systemet, det vil sige hypofyse-binyre-aksen.
  • Tarmfloraen påvirker hjernens biokemi og derigennem adfærd, fx er det vist i både dyr og mennesker, at tilskud af probiotika medfører en mere robust stress-respons ved direkte påvirkning af hjerneområder, der håndterer følelsesmæssig bearbejdning i forbindelse med stress.

 

Dysfunktion i hjernen kan derfor stamme fra mavetarmkanalen
På flere måder, herunder:

  • Dannelse af fx morfinpeptider fra mælke- og glutenholdige fødevarer. Denne dannelse stammer fra en ubalance mellem enzymerne i fordøjelsessystemet med for meget elastaseakti-vitet (danner morfinpeptider) i forhold til protease-aktivitet (nedbryder morfinpeptider). Morfin-peptiderne virker derefter nedsættende på en række fordøjelsesfunktioner: Mavetømning forsinkes, nedsættelse af både den motoriske og sekretoriske aktivitet med spænding, kramper og smerter eller forstoppelse til følge
  • Probiotika kan medvirke til øget protease-aktivitet
  • Utæt tarm med forstyrret barrierefunktion kan direkte medvirke til, at stoffer, der er ugunstige for nervesystemets udvikling og funktion, optages
  • Kviksølv og en lang række andre miljøgifte er neurotoxiske, og nogle mennesker har genetisk bestemte vanskeligheder i deres evne til at håndtere (neuro)toksiner: En god og stabil tarmflora kan bidrage til en bedre fungerende afgiftning

 

Probiotika kan derfor bidrage som en nøglekomponent i alle tilstande med komplicerede helbredproblemer som autisme, ADHD, fibro-myalgi, CFS/ME, miljø-sygdomme og autoimmune problemer.

 

 

Probiotika i forhold til autismeområdet

Autisme udtrykker sig meget individuelt, og behandlingen kræver en individualiseret tilgang for at virke optimalt – noget, som næsten kun kan tilbydes ud fra en integreret medicinsk-terapeutisk-pædagogisk vinkel.

 

Behandling, i form af et omfattende, integreret og helhedsorienteret program bestående af diæt, kosttilskud, afgiftning, genopretning af for-styrret fordøjelsesfunktion og immunterapi, kombineret med mere konventionelle terapier og træningsprincipper, hjælper en meget stor del af børnene til bedre udvikling og funktion i hverdagen.

 

 

Tarmfunktion, immunitet og tarmflora i autisme

Autistbørn har hyppigt diarre, forstoppelse, mavesmerter, oppustethed og reflux. Desuden er der rapporteret om udtalt fordøjelsesmæssig dysfunktion, enzymmangler, dysbiose, øget gennemtrængelighed af tarmslimhinden og slimhindeinflammation. Der er bl.a.:

  • Hyppig overvækst af opportunistiske gærsvampe og Clostridium Difficile, som kan dominere tarmfloraen
  • Flere forskellige clostridium-arter end hos kontrolbørn – begge disse er associeret med antibiotikabehandling og kan producere irritanter, som DHPPA (di hydroxypropi- onsyre) og vinsyre
  • Tilstedeværelse af ikke-sporedannende anaerobe bakterier
  • Tilstedeværelse af mikroaerophile bakterier – som ikke ses hos raske børn
  • Hæmolytiske E. Coli, overvækst af Klebsiella Pneumoniae og Yersinia Enterocolitica
  • Mangel på beskyttende Peptostreptococcer

 


Tarmslimhindeinflammation

Omtrent alle børn med sent indsættende autisme, hvor der samtidig med de adfærdsmæssige ændringer også tilkommer fordøjelsessymp-tomer, har hævede lymfeknuder omkring tarmen (lymphoid nodulær hyperplasi ses hos 54/58 = 93 %) eller egentlige sår-/blæredannelser i tyndtarmen. Mange, 88 %, har også en uspecifik inflammation i tyktarmen – det er en type inflammation, som falder uden for diagnose-krite-rierne for Mb. Chron eller Colitis Ulcerosa.

 

  • Utæt tarm: Knap halvdelen af 21 undersøgte autistbørn (43 %) havde øget tarmgennemtrængelighed, målt med lactulose-/mannitoltest sam-menlignet med ingen af 40 kontrolbørn. I en anden undersøgelse var det 76 % af autistbørnene, der havde dette problem. Derfor kan både fødebestanddele og irritanter/toksiner fra en forstyrret tarmflora optages i større grad end normalt og påvirke både leveren, immun-systemet og specifikt hjernen.
  • Defekt svovlomsætning ses ofte i autisme, således at både tarmen og leveren afgifter mindre effektivt, og der fremprovokeres slimhindeskader – hvilket probiotika kan mindske
  • Autister producerer signifikant flere proinflammatoriske cytokiner i deres hvide blodlegemer end raske børn og ikke-autistiske søskende, her-under TNF-α. Dette kan være associeret med intolerance over for komælk og medvirke til unormale reaktioner på andre immunologiske begi-venheder som vaccinationer

 

Nyere undersøgelser viser, at autister har en mere begrænset tarmflora med et mere snævert spektrum af bakterier, hvor der især mangler de bakterier, som er med til at nedbryde kulhydrater.

 

Tilskud af probiotika kan mindske autismerelaterede symptomer, således at der forekommer forbedringer i koncentrationsevne, evne til at for-holde sig til andre, sprog og øjenkontakt.

 

 

Indikationer

NDS Probiotic S-60 NrG er et specialfremstillet produkt til langtidsbrug ved udviklingsforstyrrelser hos børn og voksne og kan også med fordel anvendes til mennesker med dårlig tolerance over for andre probiotika, fx ved kronisk træthedssyndrom eller andre immunologiske forstyrrel-ser, autoimmune lidelser samt ved ophobning af toksiner – og i afgiftningsfaser, hvor lignende komplicerede helbredsproblemer skal håndteres.

 

Produktinformation

Probiotika spiller en rolle, ikke bare i tarmen, men for helbredet som helhed og bør indgå i en helhedsorienteret, integreret behandlings-model til alle komplicerede helbredsproblemer, som involverer samspillet mellem tarm og nervesystem.

Ud over de egenskaber, som NDS probiotic S-60 NrG har, er stammerne også udvalgt ud fra ønsket om at undgå eventuel produktion af det uønskede D-lactat.

 

Mange Lactobacillus-arter kan producere både det ønskede L-lactat, som blandt andet stimulerer tarmbevægelserne, og det ikke-ønskede D-lactat, som i sjældne tilfælde kan have en toksisk effekt for nervesystemet hos babyer og småbørn (hos større børn og voksne er det ufarligt). I NDS Probiotic S-60 NrG er anvendt stammer, som kun producerer L-Lactat, og derfor er L. acidophilus og L. plantarum udeladt.

 

NDS Probiotic S-60 NrG hæmmer desuden vækst af specifikke uønskede bakterier som E. Coli, Salmonella, Shigella, Pantoea Agglomerans (tidl. Enterobacter A), Stafylococcus Aureus, Clostridium Difficile & Clostridium toksindannelse.

 

NDS Probiotic S-60 NrG indeholder otte forskellige specielt udvalgte probiotiske bakterie.

 

4 bifidobakterier: B. bifidum, B. breve, B. infantis og B. lactis, 3 lactobaciller: L. casei, L. paracasei and L. brevis samt Lactococcus lactis.

 

Dosering

1/2 – 1 teskefuld NDS Probiotic S-60 NrG røres ud i lidt tempereret vand. Blandingen skal stå mindst fem minutter, gerne 10-15 minutter, og drikkes på tom mave, gerne om morgenen eller lige inden sengetid. Probiotika overlever også fint i mælk, sojamælk eller saftevand, men må ikke udrøres i juice eller sure drikke.

 

Sikkerhedsprofil

I Europa regnes stammer af probiotiske bakterier for sikre, hvis de har QPS-status. Dette står for Qualified Presumption of Safety 5. Alle pro-biotiske stammer i NDS Probiotika har QPS-status, og produktet er produceret under regulativ for fødevareproduktion, HACCP-standard.

Referencer

Finegold SM, et al. (2002) Gastrointestinal Microflora Studies in Late-Onset Autism. Clinical Infectious Diseases, 35 (suppl.1); S6-S-16.

Gupta S (2003) Autism: A multifactorial disorder with immune-brain-gut connection. Spring DAN! 2003 conference, 18th May, Philadelphia, Pensylvania. Hand-out.

Jyonouchi H, Sun S, Le H (2001) Proinflammatory and regulatory cytokine production associated with innate and adaptive immune responses in children with autism spectrum disorders and developmental regression. Journal of Neuroimunology, 120; 170-179.

Kidd PM (2002) Autism, an extreme challenge to integrative medicine. Part II: medical management. Alternative Medicine Review, 7 (6); 472-499.

Reid G, Sanders ME, Gaskins HR, Gibson GR, Mercenier A, Rastall R, Roberfroid M, Rowland I, Cherbut C, Klaenhammer TR. New scientific paradigms for pro biotics and prebiotics (2003) J Clin Gastroenterol. 37:105-18.

Wakefield AJ, et al. (1998) Ileal-lymphoid-nodular hyperplasia, non-specific colitis, and pervasive developmental disorder in children. The Lancet, 351; 637-641. Wakefield AJ, et al. (2000) Enterocolitis in children with developmental disorders.

The American Journal of Gastroenterology, 95 (9); 2285-2295. White JF (2003) Intestinal pathophysiology in autism. Experimental Biology and Medicine, 228; 639-649.

Forsythe, P., W.A. Kunze, and J. Bienenstock, On communication between gut microbes and the brain. Curr Opin Gastroenterol, 2012. 28(6): p. 557-62.

Kang, D.W., et al., Reduced incidence of prevotella and other fermenters in intestinal microflora of autistic children. PLoS One, 2013. 8(7): p. e68322

West R, Roberts E, Sichel LS, Sichel J (2013) Improvements in Gastrointestinal Symptoms among Children with Autism Spectrum Disorder. Receiving the Delpro® Probiotic and Immunomodulator Formulation. J Prob Health 1: 102.

Skriv en offentlig kommentar...

Vær den første til at kommentere!

Giv mig besked om:
wpDiscuz