Prostata, godartet forstørrelse
February 10, 2011

prostata

 

Andre navne: Benign prostata hyperplasi Blærehalskirtelen (prostata), som er på størrelse med en kastanje, findes kun hos mænd og er placeret under blæren og omkranser hele urinrøret. Kirtlen danner sædvæske, som ved udløsning blandes med sæden fra testiklerne. Hos langt de fleste mænd begynder kirtlen at vokse med alderen og giver vandlandningsbesvær, fordi den afklemmer urinrøret. Selve væksten er godartet, men symptomer som slap urinstråle, afbrudt vandladning, hyppige vandladninger eller andre symptomer skal altid undersøges af en læge, da symptomerne også kan opstå ved andre sygdomme.  

 

Kurforslag Kostråd:
Forstørret prostata begynder ofte efter 50-års alderen, men problemet kan muligvis forebygges ved at spise græskarkerner flere gange ugentligt. Spis dem som mellemmåltider, snacks eller bland dem i salater.  

 

Vitaminer og mineraler:
Et almindeligt vitamin- og mineraltilskud samt ekstra zink.   Fedtsyrer: Anvend gode koldpressede planteolier og fiskeolie.  

 

Urter:
Serenoa serrulata (savpalme), Urtica dioica (brændenælde rod) kan begge købes som naturlægemiddel. I helsekostbutikker kan du købe pollenprodukter udviklet til mænd med prostataproblemer.  

 

Andet:
Læs mere om mænds overgangsalder.  

 
Faktaboks
Naturligvis virker grønsager og frugter forebyggende på en lang række sygdomme. Hundreder af forskellige plantestoffer hjælper sammen med proteiner, fedtstoffer og kulhydrater kroppen til at skabe sunde celler. Og sunde celler er i stand til at opretholde normale kropsfunktioner, sætte fut i omsætningen og skubbe affaldsstoffer ud, så vores kroppe kan fungere optimalt. Planter indeholder ud over vitaminer og mineraler de såkaldte sekundære plantestoffer, og i denne gruppe finder man stoffer, som f.eks. kan forebygge problemer med blærehalskirtlen. Prostataproblemer er den hyppigste lidelse blandt mænd over 50 år, og mange udvikler prostatakræft uden at vide det – og når faktisk at dø af alderdom i stedet… Vil du forebygge prostatakræft, skal du spise masser af broccoli, karse og kål eller andre planter af korsblomstfamilien. Forskere har fundet et svovlholdigt stof med det besværlige navn, isothiocyanater, som heldigvis til dagligt kaldes ITC. Populært sagt sørger ITC for, at kræftcellerne begår selvmord, men man ved endnu ikke helt hvordan. Det er i øvrigt de selv samme svovlholdige stoffer, som giver en række planter deres karakteristiske lugt og skarpe, bitre smag. Og måske ligger en del af kræftens gåde her. For det moderne menneske kan ikke lide bitterstoffer, og derfor har man udviklet planter med færre og færre bitterstoffer. Et godt eksempel er artiskokplanten, der oprindelig var meget mere bitter, men i dag er fremdyrket, så den er mere spiselig for de fleste – og meget mindre sund… ITC er i øvrigt ikke kun vigtig for blærehalskirtelen, men også ved mavesår, maveinfektioner med bakterien Helicobactor og mavekræft hos både mænd og kvinder.
 

(Kilde: “Sundhedshåndbogen”, af Pernille Lund og Marianne Palm)

 

Skriv din kommentar her: