Prostata – mandens ømme punkt
November 17, 2014

Skærmbillede 2014-11-17 kl. 12.18.11

 

Af Marianne Palm.
Artiklen er bragt i magasinet sund-forskning.dk, – sensommer 2012

 

Prostatakirtlen omslutter urinrøret hos mænd og udskiller blandt andet et sekret, der indgår i sæden. Med alderen sker der forandringer: hævelse af cellerne i kirtlen (prostatahypertrofi) og i visse tilfælde øget celledeling (prostatahyperplasi). De to betegnelser bruges ofte lidt tilfældigt, og man kan måske bedre adskille forskellige typer af forstørret prostata efter, om der er tale om cancer eller ej.

 

En af de hyppigste cancerformer

Prostatacancer er en lidelse, som rammer mange mænd – faktisk en af de hyppigste cancerformer hos mænd med ca. 1 nyt tilfælde pr. 1000 mænd om året – men den vokser ofte så langsomt, at man populært siger, at man dør med prostatakræft og ikke af prostatakræft. Det er dog en sandhed med modifikationer, og det vil altid være en rigtig god idé at blive undersøgt grundigt, hvis man lider af vandladningsbesvær på grund af forstørret prostata.

 

Godartet forstørrelse af prostata er først og fremmest en daglig ulempe – og natlig, da man ofte skal op flere gange om natten, fordi blæren ikke bliver tømt ordentligt.

 

Typiske symptomer er:

• Følelsen af ikke at få tømt blæren

• Hyppig vandladning (mindre end 2 timer imellem)

• Vandladningen stopper og starter flere gange undervejs

• Man får svært ved at holde sig

• Urinstrålen bliver svag

• Man må presse for at få vandladningen i gang

• Natlig vandladning (ofte flere gange)

 

 

Årsag og behandling

Man er ikke helt sikker på, hvorfor mange mænd udvikler forstørret prostata, men der er uden tvivl hormoner involveret, da man ved, at eunukker ikke oplever denne type problemer. Det er vist også en af de få fordele ved den tilstand. Da der ofte kan gå lang tid, før man har så store gener, at det kommer på tale med operation, vælger mange i mellemtiden at bruge nogle af de lægemidler, der findes – primært muskelafslappende stoffer og et andet stof, som hæmmer omdannelsen af det mandlige hormon testosteron til et mere aktivt stof (DHT). I mange tilfælde vil disse produkter forsinke forværringen af generne i længere tid.

 

 

Har naturen noget at tilbyde?

Man har længe haft en fornemmelse af, at den kost, man indtager, kan påvirke udviklingen af godartet forstørrelse af prostata og andre sygdomme, hvor hormoner spiller ind, men det er først i de senere årtier, at der er kommet mere veldokumenterede produkter på markedet.

 

Græskarkerner var blandt de første produkter, der blev anvendt som ”naturmidler” mod problemet, men senere er også udtræk af frøene af savpalme blevet anvendt med held. Det seneste produkt, der er kommet i fokus, er en særlig ekstrakt fra hørfrø med indhold af såkaldte ”lignaner” – bl.a. med det mundrette navn ”Seco-isolariciresinol diglucoside” SDG, der findes både i græskarkerner og hørfrø, og som også er i stand til at dæmpe symptomerne.

 

Foruden at hæmme dannelsen af DHT (dihydrotestosteron), øger lignaner også niveauet af et protein, der binder kønshormonerne og dermed nedsætter deres effekt på prostata.

 

 

Forskningen bag

Fra de planter, vi spiser, får vi SDG – altså plantelignanet – og det omdannes i tarmens mikroflora til virksomme humane lignaner som enterodiol og enterolacton, der også betragtes som isoflavoner, og som bekendt har betydning både for mænds og kvinders sundhed.

 

Flere undersøgelser bakker op om betydningen af lignaner i forebyggelsen af forstørret prostata. For det første indeholder kroppen som nævnt i forvejen lignaner, og man finder en højerekoncentration af disse stoffer i sundt prostatavæv (1). Dernæst har det vist sig, at tilskud af hørfrøekstrakt med højt indhold af lignaner kan modvirke, at prostata vokser, når den udsættes for testosteron (2). Der er en tydelig sammenhæng mellem dosis og effekt, så større mængde giver bedre effekt – det er et af de bedste beviser på, at det virkelig er dette stof, der virker.

 

En tredje undersøgelse har vist, at mængden af lignaner i blodet stiger, når man spiser hørfrø (3), så det er både dokumenteret, at stofferne optages, og at de omdannes til de virksomme stoffer, som vores krop reagerer på. Det samme er bekræftet i en svensk doktorafhandling, hvor det er vist, at de kvinder, der spiser meget fuldkorn, har et højere indhold i kroppen af de gode lignaner, og at deres risiko for brystkræft er nedsat. På den maskuline side finder man tilsvarende, at lignanerne ser ud til at nedsætte risikomarkører for prostatakræft og at hæmme aggressiviteten af prostatacancer i mus (4).

 

 

Planterne giver balance

Skal man konkludere på forskningens nuværende stade, er det tydeligt, at lignaner har betydning for sundheden hos både mænd og kvinder. De kan dæmpe overgangsalderens gener hos kvinder og prostataproblemer hos mænd, og meget tyder på, at de også kan medvirke til at forebygge alvorlige sygdomme som forskellige cancerformer. Da der er tale om stoffer, der traditionelt indgår i kosten, er sandsynligheden for uønskede virkninger minimal. Som et interessant kuriosum svarer disse fund fuldstændig til erfaringernemed en anden type isoflavoner, nemlig dem fra sojabønner, hvor befolkningsundersøgelser i Østen viser en lav forekomst af både bryst (5)- og prostatacancer (6) hos befolkninger med stort sojaforbrug.

 

 

Produktnyhed

Pro-staminus er et spritnyt produkt til mænd med godartet, forstørret prostata. Det indeholder en række kendte ingredienser med betydning for en sund prostata, først og fremmest hørfrø og græskarkerner. Men for at komme rundt om urinvejene og reproduktionen er der en række næringsstoffer med kendt betydning for den mandlige fertilitet og sundhed i urinvejene: Zink, selen, vitamin E og D. Som et lille kuriosum er der tilsat granatæble, der er en plante ”på vej frem” som hjælp til prostatasundhed.

 

Kilder

1 Morton (1997), Cancer Letters; 114: 145-151

2 Demark-Wahnefried. (2004) Urology; 63:900-4

3 Bioavailability of lignans from LinumLife in BPH patients. Yokoyama B et al., Kanda Ishin Clinic, Tokyo, Japan, 2004. Unpubl.

4 Lin et al. (2002) Urology 60: 919-924

5 J Natl Cancer Inst 2003;95:906–13]

6 Am J Clin Nutr. 2009 Apr;89(4):1155-63

Skriv en offentlig kommentar...

Vær den første til at kommentere!

Giv mig besked om:
wpDiscuz