Prunus serotina
February 23, 2011

sky

 

Synonym: Cerasus serotina
Dansk navn: Glansbladet hæg
Engelsk navn: Wild Cherry

 

Familie: Rosaceae
Droge: Bark

 

Beskrivelse
Blommer, ferskner, mandler og abrikoser tilhører Prunus slægten. Prunus serotina er et op til 25 meter højt træ, med flaskerenser-formede klaser af cremefarvet blomster. De hvide blomster springer ud sidst på foråret, de savtakkede blade bliver orange om efteråret. De sorte, bitre bær er astringerende og anvendes som smagsstof i vin og marmelade. Den indre bark er aromatisk (dufter af mandel) og anvendes i urtemedicinen. Oprindelig fra Nordamerika.(1)

 

Aktive indholdsstoffer
Prunasin (cyanogen glykosid), plantesyrer, garvestoffer, harpiks og æteriske olier.(2)

 

Farmakologi
Cyanogene glykosider hydrolyseres til sukker og et aglykon, hydrogen cyanid (Prunasin), som er giftig i større mængder. Prunasin stimulerer det para-sympatiske nervesystem (vagusnerven), og fremmer derved fordøjelsen og nedsætter hjertefrekvensen. Cyanogen glykosider udskilles hurtigt via lungerne og stimulerer midlertidigt vejrtrækningen.(3)

 

Egenskaber Modvirker hoste, mildt afslappende, astringerende2, krampeløsnende.(3)

 

Indikationer

  • Luftvejene Kronisk irritabel hoste, specielt med bronkitis, kighoste(2), nervøs hoste.(3)
  • Mavetarmkanalen Nervøs mave.(2)

 

Kontraindikationer
Hoste med slim, hvor det ville være bedre, hvis luftvejene blev stimuleret til at hoste slimet op (ved brug af slimdrivende midler).

 

Bivirkninger
Ingen bivirkninger ved anbefalet dosering.

 

Toksicitet
Ingen giftvirkninger ved anbefalet dosering. Cyanogene glykosider er giftige i større mængder.

 

Dosering
Tørret droge: 0,5-2 g tre gange daglig.(2) Ekstrakt (1:2) i 25% alkohol: 15-30 ml ugentlig.(4) Tinktur (1:5) i 25% alkohol: 20-80 ml ugentlig.(2)

 

Kombinationsforslag
Kan blandes med Marrubium vulgare mod kighoste, med Verbascum thapsus, Inula helenium og Humulus lupulus mod nervøs hoste.

 

Referencer 1. Bremness, L., Urter i farver, København Politikens Forlag (1995), s. 76-77 2. British Herbal Medicine Association’s Scientific Committee, British Herbal Pharmacopoeia, West Yorks: BHMA,(1983), s. 171-172 3. Mills, S., The Essential Book of Herbal Medicine, Middlesex, England: Penguin Arkana, (1993), s. 313-314 4. MediHerb, 31st May 1995 Dose Report, ikke udgivet

 

 

Skriv en offentlig kommentar...

Vær den første til at kommentere!

Giv mig besked om:
wpDiscuz