Rødvins mange gode sider

Rødvins mange gode sider

Forskere verden over bliver mere og mere interesseret i at studere rødvins mange egenskaber, hvor et af næringsstofferne i den røde drue, resveratrol, har vist at kunne forebygge en lang række sygdomme, bl.a. kræft, åreforkalkning, blodpropper, gigt og autoimmune sygdomme. Man har bl.a. set, at i de befolkningsgrupper, som drikker en del rød vin, er der væsentligt færre personer, som får kræft og hjertekarsygdomme, selvom de spiser en kost med et højt fedtindhold.

 

Af Irene Hage, læge – skriv til irene.hage@sund-forskning.dk
Artiklen blev bragt i magasinet sund-forskning – efterår 2009

 

Man har undersøgt, om det er kombinationen af alkohol og druer, som virker, eller om det er druerne alene, og noget tyder på, at det er de røde druer, som alene bærer ansvaret for de mange positive egenskaber.

Resveratrol er en antioxidant, som findes i mange forskellige planter, blandt andet i hindbær og i skindet på jordnødder, hvor stoffet beskytter planterne mod svampeangreb. I rødvin er der flest af de aktive stoffer i skind og kerner, samt i bark og grene på drueplanten.

 

Til angreb mod de frie radikaler

Vi danner hele tiden frie radikaler. Populært hedder det en “iltning” men det betyder i virkeligheden, at der er dannet frie radikaler, og disse er på spil. Frie radikaler dannes når et iltmolekyle (O2) har delt sig, og tilbage er der et enkelt iltmolekyle (OH- eller O–) der har en elektrisk ladning på sig. De er skadelige, fordi de binder sig uhensigtsmæssigt til andre molekyler, som ikke tåler ladede molekyler på sig. Vi danner hele tiden frie radikaler, når cellerne arbejder, men danner vi for mange, nedbryder de cellevægge, forstyrrer DNA (arvemassen) skaber inflammation m.m., og det giver vævsskade. Et eksempel i hverdagen er æblet, som bliver brunt, når det skæres over, eller en olie, som bliver harsk, fordi den har været udsat for sollys og luft og bliver “iltet”

Det samme sker i vores celler. Cellerne skal hele tiden udsættes for ilt for at leve og danne de stoffer, vi har brug for som organisme, men her er det, at antioxidanter, som fx resveratrol, C-vitamin og E-vitamin er vigtige for os, da de neutraliserer frie radikaler, uden at de selv tager skade. Der findes tusindvis af antioxidanter i planter, eller i vores kroppe, som vi selv danner, og hver især har de evnen til at binde sig til en fri radikal. Resveratrol har anti–fedme egenskaber ved at virke direkte på fedtceller og kan muligvis forebygge fedme, eller kan bruges som behandling ved fedme. Forskere har set, at umodne fedtceller blev hindret i at udvikle sig til modne fedtceller, og at Resveratrol hæmmede fedtoplagringen i cellerne. Der mangler stadig en del forskning, men du kan nu med sindsro snuppe dig et glas rødvin eller druesaft tre – fire gange om ugen.

 

Rødvin skulle også være godt mod Alzheimers, hvor et studie viste, at skindet og kernerne fra druerne muligvis hæmmede dannelsen af beta-amyloid proteinet, der danner plaques i hjernen, og er årsag til Alzheimer. 

2 thoughts on “Rødvins mange gode sider

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *