Sådan beskytter du dig mod forkølelse og influenza

  

 

I hvad der betegnes som det mest solide vidnesbyrd af sin art, er det lykkedes forskere at påvise, at regelmæssig anvendelse af D-vitamintilskud beskytter mod akutte luftvejsinfektioner, herunder forkølelse og influenza.

 

Af Bjørn Falck Madsen
Artiklen blev bragt i magasinet sund-forskning – august/september 2017

 

Er du en af dem, der hvert år er ufrivilligt offer for op til flere forkølelser og måske endda også skal igennem den obligatoriske omgang influenza? Så kan du glæde dig over, at forskere nu har fundet frem til, at D-vitamin yder en særdeles effektiv beskyttelse mod akutte luftvejsinfektioner, hvilket også omfatter forkølelse og influenza. Den nye undersøgelse, som er offentliggjort i British Medical Journal tidligere i år, er en grundig analyse af i alt 25 kliniske forsøg udført på knap 11.000 mennesker fra 14 lande, blandt andet England, USA, Japan, Indien, Afghanistan, Italien, Australien og Canada.

 

Definitivt bevis

Professor Adrian Martineau fra Queen Mary University of London (QMUL), som stod i spidsen for den nye forskning, udtaler, at denne koordinerede forskningsindsats udgør det første definitive bevis på, at D-vitamin effektivt beskytter mod luftvejsinfektioner. Det samlede datamateriale fra de sammenlagt 10.933 forsøgsdeltagere gør forskerne i stand til at redegøre for, hvorfor D-vitamin har virket i nogle undersøgelser, men ikke i andre.

 

Halveret risiko

Forskerne kan eksempelvis se, at D-vitamin-tilskud virker bedst på dem, der i forvejen har lavt indhold af vitaminet i blodet, men det betyder også noget, hvor ofte man anvender præparaterne. Der er observeret bedst virkning hos dem, der tager D-vitamin dagligt eller ugentligt og ikke bare en gang imellem.

I de tilfælde, hvor D-vitamin-tilskud har givet den højeste grad af beskyttelse, har forskerne observeret helt op til 50 procent lavere risiko for luftvejsinfektioner.

 

Booster kroppens forsvar

Ifølge forskerne bag den nye viden om D-vitamin skyldes den beskyttende virkning, at D-vitamin øger indholdet af såkaldte antimikrobielle peptider i lungevævet. Det er naturlige stoffer med en antibiotikalignende effekt. Resultaterne af forskningen var helt i tråd med den kendsgerning, at forkølelser og influenza forekommer hyppigst om vinteren og foråret, hvor D-vitaminniveauet i kroppen er lavest. Dette kan muligvis også forklare, hvorfor D-vitamin beskytter mod astmaanfald, som typisk bliver udløst af luftvejsinfektioner.

 

Betydning for hele kroppen

Der har i de senere år været stor fokus på D-vitamin, som traditionelt blot har været opfattet som et vitamin med betydning for stærke tænder og knogler. Videnskaben har imidlertid fundet D-vitaminreceptorer i stort set alle væv i kroppen, og man mener i dag, at D-vitamin styrker immunforsvaret, beskytter mod diabetes og sclerose og tilmed er vigtigt for vores mentale velbefindende.

 

Vigtigt for mentalt velbefindende

Norske forskere udførte i 2017 en undersøgelse med unge drenge og piger i 13-14-årsalderen, hvor de enten gav dem vitaminpræparatet D-Pearls fra Pharma Nord eller snydekapsler uden aktivt stof. Det viste sig, at de unge, som tog D-vitaminkapslerne, havde lettere ved at løse mentalt krævende opgaver. Samtidig var der hos de vitaminbehandlede mindre tendens til aggressiv, grænseoverskridende og asocial adfærd sammenlignet med kontrolgruppen. Forskningen er offentliggjort i Scandinavian Journal of Psychology.

4 thoughts on “Sådan beskytter du dig mod forkølelse og influenza

  • Normally I do not read article on blogs, but I wish to say that this write-up very forced
    me to take a look at and do it! Your writing style
    has been surprised me. Thank you, quite great article.

  • Do you mind if I quote a few of your articles as long as I provide credit and sources back to your website?
    My website is in the very same area of interest
    as yours and my visitors would genuinely benefit from a lot of the
    information you present here. Please let me know if this ok with you.
    Thanks a lot!

  • Hello! I could have sworn I’ve visited your blog before but after looking
    at some of the articles I realized it’s new to me.
    Regardless, I’m definitely pleased I found it and I’ll be bookmarking it and checking back frequently!

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *