Sæt din krop fri med faste
September 25, 2017

 

 

”Succesen ved en vellykket faste er afhængig af en nedtrapning og en optrapningsfase”. Sådan siger ophavsmanden til Den Fede Faste, Martin Bonde Mogensen, og rejser således også spørgsmålstegn ved det hensigtsmæssige i den ellers så populære 5:2-kur.

 

Af Kristine Bindslev
Artiklen blev bragt i //mig// en del af magasinet sund-forskning – sensommer 2014

 

”Det er usundt, og kroppen får et chok, hvis du går fra burgeren og pomfritterne direkte over til grønsagsjuice og forsagelse”, siger Martin Bon-de Mogensen, der med 16 års klinikerfaring og mere end 20.000 klienter er lidt af en ekspert på fasteområdet. 5:2 virker mere som et katolsk set-up, hvor man synder i 5 dage og får aflad i 2. Hvis man virkelig vil ind og ændre sine kostvaner, skal der en mere reel faste-model til, mener Martin Bonde Mogensen. Ifølge ham skal vi i bund og grund spørge os selv følgende: Skal kosten styre dig, eller vil du styre kosten? Svaret kan du, hvis du spørger Martin Bonde Mogensen, få foræret, hvis du gennemfører en af de fire modeller i hans bog: Den fede faste.

 

Faste – løfter kroppen og sindet til nye højder

5:2-kuren er udviklet af den engelske læge og videnskabsjournalist Michael Mosley og er ét koncept blandt mange, der har pustet liv i fastens popularitet. Martin Bonde Mogensen anerkender virkningen af 5:2 kuren, men understreger, at alle fastekure ikke er lige gode, når det kommer til de sundhedsmæssige fordele. I den fede faste-model forbereder man sig både mentalt og fysisk på fasten med nøje tilrettelagte ned- og optrapningsfaser.

 

Den fede fastes 4 modeller

For Martin betyder faste dage, hvor du ikke tygger mad. Og afhængig af motivation og mod vælger du mellem 3, 7, 14 eller 24 dage. Dagene er inklusiv en ned- og optrapnings periode. Således består fx 7-dages modellen af 3 dage, hvor du undgår alle svært fordøjelige fødevarer og spiser en ren, vegetarisk kost for at forberede kroppen på fasten, så den ikke får et chok. Du spiser alt, hvad du kan fra en vitaminrig vegetar-buffet. Når du har tygget af munden, går du på fjerde dagen over til grønsagssaft, vand og urtete i en dag. Selve fastedagen er efterfulgt af 3 dage atter på vegetarkosten. Se meget mere på www.denfedefaste.dk

 

5:2

Kvinder må to dage om ugen kun indtage en fjerdedel af sit daglige kalorieforbrug, hvilket vil sige 500 kalorier (600 kalorier for mænd). Resten af ugen må man spise, som man har lyst til, og resultatet er, at man taber cirka et halvt kilo om ugen.

 

Giv din krop en velfortjent ferie

Faste er at sætte madindtag på pause. Vi mennesker tåler det fint og trives endda derved.

Martin Bonde Mogensen fortæller, at når vi faster, giver vi kroppen mulighed for 100 % pause og dermed 100 % mulighed for at bruge sin ful-de energi på helingsprocesser. ”Din krop vil sige tak for turen” ved at rense din hud, lever, nyrer, lunger og tarmsystem. Du vil føle dig let og fyldt med energi. Din hud og dine øjne stråler, dine skavanker svinder bort, og du har sikkert også tabt nogle kilo”, siger Martin Bonde Mogen-sen.

 

Faste er ikke noget nyt

Mangel på madforsyning, religiøse overbevisninger eller sundhedsfordele – fasten har flere årsager, men en ny modedille er den langt fra. Alle-rede for 427 år f.Kr. anbefalede både Sokrates, Platon, Pythagoras og Hippokrates faste til helbredelse af forskellige fysiske tilstande. Men selv-om fasteterapi går tusinder af år tilbage, er det først i nyere tid, at forskere har undersøgt, hvad der rent faktisk sker i kroppen, når vi tager en kort pause fra mad. De har studeret de biokemiske forandringer, der sker i lever, led, blodomløb, fedtvæv og hjerne og er stødt på nogle for-bløffende og overraskende resultater.


 

“Jeg gik fra at være en overvægtig sømand til sundhedsfreak. For 15 år siden vejede jeg 100 kg, levede af fastfood og havde hud som en friture-kok. Efter mange ganges forløb med Den fede faste er jeg fuldkommen forandret. Kilde: denfedefaste.dk

 

Hvad sker der biokemisk under fasten

Forskning viser, at medmindre man er undervægtig, reagerer kroppen godt på energiunderskud, så det har en sundhedsmæssig effekt, hvad enten man spiser mindre til måltiderne eller spiser færre måltider, bl.a. fordi kolesterolniveau og blodtryk vil falde. Under fasten begynder krop-pen at eliminere og udskille ophobede affaldsstoffer. Kroppen skiller sig af med slimdannelser i lunger og luftveje, slagger i tarmene og begyn-der rent faktisk at nedbryde uhensigtsmæssigt og unyttigt væv som fedt, tumorer, plak i blodårerne og andet ikke essentielt eller sygt væv i kraft af en proces, der hedder autolyse.

 

Se mere på www.denfedefaste.dk, hvor du også kan downloade gratis øvelser.

 

Hvad er autolyse

Autolyse (af gr. auto- og lysis ‘opløsning’), celledød pga. frigørelse af proteinopløsende enzymer, som normalt forekommer i sækformede dan-nelser (lysosomer) i cellelegemet. Når lysosomernes vægge nedbrydes efter cellens død, opstår en slags selvfordøjelse.

 

”Fasten sender en Pac-Man rundt i din krop”

Sådan beskriver Martin Bonde Mogensen den autolyse, der finder sted i kroppen under fasten. ”Når vi giver kroppen fri for at fordøje, sætter vi samtidig en sulten pac man fri, som fortærer uønskede affaldsstoffer fra industrielt forarbejdet mad, forurening, medicin og stress”, fortæller Martin. Udover autolysen sker der det i fastetilstanden, at kroppen går i ketose, hvilket vil sige, at den efter at have tømt sine sukkerdepoter be-gynder at forbrænde fedt. ”Kroppens selvhelbredende kraft er ikke mystisk eller magi, det er bare overset i en verden, der er blevet vant til at forvente en hurtig ”fiks-det-løsning”.
Faste gør det muligt for kroppen at reparere og vitalisere sit eget væv ved at tilvejebringe forhold, der hjælper kroppen til heling”, forklarer Martin Bonde Mogensen.


 

Fasten bliver et værktøj ind i psyken

Martin Bonde Mogensen gør en dyd ud af at understrege, at fasten på ingen måde udelukkende er et kropsligt anliggende. Tværtimod. Fasten er et mægtigt eksempel på, at bedring i fysiske tilstande også indbefatter bedring i psykologiske ubalancer. Netop derfor skal man både fysisk og mentalt forberede sig på et fasteforløb. Martin Bonde Mogensen forklarer, at man via fasten lærer at mærke kroppen indefra. ”Vi behøver ikke at spise hele tiden for at være sunde og raske. Fasten hjælper os med at komme i kontakt med vores sult, så vi bedre kan sondre mellem det at have lyst til mad og have et egentlig behov for mad”, siger Martin. Han fortæller, at utrolig mange mennesker sidder i bussen som pas-sagerer i stedet for at tage rattet og styringen med deres liv. ”Med fasten som værktøj ind i psyken ser man sine adfærdsmønstre og indgroede vaner i øjnene”, siger Martin. Måske derfor har en tredjedel af de mennesker, der har deltaget i Martins faste-retreats skiftet jobretning. ”Der sker det forunderlige, gang på gang, at når madvaner nulstilles, finder kroppen og psyken hinanden på ny og går hånd i hånd igennem fasten og ud på den anden side styrket”, siger Martin Bonde Mogensen.

 

NB: Husk faste er ikke for gravide, ammende, børn og alvorligt syge mennesker.

 

Hvem er Martin Bonde Mogensen

Martin er Body-SDS terapeut, kostvejleder, foredragsholder og indehaver af Kropsinstituttet, hvor han behandler og guider såvel elitesportsfolk som private til en sundere og raskere livsstil.

 

Martin har mere end 20.000 behandlinger bag sig, har i mange år afholdt kurser i sundhed og er desuden rejsearrangør for adskillige sund-hedsrejser.

 

 

KOMMENTAREN

Faste set i et diætetisk perspektiv
Af Trine Røn, diætist

 

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg ernæringsfagligt har det svært med, når fænomenet faste bliver ophøjet til det evigt saliggør-ende – og når tilhængere ytrer, at faste er ”en smutvej til sundhed”, er det efter min mening en diætetisk tilsnigelse af de større. Her retter jeg særligt min kritik mod nogle forfattere bag bøger om emnet, der ofte lover meget mere, end de kan holde, når de på missionerende vis får diæten til at tage sig næsten religiøst ud. Som klinisk diætist må jeg endvidere stille mig betænkelig, når Martin Bonde Mogensen i sin bog skriver, at en udrensning er for hele familien, og at børn sagtens kan spise med af den vegetariske mad. Jeg er klar over, at Martin Bonde Mo-gensen ikke anbefaler, at børn skal faste, men jeg mener stadig, der opstår en del dilemmaer, hvis forældre vælger at leve efter de modifice-rede fasteprincipper i op til 24 dage én eller flere gange om året, som bogen anbefaler. For det kan i praksis blive svært som forældre at holde børn aldeles ude af kuren, idet de periodisk omlægger familiens madvaner og spisemønster radikalt. Særligt i forhold til måltidssituationen mener jeg, at forældre risikerer at give børn et akavet forhold til noget så fundamentalt som at spise. Afslappetheden og naturligheden i sam-været omkring måltidet bliver i den grad sat på prøve, og i en verden, hvor børn konstant bliver mødt af divergerende kost- og leveregler, må forældre nødvendigvis bære det største ansvar for at give deres børn et afbalanceret forhold til mad.  

 

For nogle kan faste være et udmærket redskab – for andre en dårlig idé! Det lader nemlig til, at det er meget individuelt, hvordan vi reagerer på faste, hvad enten den er længerevarende, intermitterende eller modificeret.

 

Umiddelbart tror jeg, at faste appellerer til mange, fordi det virker nemt og ligetil, når man på spisedage kan leve som hidtil. Incitamentet for at optimere sin kost kan derfor ligge på et meget lille sted, da diæten netop giver mulighed for, at folk kan spise (lige så uhensigtsmæssigt) som de plejer – blot under andre forhold. Men sagen er imidlertid den, at hvis man ikke spiser sundt i forvejen, har kroppen ikke brug for faste – den har derimod brug for mad med masser af næring!

 

Tilhængere af diæten bruger ofte argumentet, at vi mennesker er indrettet til at faste. Det er vi i teorien også, idet kroppen (under forudsæt-ning af et rimeligt fedtdepot) er så viseligt indrettet, at den kan klare sig i 1-2 måneder på vand alene. Under faste tilpasser kroppens metabo-lisme sig til at overleve længst muligt, og særligt stress- og blodsukkerregulerende hormoner spiller en væsentlig rolle i kroppens adaptation i forhold til fødemangel. Som tidligere nævnt er der tilsyneladende store individuelle forskelle på, hvordan vi håndterer fasten og den for krop-pen opståede stresssituation. De fleste fastestudier er lavet på smådyr, og jeg vil derfor afstå fra at drage absolutte paralleller til mennesker. I stedet vil jeg blot antyde, at der kan forekomme kønsspecifikke forskelle, og at det lader til, at kvinder ikke altid opnår samme fordele som mænd, men i stedet risikerer en dårligere blodsukkerregulering samt nedsat fertilitet. Hermed ikke sagt, at alle kvinder bør afstå fra at faste; for har man et godt helbred og er meget afbalanceret, hvad stress (herunder også kropsligt stress i forhold til kronisk sygdom), kost, søvn og mo-tion angår, kan faste fungere som et udmærket værktøj. Jeg vil blot opfordre til, at folk i almindelighed, og kvinder i særdeleshed, tænker sig om, inden de hovedkulds kaster sig ud i fastekure uden øvrig stillingtagen til deres generelle helbredstilstand og livsstil.

 

I min optik henvender faste sig altså kun til raske mennesker med en sund livsstil – og hvis man er en af dem, kan faste fungere som et puste-rum for kroppen. Som jeg ser det, er den største fordel, at man under faste bliver opmærksom på sit vanlige spisemønster. Fasten kan altså ty-deliggøre, hvornår man spiser pga. regulær sult, og hvornår man spiser pga. lyst eller vane – præcis som det også er det vigtigste budskab og formål i Martin Bonde Mogensens bog; nemlig at gøre folk bevidste. Selvom jeg ikke mener, at alle har godt af at faste, mener jeg nødvendig-vis heller ikke, at alle har gavn af at spise 3 hoved- og 2-3 mellemmåltider dagligt. Det fortærskede ernæringsparadigme omkring vigtigheden af hyppige måltider er der hos raske mennesker ingen særlig evidens for. Hyppige måltider er derfor langt mere en social konstruktion end en fysiologisk nødvendighed.

Relevante links omkring faste:

http://ajcn.nutrition.org/content/86/1/7.full.pdf+html

http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/15833943?dopt=Abstract

Skriv en offentlig kommentar...

Vær den første til at kommentere!

Giv mig besked om:
wpDiscuz