Sambucus nigra

Sambucus nigra

 

Dansk navn: Almindelig hyld
Engelsk navn: Elder flowers
Tysk navn: Schwartzer Holunder

Familie: Caprifoliaceae
Droge: Blomster, bær

Beskrivelse
Løvfældende, buskagtig træ, op til 10 meter høj, med moskusduftende ved og blade, ildelugtende småblade. Blomsterne er stjerneformet, beige og sidder i halvskærme. De modne, sort-violette hyldebær sidder i nedadvendte frugtklaser.(1) Oprindelig fra Europa, Vestasien og Vestafrika. Vildtvoksende i Danmark. Hyldebær bruges i fremstillingen af saftevand, af blomsterne laves vin.

Aktive indholdsstoffer
Blomsterne indeholder små mængder æteriske olier (bl.a. palmitin-, linol- og linolensyre), triterpener, flavonoider (bl.a. rutin), pektin, slimstoffer og sukker. Bær indeholder sukker, frugtsyrer, vitamin C og bioflavonoider. Bladene indeholder cyanogene glykosider, vitaminer, garvestoffer, harpiks, fedtstoffer, sukkerstoffer og fedtsyrer.(2)

Egenskaber
Sveddrivende, modvirker katar(3).

Indikationer

  • Luftvejene
    Influenza, forkølelse, kronisk næsekatar med døvhed, bihulebetændelse(2), feber, høfeber, øjenkatar (udvortes), halsbetændelse.(2)
  • Mavetarmkanalen
    Hyldeblomsters mildt afførende egenskab anvendes i behandlingen af gigtsygdomme.(2)

Kontraindikationer
Ingen kendte.

Bivirkninger
Ingen bivirkninger ved anbefalet dosering.

Toksicitet
Ingen giftvirkninger ved anbefalet dosering.

Dosering
Tørret droge: 2-4 g tre gange daglig.(3) Ekstrakt (1:2) i 25% alkohol: 15-40 ml ugentlig.(4) Tinktur (1:5) i 25% alkohol: 35-100 ml ugentlig.(4)

Kombinationsforslag
Kan blandes med Zingiber officinalis, Achillea millefolium og Mentha x piperita i behandlingen af influenza og forkølelse (tørrede urter som varmt udtræk eller ekstrakter i varmt vand).

Referencer
1. Bremness, L., Urter i farver, København Politikens Forlag (1995), s. 82 2. Mabey, R. Politikens Bog om Helbredende Urter, København Politikens Forlag (1991), s. 37 3. British Herbal Medicine Association’s Scientific Committee, British Herbal Pharmacopoeia, West Yorks: BHMA,(1983), s. 186-187 4. MediHerb, 31st May 1995 Dose Report, ikke udgivet

Skriv din kommentar her: