SCIENCE august 2015
April 20, 2016

Skærmbillede 2016-04-20 kl. 12.49.55

 

Bragt i magasinet //mig//  august 2015

Af Julie-Charlotte Plovst

 

 

Hvad er egentlig forskellen på creme og salve?

 

Forestil dig de tre grundfarver, hvor du erstatter farverne med salve, pudder og vand. Alt efter hvordan du blander disse, får du forskellige konsistenser. Det kan væreen lotion, creme, pasta eller liniment. Alt afhængig af hvor det skal påsmøres og af hudens tilstand, anvender man den rette form. I håret skal produktet være mere flydende og vandbaseret, mens tør og skællende hud skal bruge en tyk og fed creme eller salve.

Kilde: “Klinisk dermatologi og venerologi”af Klaus Ejner Andersen m.fl., 3. udgave 2010, Munksgaard forlag

 

Skærmbillede 2016-04-20 kl. 12.50.19

PharmaNord: Bio-Marin Plus

Frie fedtsyrer optages bedre Omega-3-fedtsyrer i friskfanget fisk findes i deres naturlige triglycerid-form. Triglyceriderne skal spaltes og frigøres i tarmen af fordøjelsesenzymet lipase, inden de frie fedtsyrer kan optages i kroppen. Grunden til at forskerne i det svenske forsøg valgte Bio-Marin Plus er, at præparatets omega-3-fedtsyrer allerede er gjort frie. Det vil sige, at de på forhånd er spaltet og frigjorte og derfor kan optages direkte. Det giver en hurtigere og bedre virkning. De fleste fiskeoliepræparater indeholder omega-3-fedtsyrer som triglycerider oger derfor længere om at virke.

 

Afskræk myggene helt naturligt

 

Den æteriske olie citroneukalyptus er ikke en blanding af citron og eukalyptus, men stammer derimod fra de australske træer, Eucalyptus citriodora eller Corymbia citriodora. Ikke nok med at det dufter godt, så har det også en afskrækkende virkning på myg. Den aktive ingrediens er p-menthan-3,8-diol (PMD), og giver samme afskrækning som produkter, der indeholder det syntetiske middel N,N-diethyl-m-toluamid, bedre kendt som DEET. I udlandet findes det i næsten alle myggeolie, lige fra Jungleolie i Sverige til de kraftigste i Asien. Midler med DEET er ikke længere godkendt i Danmark, da der ikke er dokumentation for, at det er sikkert at anvende på lang sigt. Det bliver betraget som ulovlig import, hvis du tager et produkt indeholdende DEET med hjem fra din ferie. Citroneukalyptus er et naturligt alternativ, der ikke er skadeligt for dig eller miljøet (husk dog de almindelig forholdsregler ved brug af æteriske olier, læs artiklen påwww.frimig.dk).

Kilde: www.mst.dk/groenne-tips/haven/faktaark/myg-og-myggemidler-faktaark

Skriv en offentlig kommentar...

Vær den første til at kommentere!

Giv mig besked om:
wpDiscuz