Af Marianne Palm – bragt i sundforskning – sommer, 2015
Der diskuteres vidt og bredt og ofte med højrøstede stemmer, når talen kommer på brugen af kosttilskud. Danskerne er nærmest delt op i to lejre, fortalerne, som spiser deres vitaminer og mineraler året rundt, og modstanderne, som mener, at det er spild af penge. Hvad er egentlig op og ned på postulaterne?
Har vi brug for vitaminer og mineraler som kosttilskud? Ja, siger vi, der behandler mange af de klienter, som lægerne ikke helt ved, hvad de skal stille op med.
Ja, siger tusindvis af brugere af vitaminer og mineraler. Simpelthen, fordi vi som behandlere kan se, at tabletter og kapsler, hvis det vel at mærke er i en ordentlig kvalitet og dosis, virker på en hel stribe af problemstillinger.
Og brugerne tager heller ikke fejl. Rapporterne tilbage til de holistisk tænkende læger og til andre behandlere viser, at hvis man er i tvivl om virkningen, så er man det ikke, hvis man stopper for en periode. For der dukker trætheden, det lave blodsukker, ubehaget fra musklerne eller smerterne måske op igen.
Støtteterapi
Fælles for de gode kosttilskud er, at de ikke kun hjælper til at dække eventuelle mangler, der er opstået, fordi man ikke altid lige får spist så sundt. De kan også bruges som terapi, altså hjælpe til i perioder af livet, hvor vi af alle mulige årsager har brug for noget ekstra. Enten fordi vi forbruger dem (fx ved øget travlhed fysisk og mentalt), eller fordi diverse sygdomme kræver ekstra støtteterapi for at komme ovenpå igen.
Man ved, at børn, gravide og ældre har et større behov. Fordi der er brug for at vokse, eller fordi vi får sværere ved at optage vores mad.
Men hvornår er man egentlig gammel? Er det altid dåbsattesten, der afgør det?
Nej, siger vi som behandlere, vi kan jo se, at der sagtens kan være blege, skrøbelige, syge tyveårige, der har behov, og hvor tarmene måske pga. for meget IKKE-MAD skriger på ordentlige fødevarer og på kosttilskud i fx tre måneder, indtil den unge med den gamle krop får fyldt depoterne op.
Vi ser også folk i alle mulige andre aldersgrupper, som måske ikke har været så heldige med de genetiske dispositioner. Hvor der er alt for meget sygdom i familien, og hvor man gerne vil bryde det uheldige mønster. Kan man gøre det ved at ligge sine kostvaner om? Ja. Og vil det hjælpe at tilføre en ekstra portion vitaminer og mineraler, indtil den måske lidt svage fordøjelse har fået et skud ekstra støtteterapi til at nedbryde maden bedst muligt? Ja.
Og spæne uden om de arveanlæg, man gerne vil være foruden? Ja, det hjælper, og vi kan her på redaktionen slet ikke få øje på, hvorfor nejsigerne i medierne får så meget plads, når det dagligt vælter ind med den gode forskning på de essentielle vitaminer og mineraler.
Er du nejsiger, så læs videre…
Måske er du så meget nejsiger, at du end ikke får læst en eneste linje i sund-forskning. Fordi vi siger så meget ja hele tiden. Det gør vi af mange gode grunde. En af dem er, at de fleste andre medier enten er nejsigere eller ignoranter. De gider/orker/har ikke lyst til at beskæftige sig med noget så kedeligt og besværligt, som hvad der sker på celleplan. Hvorfor mineraler fungerer som postbude, så alverdens processer i kroppen kan foregå. Eller hvordan der skal være krom til stede for at undgå diabetes.
Det gider vi godt. Vi gider også godt at fremhæve den gode forskning og de sunde erfaringer, og så i øvrigt tie resten ihjel, altså de dårlige tilskud, som ja, medgivet, også findes på helsehylderne rundt omkring og især på det til tider vildfarne internet.
Vi har valgt at beskæftige os med den gode, sunde forskning, vi gider godt at grave os helt ned på celleplan for at forstå, hvorfor nogle mennesker kan gå gennem hele livet storrygende og burgerspisende uden at fejle en pind, mens andre skal skæve til kalorietabeller og næringsindhold pr. milligram hver eneste dag for at undgå at blive for store, for blege eller for syge.
Tør jasigerne tale med nejsigerne?
Næ, også her på jasiden er der masser af ignoranter. Som helst ser verden et sted, hvor kosttilskud altid virker, og hvor vi blot skal spise x, y og z, så forbliver vi sunde og raske.
Det er desværre heller ikke tilfældet. Der findes masser af sygdomme og problemstillinger, der stort set er ligeglade med, om du har husket din daglige vitaminpille. Hvor det er meget mere alvorligt, end hvad en lille pille kan klare.
Men det er altså et forsøg værd. At spise et godt tilskud i en måned eller tre, for at se om det kan gøre en forskel for de mange dagligdags-skavanker, et moderne menneske futter rundt med. Uanset alder. Uanset arv. Og uanset om man er jasiger eller nejsiger.
Ganske simpelt, prøv det! Men vælg dine produkter med omhu. Tal med en erfaren behandler eller med din helsekostbutik.
Og vid, at det er støtteterapi, ikke mirakelmedicin. Selvom miraklernes tid ikke er forbi.
