Skønne og jordnære tips til skønhedsplejen

 

 

I skønhedsplejen er det en god ide at lade sig inspirere af naturens kræfter samt andre folkeslag, der holder sig udsædvanlig godt. Det handler i bund og grund om at tilføre særlige næringsstoffer og undgå skadelige påvirkninger.

 

Af Pernille Lund
Artiklen blev bragt i magasinet sund-forskning.dk og //mig// – december 2013

 

For det første kan vi lade os inspirere af vores egne potteplanter, hvor det er let at studere deres reaktion på vores behandling. Vi ved jo, at potteplanterne sagtens kan gro og holdes i live med lys og regelmæssig vanding. Og vi ved også, at gødning øger væksten og giver flere smukke blomster. Således kan næringsstofferne gøre en stor forskel for alle levende organismers trivsel, hvad enten de tilhører plante- eller dyreriget. I forbindelse med vores egen skønhedspleje handler det især om at støtte en række proteiner og enzymprocesser, som styrker hud, hår, negle og tænder.

Det er selvfølgelig vigtigt at spise sundt, at få motion, passe sin nattesøvn og undgå for meget stress. Og det kan være lettere sagt end gjort. Desuden kan vores nordiske himmelstrøg og jordbundsforhold gøre det vanskeligt at få de optimale mængder af visse næringsstoffer, selvom vi følger de officielle anbefalinger. Så derfor vil jeg sætte lup på nogle få essentielle næringsstoffer, hvor der også foreligger en del dokumen-tation og godkendte anprisninger fra Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet, EFSA.

 

C-vitaminet – til allround skønhedspleje og vedligeholdelse

Vi behøver C-vitamin til dannelse af kollagen i bindevævet, der holder sammen på alle kroppens celler. Kollagen er særlig vigtig for hudens teint, herunder dens elasticitet, fugtighed og dannelse af nye celler. Ved C-vitaminmangel får kollagen en løs struktur. Tendens til blå mærker, blødende tandkød og dårlig sårheling er tegn på ”subklinisk skørbug”, og skørbug er den yderste konsekvens af C-vitaminmangel. C-vitamin er således uhyre vigtig for hud og bindevæv, og som antioxidant har vitaminet også stor betydning for kredsløbet og immunforsvaret.

 

D-vitaminet til smilet og humøret

D-vitaminet kontrollerer optagelsen af calcium, som sammen med magnesium er særlig vigtig for opbygningen af knogler og tænder. Da de fleste celler i kroppen har receptorer for D-vitamin, kan en mangel medføre en lang række sygdomme og desuden bidrage til vinterdepression, som både går ud over humøret og udstrålingen.

D-vitaminet kaldes også for solskinsvitaminet. Men vi kan kun producere det i højsommeren, og mange kommer i underskud i vinterhalvåret.

Mange forskere hævder nu, at det reelle behov for D-vitamin ligger meget højere end ADT, og anbefalingerne svinger som regel fra 20-100 µg daglig.

Tilskud med D-vitamin skal endelig være i kapselform, hvor vitaminet er opløst i olie, for at sikre en høj optagelse. Det er også muligt at få målt D-vitamin niveauet hos lægen. D-pearls fra Pharma Nord indeholder 38 mcg D-vitamin.

 

Selen kan gøre underværker for hud, hår og negle

Sporstoffet selen indgår i over 30 selenafhængige proteiner, som hjælper med at styrke strukturen i hud, hår og negle. Selen er desuden en vigtig antioxidant, der beskytter mod åreforkalkning, og i denne forbindelse er et sundt kredsløb jo også alfa og omega for en sund hud og en flot teint.

Da selen styrker immunforsvaret, kan det også beskytte huden mod angreb af bakterier, virus og svampe. Herunder bumser, herpes og skæl. Selen kan desuden forhindre eller minimere skader fra inflammationer og eksem.

 

Selen, hud og stofskifte

Tør, ru og bleg hud, der kan skyldes mange ting, er også almindelige symptomer ved skjoldbruskkirtelproblemer. Man ved, at jod spiller en rolle for stofskiftet, da det indgår i skjoldbruskkirtlens hormoner T3 og T4. Nyere forskning afslører desuden, at der er brug for selen, så hormonernes aktivitet bliver reguleret.

 

Hvor findes selen, og får du nok?

Selen findes for eksempel i fisk, skaldyr, æg, indmad, paranødder og kornprodukter, men mængderne varierer meget. Danmark tilhører et ”lav-selen” område, da jordens naturlige indhold er lavere end de fleste steder i verden. En ensidig kost uden fisk og indmad vil derfor bidrage til selenmangel.

De europæiske sundhedsmyndigheder anbefaler kun 50-70 µg daglig afhængig af landet. Det ligger langt under det gennemsnitlige indtag i USA og mange andre steder i verden. Tilskud skal endelig være i en organisk form, hvor selenberiget gær giver en høj optagelse. Den paten-terede, dansk-fremstillede selengær, SelenoPrecise, er særlig interessant, da den kan dokumentere en optagelighed på næsten 90 %. Denne selenforbindelse findes også i det kombinerede produkt Bio-Selen+Zink, som indeholder flere antioxidanter.

 

Zink til hud, hår, negle og sårheling

Zink indgår i omkring 200 enzymprocesser og er vigtig for dannelse af nye celler i hud, hår og negle. Ved de fleste hudlidelser og dårlig sårheling er zinkmangel en væsentlig årsag. En nyere undersøgelse, som blev ledet af professor Daren Knoell fra Ohio State University, har desuden afsløret, at zink indgår i et protein, der forhindrer ukontrollerede inflammationsprocesser. Dette er blandt andet et problem ved mange typer eksem og psoriasis.

Zink er en forudsætning for, at vi kan udnytte A-vitamin, som også har betydning for hudens beskaffenhed og mange andre funktioner.

 

Hvor findes der zink, og hvad forringer optagelsen?

Gode kilder er frø, kerner, nødder, grønsager, bær og kød. Den danske gennemsnitskost bidrager kun med halvdelen af ADT, som er 10 mg. Sukker, p-piller og uorganiske jerntilskud kan forringe optagelsen af zink. Tilskud skal endelig være i en organisk form, der giver en god optagelse.

 

Beskyt huden mod de frie radikalers terror

De frie iltradikaler er nogle aggressive iltforbindelser, der kan skade huden og andre væv. Rygning, transfedtsyrer, forurening, lægemidler, inflammationer, solforbrænding og anden bestråling øger dannelsen af disse celleterrorister.

Det er også frie iltradikaler, der får bilen til at ruste, og ligesom vi giver bilen rustbeskyttelse, har vores celler også brug for beskyttelse. Fælles-nævneren er antioxidanter. Her skal især nævnes selen, zink, vitamin A, C og E, som medvirker til at beskytte kroppen og huden mod frie radikaler. Disse antioxidanter findes i mange fødeemner.

Krydderurter, frugt, bær, grønsager, kakaobønnen og grøn te er generelt gode kilder til forskellige antioxidanter, hvor det især kan svare sig at vælge mørke og stærke farver.

 

Husk endelig at drikke nok vand, da væskebalancen også er afgørende for en flot teint.

 

One thought on “Skønne og jordnære tips til skønhedsplejen

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *