Slankekure virker ikke !
August 29, 2017
  
 
 
 
2/3 af ALLE , som går på kur, tager MERE på efterfølgende.
Af Caroline Fibæk, naturopath IBM og madskribent
 
 
Opskrifterne blev bragt i //mig// en del af magasinet sund-forskning – februar 2014
 
 
Du kan måske godt tvinge kroppen til at tabe de overflødige kilo ved en intensiv kur, men det er lidt som at tage et lån i banken. Du skal betale tilbage med renters rente.
 
 
Kroppen opfatter nemlig en slankekur som en hungersnød. Og lige så snart din kur er ovre, vil du højest sandsynligt crave den usunde og kalorierige mad ENDNU mere.
 
 
Hele ideen med slankekure er uholdbar. Du kan ændre ratio mellem protein, kulhydrater og fedt i det uendelige. Det virker som om, der kommer en ny kur hver uge, baseret på ideen om, at du kan tvinge eller snyde din krop til at komme af med overflødige kilo. Men det over træder kroppens basale overlevelsesmekanismer. Meget spiller ind, når det gæl-der vægttab: Eksempelvis alder, stress, genetiske faktorer, mikrobiologiske faktorer, toksiner, hormoner, vaner, mangler, arbejdssituation, motion, allergier, intolerancer, humør, livslyst, uforløste traumer mm. Paradoksalt nok reducerer du på en kur dit indtag af kalorier – og dermed også de næringsstoffer, som er nødvendige for at bringe din krop tilbage i balance.
 
Ordet “kur” stammer fra det latinske ord cura, der betyder at helbrede (kurere) eller drage omsorg for. Vi er i dag kom-met meget langt væk fra den oprindelige betydning af ordet, når vi snakker om slankekure. Drag omsorg for dig, og KURer dig selv.
 
 
Denne is er fyldt med næring og nydelse. Erstat de usunde fødevarer i dit liv med sundere versioner, som nærer dig.
 
 
Raw Karamel Is

En cremet og flødeagtig is med karamelsmag. Flødeis – helt uden mælkeprodukter og tilsat sukker.
 
Til 3-4 personer
  • 4 medjoul dadler
  • 3 spsk. kokosolie 
  • 2 dl cashewnødder
  • 3 dl vand
  • 1 tsk. lucumapulver
  • 1 tsk. vaniljepulver
 
Blend cashewnødder med vand, kokosolie, medjoul dadler, lucumapulver og vanilje i en blender. Blend godt, til du har en blød, flødeagtig creme uden klumper. Stil gerne is-cremen på køl (hvis den er blevet varm i blenderen). Hæld cremen i en ismaskine, og følg instrukserne på maskinen. Har du ikke en ismaskine, kan du fryse isen i ispindeforme i stedet.
 
 
Chokoladesauce
  • 2 spsk. smeltet kokosolie (smeltet over et vandbad)
  • 2 spsk. rå kakaopulver
  • 1 spsk. yacon sirup eller kokospalmesirup
  • 1 dråbe flydende stevia
Rør kakaopulveret i den smeltede kokosolie. Bland med yacon sirup eller kokospalmesirup og stevia. Rør godt og nyd med det samme. 

 

Skriv en offentlig kommentar...

Vær den første til at kommentere!

Giv mig besked om:
wpDiscuz