Slidgigt rammer de fleste
February 11, 2014

shutterstock_98189039

 

 

Af Marianne Palm.
Artiklen blev bragt i magasinet sund-forskning.dk – forår 2013

 

Er der hjælp at finde i naturens værktøjskasse?

Slidgigt eller osteoartrose er en af de hyppigste lidelser og noget, der rammer de fleste af os med årene. Der er dels tale om en forandring af knoglevævet, der vokser ind i brusken og kan danne udvækster (osteofytter), der generer ledfunktionerne, og dels en udtynding eller slitage af bruskvævet, der forsvinder efterhånden. Endelig spiller muskulaturen en rolle for en fortsat god ledfunktion.

 

Vi vil gennemgå nogle af de behandlingsmetoder og komplementære midler, man kan møde på det danske marked. Listen er ikke uddybende, men giver et godt billede af, at der er hjælp at finde i naturlige midler, som kan lindre generne og måske ligefrem forsinke udviklingen af slidgigt.

 

 

Alternative metoder

Med en sygdom, der er så almindelig som slidgigt, kan det ikke undre, at der findes mange forskellige råd i omløb og mange forskellige midler, der prises for en god effekt. Der er tale om behandlingsmetoder, men også midler, der indtages – som plantebaserede produkter og næringsstoffer.

 

1. T’ai-chi, akupunktur

2. Ingefær, Boswellia, Harpagophytum

3. Glukosamin, chondroitin, hyaluronsyre

 

 

Motion

Som allerede nævnt er det godt at bevæge sig. Et lille, randomiseret studie 1) har vist at t’ai-chi kan hjælpe – ikke bare symptomerne, men det forbedrer balanceevnen, og dermed mindskes risikoen for at falde. Da fald hos ældre er forbundet med stor risiko for knoglebrud og varig invaliditet, har denne form for bevægelsesterapi altså flere fordele.

 

Både akupunktur og ”snyde”-akupunktur har vist sig at have bedre effekt end konventionel behandling i ét studie, og i et andet var der bedre effekt af rigtig akupunktur end ”snyde”-akupunktur og ingen behandling. Akupunktur er altså en mulighed for at få hjælp ved smerter og nedsat funktion forårsaget af slidgigt. 2)3) 

 

Plantebaseret behandling

 

Ingefær (Zingiber off.) har gennem mange år været kendt for en anti-inflammatorisk effekt, som kan nedsætte stivhed og ømhed i leddene. Effekten på slidgigt er moderat, og det vil typisk være et produkt, man tager på eget initiativ, inden man overhovedet opsøger læge eller behandler.

 

Der findes et mindre antal studier på mennesker, men en lang række undersøgelser, som dokumenterer den gunstige effekt på immunforsvarets reaktioner. 4) Ingefær sælges både som fødevare og kosttilskud.

 

Djævleklo (Harpagophytum procumbens) har gennem mange år været solgt som naturlægemiddel herhjemme. Det europæiske lægemiddelagentur har accepteret plantens virkning på slidgigtsymptomer, men kun på basis af den langvarige anvendelse.

Der er dog ingen tvivl om, at djævleklo har visse fysiologiske effekter, der modvirker inflammation. 5)

 

Boswellia (Boswellia serrata) bruges i form af en harpiks, der udsondres fra træerne. Denne harpiks har både været anvendt som parfume og til religiøse formål.

 

En grundig gennemgang af alle undersøgelser tyder klart på en effekt på de processer i immunforsvaret, der kendetegner visse gigtsygdomme og andre inflammatoriske lidelser, fx i tarmsystemet eller luftvejene. 6)

 

Næringsstoffer

Næringsstoffer er essentielle stoffer, som kroppen enten er opbygget af eller også anvender til vedligeholdelse og opretholdelse af liv. De klassiske næringsstoffer er vitaminer og mineraler, og i den gruppe har især vitamin C og D påkaldt sig interesse.

 

Vitamin C er centralt for dannelsen af aminosyrer til at vedligeholde bindevævet og danne kollagen, men er jo samtidig en antioxidant, der dæmper inflammatoriske processer i kroppen.

 

Vitamin D har vist sig at være en vigtig regulator for immunforsvarets reaktioner.  Når Vitamin D i dag er meget i fokus er det mere på grund af dets funktioner i forbindelse med forebyggelse af alvorlige sygdomme, hvor immunforsvaret overreagerer (autoimmune sygdomme), end for dets betydning for styrke knogler – selv om det sidste selvfølgelig også er vigtigt, når vi taler om vedligeholdelse af bevægeapparatet.

 

En anden gruppe stoffer kan kaldes ”byggesten” for brusk- og bindevæv. Det er stoffer, der har sukkermolekyler som deres udgangspunkt, men som i kroppen bygges sammen i kæmpemæssige molekyler, der indgår i det væv, som holder sammen på kroppen: bindevæv, brusk og sener.

 

Glukosamin, chondroitin og hyaluronsyre er tre af de bedst undersøgte stoffer i denne gruppe. De udvindes af naturlige ingredienser, som regel af animalsk oprindelse. Glukosamin er registreret som almindeligt lægemiddel i en række EU-lande, mens det andre steder er kosttilskud.

 

Fælles for den slags stoffer, som kroppen i forvejen indeholder, er, at de – i modsætning til de fleste lægemidler – er helt uskadelige.

 

Glukosamin

Det er nok få stoffer, der har foretaget en rutsjetur som glukosamin. Fra at være udråbt som nærmest et mirakel for 10 år siden, blev det tvunget ind under lægemiddelloven i Danmark og blev oven i købet tilkendt offentligt tilskud, når lægen udskrev en recept.

 

Siden har flere studier vist, at miraklernes tid er forbi, og det generelle tilskud er faldet væk; men – og det er et stort men – der er stadig en meget stor gruppe patienter, der har glæde af glukosamin. Brugen som et middel, der kan forsinke udviklingen af slidgigt, anbefales stadig af internationale medicinske selskaber. 7)

 

Chondroitinsulfat

I de fleste lande uden for Danmark finder vi produkter, der kombinerer glukosamin med chondroitinsulfat, men fordi glukosamin har status som lægemiddel, er det ikke muligt herhjemme.

 

Chondroitinsulfat udvindes af animalsk bruskvæv – okse, svin, kylling eller fisk er det mest almindelige. Det fås i forskellige renheder, men i produkter, der blot består af hydrolyseret brusk – som fx Nutrilenk – er der ca. 20 % chondroitinsulfat sammen med hydrolyseret kollagen og de naturligt forekommende mineralstoffer.

 

Der fås ikke rent chondroitinsulfat på det danske marked. Den naturlige blanding kan have sine fordele, idet ogs. kollagen spiller en rolle for vedligeholdelse af bruskvævet. 7)

 

En kur til dine led!

Nutrilenk Gold forsyner dig med byggesten til din brusk. Urizal indeholder ingefærekstrakt, som afhjælper inflammationerne rundt om dine led og virker derfor også smertedæmpende. Glucosamin kan også hæmme nedbrydningen af brusk, ved at hæmme de enzymer, som ellers kan nedbryde brusken.

Virker også smertestillende. For alle tre produkter gælder det, at du skal have lidt tålmodighed.Tag dem igennem fire uger, så vil du kunne mærke en forskel på bevægelighed og smerter.

 

Hyaluronsyre

Hyaluronsyre er en slags smøremiddel i de bevægelige led og kan således være med til at vedligeholde ledfunktionen og mindske belastningen på bruskvævet. Der har været foretaget test med injektion af hyaluronsyre i fx knæled, med vekslende resultater.

 

Nyer
e undersøgelser har antydet, at hyaluronsyre også kan indtages i form af kapsler eller tabletter og udøve en vis effekt på vedligeholdelse af bruskvævet. 8) Hyaluronsyre udvindes af hanekam – som kuriosum en delikatesse i visse egnsretter i Sydeuropa!

 

Hvad kan anbefales?

Fælles for mange af de stoffer, der er nævnt her, er, at de virker godt på nogle mennesker, mens andre ikke får den store hjælp. Et andet fællestræk er, at de bør indtages over en længere tidsperiode, før man kan vurdere effekten med sikkerhed – to måneder er et godt bud. Det er derfor en god idé at prøve sig lidt frem.

 

Man bør ikke starte med flere produkter på én gang, medmindre man får hjælp af en kyndig vejleder. Ellers kan det være spild af penge og gode kræfter at fægte sig frem i blinde.

 

Af terapeuter, som har særlig kendskab til slidgigtens problemstillinger, kan nævnes: akupunktører, ernæringsterapeuter, biopater, heilpraktikere, naturopather og zoneterapeuter.

 

Slidgigt er en sygdom med rigtig mange facetter, og bortset fra køn og alder kan man gøre meget for at holde den i skak. En god terapeut, rådgivning fra patientforeninger, velvalgte kosttilskud og lægemidler kan tilsammen være det, der gør tilværelsen tålelig for slidgigtpatienter og hjælper med at bevare en aktiv tilværelse langt op i årene.

 

Ifølge Gigtforeningen er der omkring 200.000 danskere med diagnosticeret slidgigt, men der er ingen tvivl om, at langt flere døjer uden at gå til læge eller har sygdommen i mild grad. Hvis man opfatter ledproblemer som noget, der hører alderen til, er det helt korrekt – man anslår, at alle over 60 år har symptomer på slidgigt.

 

Læs mere her

Artikel: Gigt er i virkeligheden en fælles betegnelse for flere forskellige sygdomme. 

 

Referencer

1) Song R, Lee EO, Lam P, Bae SC. Effects of tai chi exercise on pain, balance, muscle strength, and perceived difficulties in physical functioning in older women with osteoarthritis: a randomized clinical trial. J Rheumatol. 2003 Sep;30(9):2039-44.

 

2) Manheimer E, Cheng K, Linde K, Lao L, Yoo J, Wieland S, van der Windt DA, Berman BM, Bouter LM. Acupuncture for peripheral joint osteoarthritis. Cochrane Database Syst Rev. 2010 Jan 20;(1):CD001977.

 

3) Berman BM, Lao L, Langenberg P, Lee WL, Gilpin AM, Hochberg MC. Effectiveness of acupuncture as adjunctive therapy in osteoarthritis of the knee: a randomized, controlled trial. Ann Intern Med. 2004 Dec 21;141(12):901-10.

 

4) Kubra IR, Rao LJ. An impression on current developments in the technology, chemistry, and biological activities of ginger (Zingiber officinale Roscoe). Crit Rev Food Sci Nutr. 2012;52(8):651-88.

 

5) Akhtar N, Haqqi TM. Current nutraceuticals in the management of osteoarthritis. Ther Adv Musculoskel Dis 2012; 4: 181-207

 

6) Ernst E. Frankincense: systematic review. BMJ. 2008 Dec 17;337:a2813. doi: 10.1136/bmj.a2813.

 

7) Zhang W, Nuki G, Moskowitz RW, Abramson S, Altman RD, Arden NK, Bierma-Zeinstra S, Brandt KD, Croft P, Doherty M, Dougados M, Hochberg M, Hunter DJ, Kwoh K, Lohmander LS, Tugwell P. OARSI recommendations for the management of hip and knee osteoarthritis: part III: Changes in evidence following systematic cumulative update of research published through January 2009. Osteoarthritis Cartilage. 2010 Apr;18(4):476-99

 

8) Kalman DS, Heimer M, Valdeon A, Schwartz H, Sheldon E. Effect of a natural extract of chicken combs with a high content of hyaluronic acid (Hyal-Joint) on pain relief and quality of life in subjects with knee osteoarthritis: a pilot randomized double-blind placebo-controlled trial. Nutr J. 2008 Jan 21;7:3.

Fakta

Risikofaktorer

Man kan ikke pege på én bestemt ting, der udløser diagnosen slidgigt. Typiske symptomer er smerter og stivhed, når man skal i gang med noget, og som derefter fortager sig, men kommer tilbage ved fortsat eller for høj belastning. Nedenfor er nævnt nogle af de faktorer, der afgør, hvor stor risiko man har for slidgigt.

• Alder – større risiko med stigende alder

• Genetisk arv – ikke alle har lige stor risiko, og visse symptomer er knyttet til ens køn

• Tungt, især ensidigt belastende arbejde

• Overvægt – derfor er vægttab et af de første råd, der gives

• Tidligere skader – fx knoglebrud eller ledbåndsskader i forbindelse med sport

• Medfødte defekter i bevægeapparatet

• Andre gigt- eller ledsygdomme som fx leddegigt eller udtalt hypermobilitet

Skriv en offentlig kommentar...

Vær den første til at kommentere!

Giv mig besked om:
wpDiscuz