Smil og vær glad i mundhulen
October 5, 2017

 

 

Smilet er den korteste vej imellem to mennesker og en del af vores selvrepræsentation, når vi skal fungere i sociale sammenhænge. Det at smile kan dog for mange være problematisk. Parodontose (i daglig tale paradentose, de løse tænders sygdom) er en lidelse, overraskende mange danskere lider af. Det er estimeret, at hver anden dansker over 45 lider i mere eller mindre grad af paradentose.

 

Af Benedikte Mikkelsen
Artiklen blev bragt i magasinet sund-forskning – oktober/november 2017

 

Paradentose er en betændelsestilstand i tandkødet, der kan blive kronisk og med tiden medføre lange og løse tænder. Tandkødet bliver slapt, og der opstår lommer, hvor betændelsen kan ”gemme sig”, især hvis man ikke børster tænder grundigt. Betændelsen får tandkødet til at træk-ke sig tilbage, så tænderne blottes mere og mere, og tænderne kan endda falde ud. Årsagen til, at tandkødet trækker sig tilbage er, at kæbe-knoglen, som holder tandkødet oppe, svinder, og der derfor ikke er noget til at holde tandkødet på plads. Det sker blandt andet på grund af tandkødsbakteriernes affaldsstoffer.

 

Dårlig ånde og manglende evne til at tygge maden opstår ligeledes som følge af sygdommen.

 

Det er i det hele taget en socialt belastende og ret trist sygdom, som udfordrer ordsproget smil til verden, og verden smiler til dig.

 

Husk lige tandbørsten … og tandtråden

Ja, det er ikke ny viden, at en god tandhygiejne er vigtig, da det virker præventivt på huller i tænderne og diverse betændelsestilstande i tæn-der og tandkød. Paradentose kan ligeledes i nogle tilfælde sættes på standby, hvis tandbørstningen er meget grundig, og tandlægebesøgene er ofte, men det er stadig en kronisk sygdom.

 

Det er essentielt, at du præventivt bekæmper paradentose blandt andet ved at have en god mundhygiejne.

 

Kun folk over 100 år taber tænderne !

Nej, sådan forholder det sig faktisk ikke. Nogle mennesker er i større risiko for paradentose end andre. Generelt forholder det sig sådan, at jo tidligere i livet paradentose udvikler sig, desto mere alvorlig og aggressiv er den. Med alderen bliver modstandstandskraften mod sygdommen også svagere. Paradentose optræder typisk hos personer i alderen 30 til 40 år, og efter 40-års-alderen er paradentose den mest almindelige årsag til tab af tænder. 

 

Din risiko for at udvikle paradentose er særlig stor, hvis du:

  • er ryger
  • har dårlig mundhygiejne
  • har nedsat immunforsvar
  • lider af stress
  • er arveligt disponeret
  • har systemiske sygdomme som eksempelvis diabetes

 

Aktivér dit immunsystem

Netop en aktivering eller genoprettelse af immunsystemet til bekæmpelse af paradentose lå til grund for et pilotprojekt udført af en praktise-rende tandlæge, hvor produktet SensiStop blev anvendt. SensiStop er et immunkorrigerende homøopatisk lægemiddel, som indtages i dråbe-form. 14 parodontosepatienter deltog i forsøget, og de skulle tage 10 dråber tre gange om dagen i fire måneder. Forsøget viste, at produktet SensiStop havde en gavnlig virkning på sygdommen. Blødninger fra tandkødet forsvandt, tandkødslommer blev mindre dybe, løse tænder satte sig bedre fast, og der viste sig en generel bedre sundhed i mundhulen. Paradentoseproblemet er sammensat af forskellige faktorer, men der er to hovedårsager, som medvirker til udviklingen af sygdommen: dårlig mundhygiejne og svækket immunforsvar. Vi har alle mange bakterier i munden, og normalt er det immunforsvaret, der holder tandkødet rent. Ved paradentose får bakterier, grundet svækkelse af immunforsvaret, uhindret adgang til at angribe tandkødet.

 

Konklusionen på projektet lød, at produktets positive effekt skyldes, at forsøgspersonernes immunsystem blev genoprettet. Patienterne kure-rede så at sige sig selv, da deres modstandskraft mod de kraftigt betændelsesfremkaldende bakterier, som findes ved paradentose, blev styrket.

 

Flere af patienterne døjede endvidere med allergier, og også her var der en forbedring.

 

Bakterierne, som ses i sygdomsbilledet hos en paradentosepatient, ses også ved andre sygdomme. I faglige kredse diskuteres det, hvorvidt paradentose har en påvirkning på mennesker, som lider af eksempelvis hjertesygdomme, gigt og diabetes.

 

Bukkehorn til bisserne

Bukkehorn har i årtusinder været brugt som et særdeles lokalt betændelseshæmmende middel, eksempelvis i tarmen eller på huden mod byl-der, men en særlig formular/ekstraktionsmetode er nu blevet patenteret og anvendes i tandpastaen Fenucure. Bukkehornsekstraktet, som fin-des i tandpastaen, er udviklet specielt til tandkødsbetændelse og begyndende paradentose. I et mindre studie fra USA så man en helbredel-ses-procent, man sjældent ser. Tyve deltagere brugte tandpastaen i fire uger, og der var en helbredelse af tandkødets beskaffenhed hos 19 ud af 20 deltagere. Færre smerter, en radikal nedsættelse af blødende tandkød, nedsættelse af dannelsen af tandsten og generelt nedsættelse af tandkødsbetændelse var også blandt resultaterne.

 

Deltagerne var mellem 20 og 88 år, og alle havde moderat til svær tandkødsbetændelse.

 

Ikke nok med det, så er tandpastaen også fri for parabener, phtatalater, triclosan, chlorhexidin, palmeolie og microplast.

Skriv en offentlig kommentar...

Vær den første til at kommentere!

Giv mig besked om:
wpDiscuz