Solidago virguarea
October 29, 2016

solidago

Solidago virguarea

Dansk navn: Almindelig Gyldenris 
Engelsk navn: Golden Rod
Tysk navn: Goldrute

Familie: Asteraceae (Compositae)
Droge: Urt

 

Beskrivelse 
Flerårig, op til 1 m høj urt vildtvoksende i Nordamerika, Europa og Asien i skove, skovåbninger og enge. Den har spredte hele fjerstrengede blade og talrige små kurve med gyldengule blomster i sammentrængte eller udbredte topformede stande.

 

Aktive indholdsstoffer 
Flavonoider, saponiner, polyacetyler, æteriske olier, garvestoffer.(1, 2)

 

Egenskaber 
Vanddrivende, desinficerende, sveddrivende, carminativ(1), slimhindestyrkende(2), betændelseshæmmende(3), nyrestyrkende.(4)

 

Indikationer

  • Urinvejsinfektion: Anuri og oliguri i akut nefritis (nyre-betændelse), prostatitis(5), blærebetændelse.(1)
  • Slimhindekatar: Solidago virguarea hæmmer infektion, inflammation og katar og anvendes specielt i kronisk næse- og mundhulekatar, såsom bihulebetændelse, høfeber og katar i mellemøret og de eustakiske rør. (1,3) Influenza og tarmkatar.(1) Solidago virguarea anvendes traditionelt også i behandlingen af astma og bronkitis.

 

Kontraindikationer 

Ingen kendte.

 

Bivirkninger 

Ingen bivirkninger ved anbefalet dosering.

 

Toksicitet 

Ingen giftvirkninger ved anbefalet dosering.

 

Dosering 
Tørret droge: 0,5-2 g tre gange daglig.(1)

Ekstrakt (1:2) i 45% alkohol: 2040 ml ugentlig.(6)

 

Kombinationsforslag 
Solidago virguarea kan blandes med Echinacea arter, Berberis aristata og Euphrasia officinalis i behandlingen af slimhindekatar, og med Barosma betulina, Piper methysticum, Glycyrrhiza glabra, Crataeva nurvala, Echinacea arter, Thymus vulgaris og Agropyron repens i behandlingen i af akut og kronisk blærebetændelse.

 

Referencer 
1. British Herbal Medicine Association’s Scientific Committee, British Herbal Pharmacopoeia, West Yorks: BHMA,(1983), s. 234-235 2. Mills, S., The Dictionary of Modern Herbalism, Thorsons (1985) 3. Bone, K., Burgess, N., McLeod, D., How To Prescribe Herbal Medicines, 2.ed. Warwick: MediHerb Ltd., (1992), s.64 4. ifølge Dr. A. Vogel 5. Weis, R.F., Herbal Medicine, Beaconsfield Publishers Ltd. (1988) 6. MediHerb, 31st May 1995 Dose Report, ikke udgivet

Skriv en offentlig kommentar...

Vær den første til at kommentere!

Giv mig besked om:
wpDiscuz