Spørg eksperterne – december 2015
October 28, 2016

shutterstock_231045031

Artiklerne blev bragt i magasinet sund-forskning og //mig// i december 2015

Af Bettinna Delfs, Trine Røn, Henrik Dilling, Torunn Laksafoss, Irene Hage og Hanne Hæsum

Øvelser til ømme fødder

Kære Bettinna
Jeg har så utroligt ondt i mine fødder, især den højre. Jeg er platfodet, og min forfod er også faldet ned. Selvom jeg har fået indlæg, får jeg stadig ondt, når jeg går, især sidst på dagen. For mig ser fremtiden lidt sort ud, hvis mine fødder ikke kan bære mig. Har du nogle øvelser, der kan træne mine fødder op igen?

Hilsen Lea

 

Kære Lea
Du har ret – der skal øvelser til. Jeg arbejder også med META-sundhed, som handler om at finde frem til følelsen bag et fysisk symptom, så du får begge dele.

 

FODBUER

Foden er bygget op over tre fodbuer, den indre, den ydre og den tværgående, hvilket giver foden smidighed og affjedring. Fodbuernes højde og styrke er bestemt af muskulaturen under foden, samt af hvor man lægger vægten i foden. Bliver muskulaturen i foden svag, falder buerne ned (platfod), og affjedring samt afsæt forringes. Det samme sker, hvis vægten lægges på indersiden af foden. Derfor er det vigtigt, at du får trænet musklerne i foden op.

  1. Krum tæerne, og gå på ydre fodrand, 1-3 min.
  2. Løft på tå, mere i retning op over storetåen end lilletåen 10-20 gange. Først med strakte knæ og derefter med let bøjede.
  3. Kast en lille æske tændstikker ud over gulvet, og saml dem op med tæerne en gang dagligt.

Øvelserne kan du lave to til tre gange i løbet af dagen, når du alligevel går rundt i dit hjem. Start med få ad gangen, og byg så antal gange op. Du kan finde flere øvelser på www.clubalkalineliving.com.

 

Følelserne

 

Det følelsesmæssige aspekt i fødderne kunne være, at du på et tidspunkt har følt dig lidt ”fanget”, at du ikke har kunnet komme væk fra nogen eller noget, at du ikke har kunnet nå dit mål eller ikke har kunnet komme frem, som du gerne ville. At det er mest i højre, kan jeg først sige noget om, når jeg ved, hvilken side der er din dominerende.

Plej dine fødder med epsomsaltbade, smør dem ind i dejlig creme, så du giver dem kærlig opmærksomhed, det vil fremme healingen. Med en god indsats skal du nok få nogle sunde fødder, der kan bringe dig rundt i verden. God fornøjelse med træningen.

Hilsen Bettinna

 

Modermælkserstatning og allergiforebyggelse

Af Trine Røn

Den seneste tid har jeg fået mange spørgsmål omkring spædbørnsernæring (givetvis fordi jeg selv er højgravid, og det derfor nu er ekstra nærliggende at spørge diætisten om netop dette emne).

Et hyppigt spørgsmål angår modermælkserstatning, og hvilken type der er bedst for det raske spædbarn (dvs. et barn uden diagnosticeret sygdom), når førstevalget fuld amning ikke er en mulighed.

I Danmark har vi desværre ringe tradition for at forebygge allergier, selvom ca. 40 % af alle spædbørn har en markant øget risiko for at udvikle sygdomme som astma, eksem og høfeber pga. enkelt- eller dobbeltdisposition fra forældre og/eller søskende. Kun ved lægediagnosticeret allergi yder den offentlige sygesikring 60 % tilskud via den grønne ernæringsrecept til de såkaldte højt-hydrolyserede modermælkserstatninger (HHMME). HHMME er, ligesom de konventionelle erstatninger, baseret på komælk, men de store mælkeproteiner er spaltet, hvorved de bliver lettere fordøjelige og dermed mere skånsomme for et allergidisponeret tarmsystem og immunforsvar.

Selvom interventionsstudier har vist en markant allergiforebyggende effekt ved brug af HHMME frem for konventionel erstatning i de første 4-6 måneder (forudsat, at overgangskost i samme periode ikke introduceres), må forældre til allergidisponerede spædbørn selv betale den anseelige merudgift til specialprodukterne, der beløber sig til ca. 1.500-2.000 kr. pr. måned. Iht. Lov om Social Service §41 er det muligt at søge tilskud til merudgiften, hvis mindst en forælder eller søskende har, eller har haft, flerårig, behandlingskrævende, allergisk sygdom – men i praksis kan det være svært at få tilskuddet bevilliget af kommunen.

For mange nybagte forældre bliver det derfor en bekostelig affære at give deres barn den ernæringsmæssige bedste start på livet, men ikke desto mindre anbefaler Sundhedsstyrelsen, at allergidisponerede børn udelukkende ernæres af HHMME de første fire måneder, når amning ikke er muligt.

Referencer:
Astma-Allergi Danmark (2014). Merudgifter til modermælkserstatning. 5. udg.

Høst A. et al. Dietary prevention of allergic diseases in infants and small children. Pediatric Allergy and Immunology; 2008 Feb; 19(1):1-4.

Sundhedsstyrelsen (2013). Amning – en håndbog for sundhedspersonale. 3. udg. Sundhedsstyrelsen (2015). Ernæring til spædbørn og småbørn – en håndbog for sundhedspersonale.

 

Kære Rikke

Jeg har lidt af hovedpine siden begyndelsen af teenagealderen. Det er en del af min hverdag, ligesom hovedpinepiller, aflyste aftaler og hjemmearbejdsdage. Da jeg var ung, havde jeg typisk hovedpine omkring min menstruation, men nu minder det mere om migræne. Jeg prøvede p-piller, men det kan jeg ikke tåle. Hovedpinen har jeg flere gange om ugen, det kan svinge fra underlæggende til voldsomt ubehag. Nogle gange får jeg kvalme og bliver svimmel, andre gange er det kun den trykkende smerte, der mærkes. Piller virker ikke rigtig længere, så jeg bider tænderne sammen og bliver på arbejdet så længe som muligt, men det er et handikap, der bare er blevet værre og værre. Hvad skal jeg gøre?
Karina, 38 år

 

Hej Karina
Det lyder, som om det er startet omkring, da du fik din menstruation, og det er jo også derfor, lægen anbefalede dig p-piller. På sigt er det dog ikke en god ide med p-piller for hormonelle ubalancer, for det er en alarmklokke fra kroppen om, at noget ikke er, som det skal være. Jeg har en oplevelse af, at for tidlig brug af hormonel regulering til unge kvinder kan give problemer med fertiliteten senere i livet, det ser jeg ofte i klinikken.

En ubalance, som vi af forskellige årsager ikke får gjort noget ved, kan skabe problemer langt senere i livet. Og forskellige ubalancer kan hænge sammen, selvom det er vidt forskellige specialister, man har opsøgt. Hvis man tager hovedpinepiller over lang tid, kan det faktisk forværre hovedpinen, og vores mave og tarmslimhinde påvirkes og bliver dårligt fungerende. Bekymringen, der ligger i, om man kan færdiggøre sin uddannelse eller holde på sit job, kan også give kæbe- og nakkespændinger, muskelspændinger, som kan være selvforstærkende. I sidste ende giver det også en grundlæggende træthed og udmattelse, der gør, at vi fungerer og regenererer dårligt. Både akupunktur og zoneterapi kan hjælpe dig med at rette op på sådanne ubalancer, både når du er helt ung og senere i livet. Det kan kræve kostændringer, og måske du også mangler mineraler og vitaminer. Magnesium er et godt sted at starte. Det er bare med at kommer i gang. Held og lykke til.

Kærlig hilsen Rikke

 

Få julehumøret helt i top

Af Henrik Dilling

 

Julen nærmer sig, og dagene er blevet kortere. Der er meget, som skal nås, og forventningerne om julehygge og næstekærlighed kan være store. Det kan være ret stressende, særligt hvis man ikke helt ved, hvem man skal være sammen med, eller hvis der er uoverensstemmelser i familien. Bliver julen den fest, som man ønsker?

Her er nogle forslag til, hvad du kan gøre for at få den mest optimale juletid og julefejring.

 

Mærk efter, hvad du egentlig har lyst til, og visualisér juletiden
Spørg dig selv, hvad du forventer af juletiden, og hvem du har lyst til at bruge din tid sammen med. Vær kreativ og medskabende af julen. Hold eventuelt en lys- og solhvervsfest den 22/12. Se for dig, hvordan du ønsker det hele skal være, og mærk efter, hvordan det føles. Føles det godt, så gå efter det.

Bliv i nuet, så godt du kan
Drop fortidens skuffelser, forstå og tilgiv. Kom helt ud af offerrollen, og tag 100 % positivt ansvar. Vær heller ikke bekymret for juletiden, tag det hele, som det kommer, og vælg at være positiv og glad, det smitter.

Optimér din energi, få din søvn, frisk luft, lys og motion
En god nattesøvn er af afgørende betydning for vores velbefindende. Tag fx 300-400 mg magnesium til natten. Kom ud og gå nogle gode traveture flere gange om ugen, helst mens det er lyst. Eller blot en lille tur i frokostpausen, det kan gøre underværker for dig.

Sørg for at spise så sundt som muligt op til jul, uden at det derfor behøver være kedeligt
Spis masser af grønt, rodfrugter, kål, krydderurter og 2-3 stykker frisk frugt, fx æbler og pærer. Begræns indtagelsen af sukker, stivelse, firbenet kød, kaffe og alkohol. Drik to liter vand dagligt. Indtag evt. Vitabiosa eller andre mælkesyrebakterier til din tarmflora.

Følg processen, og acceptér, hvad der sker.
Iagttag, hvad der foregår i og omkring dig, og forvent det bedste af dig selv og dine nærmeste. Håber du får en dejlig juletid.

 

Socialt jetlag

Af Torunn Laksafoss

 

Vi mennesker har et døgnrytme-gen, der giver os meget forskellige præferencer for, hvordan vores døgnrytme gerne må være. A-mennesker står tidligt op og går tidligt i seng, mens B-mennesker gør det modsatte. Størstedelen af os ligger dog midt imellem de to grupper. Hvad sker der så, når vi bliver tvunget til at indrette os efter omgivelserne og er nødt til at afvige fra vores normale døgnrytme? Resultatet er meget ofte, at vi kommer i søvnunderskud for at kunne leve op til den sociale døgnrytme. Når vi så får fri, skal den manglende søvn indhentes, hvilket kan betyde, at nattesøvnen bliver forlænget med flere timer.

Forskellen mellem den sociale døgnrytme og kroppens egen rytme kaldes for socialt jetlag og kan have større konsekvenser, end vi umiddelbart tror. Den aldersgruppe, der er mest udsat, er teenagere og personer op til ca. 25 år, men alle aldre er påvirkede, helt op til pensionsalderen. Hos de mest udsatte er forbruget af stimulanser som sukker, kaffe, cigaretter særlig højt og stærkt associeret til B-mennesker. I de ældre grupper ses dog samme mønster, men primært for cigaretterne.

Da vores egen døgnrytme også regulerer kroppens forbrænding, vil et større socialt jetlag sandsynligvis kunne ses på vægten. Faktisk viser undersøgelser, at for personer, der har en BMI over 25, vil øget socialt jetlag være lig med øget BMI. For normalvægtige er der ingen forskel. Noget tyder altså på, at kroppen ikke er særlig god til at regulere for den gruppe, der i forvejen er overvægtig. Årsagen kan være det øgede forbrug af stimulanser, men undersøgelser tyder også på, at noget af forklaringen skal findes i selve tarmen. Studier på mus viser nemlig, at alene 12 ugers øget socialt jetlag medfører en øget gennemtrængelighed af tarmen, især hvis musene samtidig får en diæt med højt indhold af fedt og sukker, svarende til stimulanserne set ovenover hos B-menneskerne. Hvad der var endnu mere interessant er, at sammensætningen af tarmbakterierne ændrede sig signifikant. Den gode nyhed er dog måske, at for at få både gennemtrængeligheden af tarmen samt den dysbiotiske sammensætning af bakterierne skal musen både have socialt jetlag samt spise en kost med højt indhold af fedt og sukker. Dette virker i hvert fald opmuntrende på mig, for nu ved jeg, at jeg kan gøre en forskel for mig selv ved at spise sundt, på trods af at jeg ikke får sovet nok til daglig, dog med den finte, at manglende søvn øger frigivelsen af insulin, hvilket øger trangen til sukker. Løsningen må være både at passe søvnen til daglig og så den sunde kost.

 

Kilder: Social jetlag: misalignment of biological and social time. Wittmann. M. et al (2006) Chronobiol Int.: 23(1-2): 497-506.Social Jetlag and Obesity. Roennenberg T. Et al (2012) Cur. Biol.: 22; 939-943
Circadian Disorganization Alters Intestinal Microbiota. Voigt R. M. et al (2014) Plos One: 9 (5)e97500

 

Fødevareintolerance og eksem

Af Irene Hage

 

Efter to år med en meget hidsig eksem, er jeg blevet diagnostiseret med Dermatitis herpetiformis, som er relateret til glutenallergi. Jeg er nu i behandling hos en hudlæge. Nu har jeg hørt om histaminintolerance og kan se, at der også er en sammenhæng her i forhold til mit hudproblem. Nu hvor jeg har undgået gluten og mange fødevarer, der indeholder høj mængde histamin, kan jeg se, at det også hjælper mig på andre måder. Når jeg spiser fødevarer med højt histaminindhold, bliver jeg utrolig træt, og min fordøjelse fungerer ikke, og min eksem bliver værre. Nu hvor jeg undgår histaminholdige fødevarer, er jeg ikke nær så træt, min hud er mere i ro, og min mave fungerer regelmæssigt. Kan du sige noget mere om dette fænomen, og hvorfor lægerne ikke har fortalt mig noget i alle de år?
FP

 

Kære F P
Histamin findes naturligt i mange fødevarer. Hos dem, der ikke kan nedbryde det, kommer histaminet ud i blodbanen og videre ud i kroppen. Her kan histaminet forårsage rødme af huden, nældefeber, hovedpine (nærmest migrænelignende) og diverse maveproblemer. I tarmslimhinden er der et enzym, diamonoxidase, som nedbryder histaminet. Derfor optages histaminet hos de fleste mennesker ikke i kroppen.

Mangler man derimod, eller har man for lidt af, dette enzym –ja, så er det, at histaminet løber frit ud i blodbanen og kan give diverse reaktioner. Jeg ville ønske, at man her i landet kunne få taget en blodprøve for at se, om man mangler enzymet diaminoxidase. Sådan en blodprøve findes i udlandet. Det vil nok gøre, at mange læger tænkte mere i den retning. Ved uforklarlige fordøjelsesproblemer, hovedpiner og hudproblemer vil man kunne få afklaret, om det skyldes histaminintolerance. Har man mistanke om, at man har histaminintolerance, skal man bl.a. undgå stærke oste, vin, skalddyr, røget og marineret fisk og kød. (Der findes lister på internettet, hvor man kan se, hvad diverse fødevarer indeholder af histamin. For eksempel på www.histaminintolerance.dk ) Spis frisklavet mad så meget som muligt.

En måde at komme det nærmere på er at tage et kosttilskud med enzymet diaminoxidase (DAO) og se, om det letter for diverse symptomer, når man får histaminholdig mad. Produktet kan nu igen fås i Danmark og sælges af Panacea, og produktet hedder Daosin. Mange mennesker beretter, at de efter en god middag ikke fik den sædvanlig hovedpine og maveproblemer dagen efter, når de fik et tilskud med enzymet, så det er værd at prøve.

God vind med det hele.

Irene Hage

 

Bedsteforældrenes smerter ved børnenes brud!

Af Hanne Hæsum

 

Det er næsten forbudt at snakke om det. For det ikke forældrene, der har det hårdest, når deres voksne børn bryder med deres partner og er blevet svigtet, har svigtet eller bare vil noget andet. Men for de skiltes forældre – med eller uden børnebørn – er det ofte meget smerteligt, også selvom man måske kunne se, at det ikke gik, og at partnerne gjorde hinanden mere skade end gavn. Og også selvom, der er kommet en ny kær svigersøn til.

Når en datter eller søn med børn bliver skilt eller bryder sit parforhold, får det ofte en dramatisk indflydelse på bedsteforældrenes liv: Den svigerdatter eller –søn, man ved det arrangerede familieskab havde fået et godt forhold til, og som var blevet en naturlig, og ofte meget kær, del af sociale begivenheder, ser man pludselig slet ikke mere. Hvor der er strid mellem det tidligere par, bliver bedsteforældrene ofte drevet ind i konflikten.

Tid med børnebørnene fordeles ved skilsmisse mellem forældrene. Helt konkret betyder det, at ’børnetid’ i højere grad skal deles i ’retfærdige’ og reglementerede ’bidder’. Det kan betyde, at det kan være meget sværere at ’komme til’ som bedsteforælder. Planlægning og organisering er i højere grad nødvendig.

Psykiske reaktioner hos bedsteforældrene
En irsk forsker interviewede 24 forældrepar med børn, der var blevet skilt.

Mange af de adspurgte havde – især i begyndelsen – psykiske reaktioner, der kan ligne traumereaktioner. Mange følte sig magtesløse, samtidig med at de var meget bekymrede over børnebørnene og over, hvordan det hele skulle gå. Mange havde skyldfølelser og spurgte sig selv, om de kunne have gjort noget andet eller bedre for, at familien havde fungeret.

Værst for far-forældre
Nogle bedsteforældre mister helt kontakten til børnebørnene. Måske fordi den forælder, der har forældremyndigheden, ikke tillader kontakten eller simpelthen flytter så langt væk, at det i praksis bliver umuligt at opretholde et nært forhold. Ofte er far-forældre mest bekymrede for ikke at kunne opretholde kontakten til børnene, da børnene oftest er mest hos moderen. Mor-forældrene har derfor større chancer for at blive brugt til støtte i det daglige.

At se på uden at måtte blande sig
Bedsteforældrenes rolle i familierne er oftest at se på uden at blande sig. Denne rolle har de også i forbindelse med skilsmissen. Ens position som bedsteforældre er allerede givet: Man holder med sit barn – stort set lige meget om man er enig i dispositionen eller ej. Men det kan være svært at bevæge sig i det sprængfyldte farvand og ikke tage parti.

Magtesløshed
Der kan indvendes, at sådan er spillereglerne, og at alle er i samme båd. Men der ER hårdt, og det ER sørgeligt og bekymrende at se de små kæmpe for at holde sammen på stumperne. Man mærker og ser børnenes smerte, uden rigtig at kunne gøre noget: Noget, der kan give fornemmelsen af magtesløshed.

Tal om det med andre bedsteforældre
Som ved så mange andre problemer er det vigtigt at tale med andre om problemerne. Der er mange derude, der kender til problematikken: Alle sviger- og bedsteforældre, som har været vidne til en skilsmisse hos deres børn og måske også mistet kontakten med deres børnebørn.

Skriv en offentlig kommentar...

Vær den første til at kommentere!

Giv mig besked om:
wpDiscuz