sund-forskning.dk går bag om tre droger til tarmsystemet
November 6, 2016

lakridsrod

Af Marianne Palm

Danasan har sat tre droger sammen til for meget mavesyre, sure opstød og luft i tarmene. Hvad siger forskningen og erfaringerne om lakrids, propolis og bukkehorn?

sund-forskning.dk har gravet et spadestik dybere….

Lakridsrødder har i Kina været brugt i hundredvis af år til en hel stribe af problemstillinger og har især været kendt for sin finemilde, men effektive, virkning på mave-tarmkanalen. Traditionelt har de velsmagende og meget naturligt sødende rødderværet anvendt til at afhjælpe mavesår, også selvom lakridsekstrakt ikke kan fjerne helicobacter pylori, som er den bakterielle årsag til mavesår. Men ved at hæmme irritation i mavesækken og fremme produktionen af slim beskytter ekstrakten slimhinderne mod den mad, du spiser, og giver mavesækken ro til at restituere sig. Denne beskyttende effekt, som af phytoterapeuter kaldes emollierende, fortsætter i øvrigt i det meste af tarmkanalen og kan derfor også virke på tyktarmskatar.

De flittige biers propolis

Hvor forskningen i lakrids mest er foregået i Kina, har vi til gengæld en del viden om propolis i Danmark. Propolis har været kendt i Europa som en glimrende bakteriehæmmende substans skabt af bierne, og netop en dansk entusiast, Jens Vagn Nielsen, har udviklet en vandekstraktion af propolis, som gør den helt sikker at anvende, også selvom enkelte kan være allergiskeover for propolis.

Kigger man på propolis´ egenskaber, er begrundelsen for at have det i Gastroform især den nævnte anti-bakterielle egenskab,hvor et studie har vist en effekt på mavesår, men også en lang række bakterier og svampe, herunder Candida albincans, som let kan forstyrre tyktarmen.

Bukkehorn og betændelse
Bukkehorn har ikke som navnet antyder en pind at gøre med bukke eller horn, men er navnet på en lille plante, som formentligoprindeligt stammer fra Afrika og Mellemøsten. Den bliver flittigt brugt på grund af dens karryagtige aroma i asiatiske retter, og traditionelt har man brugt den som en vigtig betændelseshæmmende ingrediens i omslag mod betændelse og bylder.I fordøjelsen har den en lignende betændelseshæmmende effekt og indeholder tillige en del fibre og en stribe af aktive stoffer,som fremmer fordøjelsen og måske også virker fint på irriterede tarme, især hvis bakterier og svampe er medårsag til problemerne.

Konklusion på et sammensat produkt
Ved netop at kombinere lakridsrødder med bukkehornsfrø og propolis, får man et produkt, som virker allerede fra begyndelsen af fordøjelsen:
Mavesækken bliver beskyttet mod bakterier og mad, der ellers kan skabe sure opstød og for meget mavesyre
Tyndtarme og tyktarmen får også hjælp til at restituere sig.
Svampe og bakterier får sværere ved at formere sig, og den naturlige mikroflora bliver styrket, hvilket skaber færre luftgener.
Hele fordøjelsen får et skub fremad, og du vil lettere kunne udnytte og optage den mad, du spiser.

Bukkehorns mange virkninger
Bukkehornsfrø – Trigonella foenum-graecum – indeholder en række naturlige stoffer i form af alkaloider, proteiner, aminosyrer, flavonoider, saponiner, kumarin, fedtstoffer, fibre og vitaminer samt mineraler, blandt andet betakaroten. Bukkehornsfrø er en fast bestanddel af karry, der findes i mange forskellige afskygninger, især i Indien.

Bukkehornsfrø virker let nedsættende på LDL-kolesterol, formentlig på grund af fiberindholdet, og virker ligeledes stabiliserende på blodsukkeret på grund af forbedring af insulinens virkning hos type 2 diabetikere, hvor der også i en undersøgelse fandtes en klar nedsættelse af LDL-kolesterol samtidig med en øgning af det gode og hjertebeskyttende HDLkolesterol.

Der skal dog lidt mere til, end hvad der er i Gastroform. Brug den flittigt i asiatiske retter. Bukkehornsfrø virker også slimløsnende, modvirker forstoppelse, beskytter tarmslimhinden og bedrer appetitten.

Lakrids til den naturlige mikroflora
Lakrids er lettere afførende og får derfor en træg tarm til hurtigere at give slip på affaldsstofferne. Men på den helt rolige måde. Den smørende effekt giver i øvrigt også den naturlige mikroflora mulighed for at formere sig, så den bedre kan holde fremmede bakterier og svampe i skak.

Spis lakrids med måde

I Gastroform finder du en passende mængde lakrids, men pas i øvrigt på med for meget lakrids, hvis du lider af forhøjet blodtryk eller af visse nervesygdomme som fx epilepsi eller nyresygdomme.

Skriv en offentlig kommentar...

Vær den første til at kommentere!

Giv mig besked om:
wpDiscuz