Sværmer fluerne omkring dig?
January 31, 2018

  

 

 

Vælger du altid den sorte eller hvide trøje, så de runde svedpletter under armene ikke ses? Føler du, at du lugter af sved, selvom du næsten lige har været i bad? Præbiotika og mineralske salte kan give dig en naturlig, mild og effektiv beskyttelse mod ubehagelige kropslugte.

 

Af Benedikte Mikkelsen
Artiklen blev bragt i magasinet sund-forskning – februar/marts 2018

 

 

Sved kommer aldrig belejligt! Dårlig lugt, svedpletter under armene og fugtige håndflader er aldrig flatterende. Selvom sved kan være til gene og besvær, har det en vigtig rolle i forhold til at regulere kropstemperaturen, men du behøver ikke ”at lugte af sved”.

 

De fleste svedkirtler på kroppen danner en klar, lugtfri sved. Kirtlerne under armene og i lysken danner dog en anden type sved, som begynder at lugte, når den blandes med bakterier på hudens overflade.

 

Siden puberteten er deodorant eller antiperspirant en fast del af den daglige personlige hygiejne for mange mennesker. Der er dog stor forskel på, hvad du vælger at bruge, og hvordan din krop påvirkes.

 

Deodoranter eller antiperspirant – der er en stor forskel, og din krop reagerer forskelligt på det ene eller det andet.

 

 

Parfume eller gelprop?

Deodoranter påvirker ikke svedproduktionen, men den tilsatte parfume neutraliserer lugten i en begrænset periode. Antiperspiranter trænger ind i huden og danner en gelprop i svedkirtlerne, så sveden ikke når frem til huden. Gelproppen dannes af aluminiumklorid, som efter påføring på huden opløses til en gele, der trænger ned i svedkirtlerne. Indholdet af aluminiumklorid varierer, og effekten kan vare fra nogle timer og helt op til tre til fem dage for de stærkeste produkter.

 

Antiperspiranter er ofte tilsat bakteriedræbende ingredienser, som har til formål at dræbe bakterierne i armhulen, så den ildelugtende interaktion mellem bakterier og sved minimeres.

 

Har du sensitiv hud, kan du opleve, at den sarte hud under armene påvirkes af antiperspiranter, og du får udslæt eller irritation.

 

Parfumen, aluminium eller alkohol, der anvendes for at få produktet til at tørre hurtigere, er ofte det, som udløser reaktionen.

 

 

Fordriv den karakteristiske svedlugt

Undgå lugt fra armhulerne ved at fremme hudens sunde bakterieflora og begrænse mængden af de bakterier, der forårsager den karakteristiske svedlugt. Ved at benytte en deodorant uden parfume, aluminiumklorid eller alkohol, men i stedet baseret på præbiotika og mineralske salte, kan kropslugtene minimeres, uden at kirtlerne blokeres.

 

Fremmer du hudens sunde bakterieflora, begrænser du mængden af de bakterier, der forårsager den karakteristiske svedlugt.

 

 

Gør det på økologisk vis

I armhulerne findes en naturlig, sund bakterieflora, men mange års brug af antiperspirant tilsat bakteriedræbende ingredienser forstyrrer bakteriesammensætningen. Præbiotika, der fodrer de gode bakterier, kan genskabe en naturlig balance. Den økologiske Neutral Deodorant fra Green People indeholder ikke blot præbiotika, men også Zink-ricinoleat og Potassium Alum, der begge er mineralske salte, som forebygger ubehagelig kropslugt.

 

Zink-ricinoleat absorberer lugtmolekylerne, så lugtene ikke frigives. Potassium Alum er et aluminiumsalt, der virker antibakterielt og mindsker mængden af dårlige bakterier uden at blokere svedkirtlerne.

 

For at beskytte den sarte hud indeholder Green Peoples Neutral Deodorant lindrende aloe vera samt sheasmør og rosmarin, der begge nærer huden og har antiinflammatoriske egenskaber, som forebygger irritation.

 

I dine armhuler findes en naturlig, sund bakterieflora, men mange års brug af antiperspirant tilsat bakteriedræbende ingredienser forstyrrer bakteriesammensætningen.

 

 

Spis groft, drik vand, og mindsk dårlig kropslugt

Efter længere tids brug af antiperspirant vil der være ophobede affaldsstoffer, som svedkirtlerne vil forsøge at komme af med, når de ikke længere er tilstoppet. Derfor vil overgangen fra antiperspirant til en naturlig deodorant ofte medføre øget svedtendens i en kortere periode, hvor kroppen afgifter. Du kan selv afhjælpe dårlig kropslugt ved at spise groft og varieret, drikke rigeligt med vand dagligt, dyrke motion og mindske indtaget af kød. Animalske produkter efterlader mange affaldsstoffer i tarmen, som blandt andet transporteres ud af kroppen gennem svedkirtlerne og efterlader en ubehagelig lugt, når de blandes med bakterierne på huden.

Skriv en offentlig kommentar...

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

  Subscribe  
Giv mig besked om: