Syv af de stærke til opbygning for alle aldre
April 3, 2018

 

 

I årtier har det været forbudt at bruge aminosyreterapi i Danmark, og jeg er ikke helt sikker på hvorfor, når man i samtlige lande i Europa har brugt næringsstofferne som et aktiv, både som en herlig booster til en sund sportskrop og som støtteterapi ved kroniske sygdomme.

 

Af Marianne Palm
Artiklen blev bragt i magasinet sund-forskning – april/maj 2018

 

Aminosyrer skal tilføres kroppen via kosten og eventuelle kosttilskud, og kosttilskud kan blive nødvendige, hvis du af helt forskellige årsager ikke får nok. Det kan være et problem i alle aldre og kan meget hurtigt skabe en positiv effekt, hvis aminosyrerne bliver tilført i korrekt mængde:

 

  • Småtspisende, fx ældre med mindre appetit
  • Spiseforstyrrelser, bulimi og anoreksi samt træningsafhængighed
  • Motionsdyrkere og elitesportsudøvere, der har brug for større muskelmasse
  • Personer med diverse tarmproblematikker, hvor optagelsen af næringsstoffer kan være nedsat
  • Opbygning af en sund krop før graviditet
  • Efter ulykker, hvor der kan være et stort tab af aminosyrer
  • Stressramte
  • Vægtforøgelse og vægttab
  • Større kroniske sygdomme til hjerne og nervesystem, immunforsvar og hormonsystem
  • Søvnløshed
  • Terapiresistente, der ikke reagerer som forventet på fx en manuel behandling eller ikke får nok gavn af vitaminer, mineraler og andre næringsstoffer
  • Misbrugere, mad, alkohol, stoffer
  • Veganere og vegetarer, som ikke spiser nok vegetabilske proteiner
  • Ensidig kost

 

 

Ældre optager generelt næringsstoffer ringere, end da de var unge, og derfor skal der være mere fokus på, at hver eneste måltid er så næringsrigt som muligt.

 

Proteiner får vi egentlig nemt, hvis vi spiser animalske produkter som fx æg, kylling, fisk, og kød i almindelighed. Når proteinet ankommer til mavesækken, nedbrydes det til polypeptider, som i tolvfingertarmen yderligere nedbrydes til aminosyrer, der optages længere nede i fordøjelsen og anvendes til at danne et utal af nye proteiner, som vi skal bruge til alle typer processer i kroppen. Ingen proteiner, intet liv!

 

Hvis vi skal kunne få proteiner nok, skal vi ikke kun spise rigeligt (men heller ikke for mange) af dem, vi skal også kunne nedbryde dem korrekt og optage dem i kroppen.

 

Det er ikke alle forundt at være god til det. Især for lidt mavesyre kan være et problem, for det går ud over nedbrydningen, fordi det første skridt i omdannelsen styres herfra.

 

Der indgår to processer: proteinfordøjelsen, og hvor de bliver gendannet, den såkaldte proteinsyntese. Spyt og mavesæk starter proteinfordøjelsen, og det er i tolvfingertarmen lige efter mavesækken, at tre enzymer, trypsin, chymotrypsin og elastase, spalter til korte polypeptider og peptider, der senere bliver gendannet til de mange proteinkæder, vi har brug for til alle kroppens celler.

 

Vi forbruger typisk flere aminosyrer, end vi kan spise os til, og derfor har kroppen en mekanisme, hvor man fx ved den naturlige nedbrydning af muskelceller kan genanvende aminosyrer. Men det er ikke nok for især personer, der hører til i en eller flere af de nævnte grupper ovenfor.

 

Proteinerne indgår også i afgiftningen af affaldsstoffer, der dannes i kroppen under fordøjelsen, samt når kroppen skal fjerne de stoffer, der tilføres udefra, såsom kemikalier, tungmetaller, alkohol, bakterier og vira. Parallelt opstår der også en del affaldsstoffer, når kroppen udsættes for slag, traumer, gennemgår operationer og har forkerte arbejdsstillinger. Her har protein også en vigtig funktion.

 

Proteinerne bliver, efter de er nedbrudt til mindre stykker i mave-/tarmkanalen, transporteret ud i blodbanen og ført med blodet rundt til, hvor de skal anvendes.

 

Er der flere aminosyrer, end man skal bruge til at bygge proteiner med, vil de blive forbrændt eller omdannet til fedt. Så ligesom med så meget andet skal der balance til.

 

Natur-Drogeriet har specialiseret sig i aminosyreterapi oven i deres specialiserede viden om urter.

 

Her finder du syv stærke, du let kan anvende i perioder i dit liv, hvor du har brug for støtteterapi til en eller flere kropsfunktioner eller til at præstere endnu bedre mentalt som fysisk.

 

Alle processer forbruger aminosyrer, både fysisk og psykisk, så en høj tilgængelighed i vores dagligdag er nødvendig.

 

Kroppen har brug for protein for at fungere korrekt og opbygge muskelmasse, danne collagent væv, styrke immunforsvaret, regulere hormoner, kontrollere nervesystemet, nedbryde og bearbejde og omdanne føden til brugbart materiale i kroppen.

 

 

Syv stærke fra Helsekassen

Da aminosyrer kan anvendes alle steder i kroppen til et utal af funktioner, er her kun nævnt nøgleegenskaber for de enkelte. Du kan bruge dem som støtte terapi i alt fra en måned til flere måneder efter behov. Sørg samtidig for at spise godt med proteiner fra enten animalske kilder, fx kød, mælkeprodukter og æg, eller vegetabilske kilder, hvor bønner, ærter, frø og linser kommer ind på førstepladsen. Faktisk er æg den bedst fuldgyldige proteinkilde, der findes, men du kan sagtens nøjes med at spise proteiner fra planteriget, men spis dem hver dag! Og ved særlige situationer i livet vil det være rigtig godt at supplere med fx æg og fisk.

 

Lider du af alvorlige sygdomme eller er gravid og ammer, bør du rådføre dig med professionelle behandlere.

 

  • L – Arginin
  • L – Carnitin
  • L – Cystein
  • L – Glutamin
  • L – Lysin
  • L – Taurin
  • L – Tryptophan

 

Kroppens byggesten – protein – er opkaldt efter det græske ord proteios, som betyder livsvigtig. Det livsvigtige protein består af en lang kæde af aminosyrer, ligesom en perlekæde.

 

 

L-Arginin

 

Egenskaber:

 

  • Anvendes til at forebygge forkølelser.
  • Anvendes mod nedsat mental funktion hos ældre (senildemens).
  • Mod rejsningsbesvær hos mænd og seksuel dysfunktion hos kvinder.
  • Migræne, visse typer.
  • Medvirker til at sænke et højt blodtryk og forebygger kredsløbssygdomme, sænker kolesteroltallet.
  • Mod vindueskiggersyndrom (claudicatio intermittens) pga. blokerede arterier i benene.
  • Booster immunsystemet og aktiverer thymuskirtlen i produktionen af flere T- lymfocytter.
  • Øger udholdenhed ved fysisk aktivitet og bedre restitution.
  • Virker mod blærebetændelse ved at styrke kredsløbet i blæren.
  • Beskytter mod infektion efter operation.
  • Medvirker til leverafgiftning og neutraliserer ammoniakophobninger i kroppen.
  • Medvirker til opbygning af knogler og sener samt opbygning af collagen.
  • Er vital for muskelstofskiftet, øger muskelmasse og reducerer kropsfedt.
  • Ved svær sygdom, stress og traumer er arginin essentiel.

Må ikke anvendes ved herpes! Derimod kan du få glæde af L-lysin. De to aminosyrer skal være i balance med hinanden …

 

 

 

L- Carnitin

 

Egenskaber:

 

  • Booster gluthation og hjælper dermed med afgiftning af cellerne.
  • Anti-age bl.a. for hudceller, hjerte, kredsløb og muskler.
  • Muskler, opbygning, udholdenhed og mere energi.
  • Vigtig for hurtig restitution efter hårdt muskelarbejde og skader.
  • Virker stærkt sammen med andre antioxidanter som fx E-vitamin og zink.
  • Forebygger alkoholskader.
  • Vigtig for hjertemusklen, kan afhjælpe træthed pga. hjerteproblemer.
  • Udrensning af tungmetaller.
  • Et studie på 1.000 autistiske børn viste rigtig gode resultater målt på kontakt til andre mennesker.
  • Vigtig for mange neurologiske sygdomme som fx demens, Alzheimers, Parkinsons m.m.
    Forbedring af prognoser ved en del kroniske lidelser.

 

 

 

L-Cystein (også kaldet NAC, N-acetyl)

 

Egenskaber:

 

  • En aminosyre, som kroppen selv producerer, og som er vigtig i leverens afgiftning, hæver glutathion-niveauet i kroppen og konverterer homocystein til methionin. Homocystein-niveauet er et udtryk for, hvor god afgiftning hen over leveren du har.
  • Sænker risikoen for hjertesygdomme (åreforkalkning) ved at sænke homocystein-niveauerne.
  • Reducerer hårtab.
  • Har en effekt på lungesygdomme (kronisk bronkitis).
  • Vigtig i samarbejde med C-vitamin i bekæmpelsen af de frie radikaler – dermed en vigtig faktor i bekæmpelse af inflammation, der fører til kroniske sygdomme.
  • Binder tungmetaller i kroppen via gluthation.
  • Alle tilstande, hvor inflammation spiller en rolle.

 

 

Homocystein er en aminosyre, der indikerer, om din krop er i en sund balance. Mangel på B-vitaminer kan forhøje værdien af homocystein i blodet.

 

Normalt vil kroppen omdanne homocystein til vitale, beroligende og afgiftende stof- fer, men mangel på B6, B12 og folinsyre kan omdanne homocystein til gift for hjerne og krop med ubalancer til følge. Spis en multivitaminpille samt D3-vitamin og alle B-vitaminer, og sørg for gode omega-3-fedtsyrer, sunde madvaner og motion. Så kan du lettere nedbringe homocystein-tallet, som bør ligge under 6.

 

 

 

L-Glutamin

 

Egenskaber:

 

  • Arbejder i leveren og producerer gluthation.
  • Energi til alle celler, øger hjernefunktioner generelt.
  • Øger muskelstyrke, er bedst efter træning.
  • Kan nedsætte trang til alkohol, narkotika, andre drugs og sukker.
  • Kroniske inflammationer, fx gigt og autoimmune sygdomme.
  • Vægttab, modvirker sukkertrang.
  • Bidrager til bedre heling efter operationer og traumer.
  • Kan vedligeholde og reparere tarmceller og styrke tarmslimhinden.
  • Hjælper immunforsvar ved at øge mængden af lymfocytter.
  • Må aldrig tages af parkinsonpatienter, og døjer du med forstoppelse, kan glutamin forværre problemet. 

 

 

 

L- Lysin

 

Egenskaber:

 

  • Øger collagen vækst.
  • Medvirker til produktion af andre proteiner, hormoner, enzymer og immunceller.
  • Giver sunde knogler ved øget kalkabsorption, modvirker knogleskørhed.
  • Konverterer fedt til energi og medvirker til vægttab.
  • Reducerer kolesterolniveauet og mindsker risikoen for hjertesygdomme.
  • Effektiv mod herpes og forkølelse.
  • Effektiv til migræne, smerte og inflammation.
  • Vigtig for personer, der har mistet protein ved forbrændinger, skader, alvorlige ulykker og andre tilstande, hvor der har været et proteintab.
  • Vigtig ved for lavt stofskifte og kroniske infektioner, unormal vækst, anæmi og appetitløshed.
  • Acetyl-L Carnitin beskrives af forskere som noget af det mest potente anti-aging- middel, især når det kombineres med Alpha-Lipon-Syre.

 

 

 

L-Taurin

 

Egenskaber:

 

  • Stabiliserer cellemembraner overalt, men findes især i hjernen, øjnene, resten af centralnervesystemet, i hjertet og i musklerne.
  • Børn danner ikke taurin, voksne danner det fra methionin og L-cystein, hvis der er nok enzymer og B-6.
  • Vegetarer kan let komme til at mange taurin.
  • Stress og muskelarbejde øger behovet.
  • Stærk antioxidant og vigtig for diabetikere.
  • Sammen med zink vigtig for synet.
  • Vanddrivende naturligt, men må ikke bruges ved forhøjet kalium (visse sygdomme).
  • Vanddrivende ved væskeophobninger før menstruation.
  • Modvirker forhøjet blodtryk, regulerer magnesium og kalium i cellerne.
  • Styrker hjertemusklen sammen med Q10 og L-carnitin.
  • Østrogener hæmmer optagelsen af taurin.
  • Hjælper alkoholafhængige og i risikoen for tilbagefald.

 

 

 

L-Tryptofan

 

Egenskaber:

 

  • Hjælper kroppen med at danne mere serotonin, og hjælper serotonin gennem blodhjernebarrieren. Serotonin er et neurotransmitterstof, som hjælper på depression, modløshed og koncentrationsbesvær.
  • Serotonin omdannes til neurohormonet melatonin, som regulerer søvnrytmen i kroppen. Effektivt ved jetlag.
  • Børn med ADHD har ved undersøgelser udvist mangel på tryptofan i hjernen. Overspisning kan skyldes mangel på L-tryptofan, og stoffet medvirker til reguleringen af appetitten.
  • Depression kan skyldes mangel på L-tryptofan, og stoffet er forstadiet til serotonin.
  • Søvnløshed kan skyldes mangel på melatonin.
  • PMS: L-tryptofan øger smertetærskel.
  • OCD: Der er observeret en bedring ved indtagelse af L-tryptofan.
  • Skizofreni: L-tryptofan har været nyttig over for symptomer som aggression og hukommelse.
  • Vægttab: L-tryptofan tages sammen med L-glutamin.
  • Afslapning: L-tryptofan giver ro, velvære og bidrager til, at man føler sig afslappet.

 

 

Sund-forskning har ofte skrevet om TryptoN*AT-kapsler. Læs artiklerne som både giver bedre søvn om natten og bedre humør om dagen på www.sund-forskning.dk

Skriv en offentlig kommentar...

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

  Subscribe  
Giv mig besked om: