Tai Chi, Qi Gong og standing meditation – balance i sind, krop og sjæl
October 28, 2016

tai-chi

Artiklen blev bragt i magasinet sund-forskning og //mig//i december 2015.

Af Marianne Palm

 

Know yourself

Do your best

Make a little progress every day.

Don ́t overdo it

 

– Master Jou Tsung Hwa

 

Tai Chi, Qi Gong og standing meditation

Balance i sind, krop og sjæl

 

At få himlen ned på jorden, eller i det mindste blot at få vores forvirrede sind til at arte sig konstruktivt, er en kunstart. Du kender sikkert alt for godt, når hjernen kører af med dig, du kan ikke slappe af, der er uro, som ikke vil lægge sig. Her kan meditation og mindfulness være en rigtig god ide. At lære at være i nuet frem for altid at være i fortid eller fremtid…

 

Al sindsforvirring lagres i kroppen

Men hvad med kroppen? Det er jo netop den, der meget ofte lagrer al vores sindsforvirring, de gamle og nye traumer og den velkendte knude i maven er blot et af de steder, hvor kroppen fortæller dig, at noget er galt, noget skal forandres.

 

Netop Tai Chi, Qi Gong og stående meditation får kroppen med, og netop de tre teknikker er Torben Bremann, vores faste skribent, en mester i.

 

Og det er da også en mesterlig bog, han har begået. Trin for trin bliver vi guidet gennem de tre metoder, får det bedste fra hans lærere og det bedste fra Torbens mange år som Tai Chi- og Qi Gonglærer, fitnessinstruktør og afspændingspædagog.

 

Bogen er på en og samme tid en introduktion og en dybdegående indføring i Tai Chi, standing meditation og Qi Gong, og de bagvedliggende principper. Bogen er derfor både til nybegynderen og den øvede, til eleven og læreren. Bogen rummer et væld af træningstips, instruktive fotos og links til videoklip af centrale øvelser.

 

Træk vejret, gør det godt, og bliv rask

Du får også et væld af ”helt nede på jorden” informationer, fx noget så banalt men livsvigtigt som at kunne trække vejret korrekt. Rigtig mange sygdomme, bl.a. i fordøjelse og luftveje, handler om at få trukket vejret. Og viden er vejen til sundhed. Når du forstår, hvordan fx din mellemgulvsmuskel virker, vil du også aktivt kunne gøre noget godt for dig selv. Helt uforpligtende, og så er det gratis.

 

Kom blot i gang

De tre teknikker kan trænes af alle uanset alder. Det kan tilpasses den enkeltes
formåen, og der kan tages hensyn til alverdens skavanker. Du kan udføre en del af øvelserne liggende eller siddende.

 

At være ”fit” er ikke det samme som at have et godt helbred. ”Fit” handler om muskler og sportspræstationer, om kroppens ydre udtryk, hvorimod et godt helbred også handler om kroppens indre tilstand.

Energi – kropsenergi – kan både skabes og akkumuleres – og ødelægges og drænes.

 

Tro det eller ej, men det er bugåndedrættet til venstre, der er det sunde, men den mere vestlige ide om at trække maven ind og skyde brystet frem hindrer en god vejrtrækning, et åndedræt, der kan støtte og skabe energi i hele kroppen.

Skriv en offentlig kommentar...

Vær den første til at kommentere!

Giv mig besked om:
wpDiscuz