Tamponen –en betænkelig historie
July 19, 2011

Tamponen - en betænkelig historie

 

Lægen Earle Haas opfandt i 1930’erne den moderne tampon af ren bomuld, og siden da har opfindelsen og de industrielle fremstillingsmetoder efterladt sig et blodigt spor af sygdom og død.

 

Menstruationsbeskyttelse gennem årtusinder
Kvinder har gennem tiderne altid haft fokus på deres menstruation og hvorledes, de kunne mindske generne ved blødningen.

Hos nordamerikanske indianere sad de menstruerende kvinder i et særligt mensestelt det antal dage, deres periode varede, og i det gamle Ægypten brugte kvinderne tamponer af blødgjort papyrus.

Andre steder i verden har opfindsomheden heller ikke ladt noget tilbage, og kvinderne har brugt alt fra uldtotter, græs, natursvampe, mos, klude og hjemmesyede eller strikkede bind.

Vi kender ikke de ricisi, der dengang var forbundet med brugen af den hjemmelavede menstruationsbeskyttelse, men vi ved, hvilke risici der er forbundet med den moderne teknologis forkærlighed for kemikalier og syntetiske materialer.

 

Menstruationsbeskyttelse i nyere tid
Desværre har kvinder uden at vide det lagt krop til de forskellige forsøg på at udvikle den ultimative tampon med optimal sugeevne, og den teknologiske eksperimenteren har mange dødsfald på samvittigheden.

Omkring starten af 1980erne opstod et helt nyt problem omkring brug af tampon, nemlig sygdommen TSS (Toxic shock syndrome), der smittede knapt 1000 kvinder i U.S.A. alene, hvoraf næsten 50 døde i perioden fra marts 1980 til marts 1981.

Siden da har producenterne af tamponer verden over ændret på sammensætningen mange gange, og i dag har flere og flere forbrugere fået øjnene op for, hvilke krav der bør stilles til menstruationsbeskyttelse generelt.

TSS skyldes bakterietoxiner, som enten ødelægger cellerne eller cellestofskiftet. TSS infektioner smitter gennem slimhinder eller rifter og sår på huden. I de fleste tilfælde udvikles sygdommen dog ikke.

 

Fakta
En kvinde bruger omkring 125 – 150 kg. menstruationsbeskyttelse på et helt liv. Det er ca. 11.500 tamponer. Det giver næsten sig selv, at alle de kemikalierester, syntetiske stoffer m.v., som findes i de konventionelle produkter, vil have en indvirkning på kvindekroppen, da skedens slimhinder let kan optage dem.

 

Uønskede stoffer 

Selvom bomuldstamponer og bind anbefales af flere grunde, må man som forbruger være klar over, at bomuld også kan være en potentiel kilde til sygdom.

Konventionel bomuld dyrkes med op til 35 forskellige kemikalier til bekæmpelse af svampe, ukrudt og skadedyr.

I efterbehandlingen af bomuld bruges blegemidler for at få den hvide farve, forbrugerne så gerne vil have. Det kan dog ikke undgås, at der efterlades spor af de mange kemiske stoffer i menstruationsbeskyttelsen.

Dertil skal lægges coating og parfume – og hvad der ellers puttes i en tampon.

 

Kemikaliegener
Allergisk Feminin Irritation (AFI) er en af de nyere sygdomme, som rigtig mange kvinder lider af uden at vide det.

Symptomer som hudkløe, irritation i underlivsområdet, ømhed, øget udflåd og ændret intimlugt opleves af mange.

Underlivssygdomme som svamp og underlivsbetændelse er forklaringen i nogle af tilfældene, men i England rapporterer gynækologer, at 1/3 af de kvinder, der oplever ovenstående symptomer, lider af AFI.

Behandlingen vil i de fleste tilfælde være ganske ligetil; nemlig at udskifte alle bind, tamponer og trusseindlæg med mærker, der er lavet af økologisk, ubleget bomuld, som er fri for kemikalierester, syntetiske stoffer og plastik.

 

Sæbevask af de nedre regioner bør undgås.
En meget mild og parfumefri sæbe kan dog bruges i begrænset omfang. De senere år er der sket en opblomstring af sygdomme som endometriose, fibromer, underlivscancer og PCOS (polycystisk overie syndrom).

Mange par lider også af uønsket barnløshed, og det er derfor nærliggende at stille sig selv spørgsmål om, hvorvidt de mange kemikalier, vores underliv udsættes for, har en finger med i spillet med hensyn til udviklingen af de mange underlivssygdomme.

 

Moderne kvinder
Ingen i det moderne samfund ønsker formentlig at gå tilbage til de gamle græske metoder med lærredsstrimler om en pind.

Alligevel kan vi lære lidt af historien, da nutidens kvinder er nødt til at forholde sig til den moderne verden og de tusindvis af kemikalier, vi udsættes for i det daglige gennem kost, kosmetik, luftforurening, tekstiler samt meget andet.

Enkeltheden i menstruationsbeskyttelsen gennem de seneste årtusinder kan lære os, at det sagtens kan lade sig gøre at undvære den komplicerede moderne teknologi i håndteringen af kvindekroppens månedlige hyldest til frugtbarheden.

Og hvis enkeltheden i nogle af de nyere produkter kan forebygge de mange lidelser, forskere knytter til meget af den gængse menstruationsbeskyttelse, er det vigtigt, at nutidens kvinder erfarer budskabet.

 

Af Rikke Agersted, Biopat, phytoterapeut og shamanistisk healer

Telefon: 28 18 70 44 www.helseklinikken-agersted.dk

 

Skriv din kommentar her: