De skøre knogler

Knogleskørhed er med på listen over Danmarks mest udbredte og alvorlige folkesygdomme. Ifølge WHO har 400.000 danskere osteoporose, men kun 60.000 er i medicinsk behandling. Så der er god grund til at få fat i de yderligere 340.000 danskere, der uden at vide det er ramt af begyndende knogleskørhed.  Mennesker, som kan hjælpes med den rette indsats.

Den rette indsats

Knogleskørhed er et godt eksempel på en sygdom, hvor man ikke kun kan finde en enkelt behandlingsmetode, en hvid tablet, som virker. Man er nødt til at sætte ind på mange fronter på en gang, og det allervigtigste er at forebygge gennem motion, ændrede kostvaner og støtteterapi fra de bedste kosttilskud.

Man ved i dag, at mange faktorer spiller ind:

• Arveligehed: osteoporose i familien
• Manglende motion
• For lidt calcium og D-vitamin i kosten
• Rygning
• Stort alkohol- og kaffeforbrug
• Lav legemsvægt og spinkle knogler
• Tidlig overgangsalder
• Visse sygdomme, som bronkitis, leddegigt, sukkersyge, hormonale lidelser i binyrer, skjoldbruskkirtel og biskjoldbruskkirtlerne

Medicinske præparater, f.eks. binyrebarkhormoner, krampemidler, blodfortyndende medicin, vanddrivende midler og syreneutraliserende midler , som indeholder aluminium kan også være et problem.

Hvad du selv kan gøre…

Der er udbredt enighed om, at den bedste forebyggelse mod knogleskørhed er at sikre en stærk og tæt knoglemasse i de unge år, før knoglesvindet sætter ind omkring 30-35-års alderen. Jo højere mineralkoncentration i knoglerne, jo mere er der at tabe af, og jo længere tid går der, før tabet eventuelt bliver et problem. For at øge knogletætheden optimalt anbefaler officielle kilder, at man: Sørger for at få rigelig og regelmæssig motion livet igennem. Sørger for at få tilstrækkelig kalk og D-vitamin i kosten.

Motion

Knoglerne skal bruges og belastes, ellers forfalder og svinder de lige som muskler og andet væv. Derfor er motion en vigtig faktor i forebyggelse af osteoporose. Kroppen kompenserer for den belastning, den udsættes for under motion, ved at udvikle større og mere kompakte knogler. Knogletætheden kan øges med 2-8% om året med det rette motionsprogram. Programmet skal tilpasses højde, drøjde og ikke mindst alder i samråd med fysioterapeuter eller andre specialister. Få gode råd til din motion på www.sund-forskning.dk

Kosttilskud tilpasset dit behov

Eksperter i knogleskørhed anbefaler 1200-1500 mg calcium daglig til kvinder efter menopausen og 10-20 mcg D-vitamin til mennesker, som lider af osteoporose. Det er svært at nå op på disse mængder igennem kosten alene, og det vil ofte være nødvendigt at supplere med tilskud af calcium og D-vitamin. Utallige studier viser, at tilstrækkeligt tilskud af kalk medvirker til at opbygge en stærk og tæt knoglemasse og til at forebygge osteoporose ved at reducere knoglesvindet i og efter menopausen. Andre undersøgelser viser dog også, at man opnår de bedste resultater ved at kombinere calcium med andre mineraler og sporstoffer.

De meget høje dagsdoser af calcium, 1200-1500 mg til kvinder med knogleskørhed, som anbefales officielt, er heller ikke problemfri. F.eks. kan store doser calcium medføre magnesiummangel, hvilket har alvorlige konsekvenser for kalk- og knoglestofskiftet, og det kan hæmme optagelsen af jern og zink. Det forekommer mere fornuftigt at reducere calciumbehovet ved at mindske indtagelsen af animalsk protein, fosfor og salt, at reducere tabet i urinen med f.eks. bor og K-vitamin – og at øge effekten ved at kombinere med magnesium, zink, kobber, mangan m.fl. Calciumtilskud bør altid tages sammen med magnesium. Forholdet bør være højest 2:1 (2 dele calcium til 1 del magnesium), mere magnesium er sandsynligvis bedre.

Vælg det mest optagelige calciumtilskud

Der findes mange forskellige typer calciumtilskud. De hyppigst anvendte er karbonat, citrat og aminosyrekelat. Hvis mavesyreproduktionen er normal, optages de alle godt, citrat og aminosyrekelat dog bedre end karbonat. Ved for lidt mavesyre, som ofte ses hos ældre, optages citrat og aminosyrekelat langt bedre end karbonat. Andre organiske calciumforbindelser som citrat-malat og gluconat optages også godt. Østersskal er karbonat indlejret i en organisk coating, og det optages bedre end karbonat. Hydroxyapatit er den form, hvori calcium og fosfor forefindes i knoglerne, og optageligheden er lav. Dolomit indeholder calcium sammen med magnesium i forholdet ca. 3:2. Visse former for calcium fra naturlig kilde er under mistanke for at indeholde uacceptable mængder af bly. Det gælder f.eks. dolomit, benmel, hydroxyapatit og østersskal. Disse råvarer findes i acceptable kvaliteter, men det er op til producenterne at sikre, at blyindholdet er max. 1 mcg per 800 mg calcium.

Bliv klog på knoglerne

De fleste af os har nok en tendens til at betragte knoglerne som noget statisk og nærmest livløst, som støtter og beskytter, men i øvrigt er inaktivt og passivt. I virkeligheden består knoglerne af levende, aktivt væv, som livet igennem er under konstant nedbrydning og genopbygning, fornyer sig selv og udøver vigtige regulerende funktioner. Knoglevæv er depot for mange minera-ler, primært calcium og fosfor, men også magnesium, silicium, natrium, kalium, klorid, fluorid og flere spormineraler. Knoglerne regulerer blodets calciumbalance og leverer kalk til bl.a. nerve-, hjerte- og muskelfunktioner og medvirker i regulation af blodets syre-basebalance og koagulation.

Knoglevæv består af to dele:

1. Mineraldelen, som udgør ca. 70 % af knoglernes vægt. De to dominerende mineraler er calcium og fosfor.
2. Den organiske matrix, som udgør ca. 30 % af knoglernes vægt og fortrinsvis består af protein.

Størstedelen af den organiske matrix er et netværk af bindevæv, hvori mineralerne er indlejret. Mineralerne er knoglevævets “mursten”, som giver knoglerne hårdhed og styrke. Den organiske matrix er knoglevævets “cement”, som giver knoglevævet elasticitet og brudstyrke. Hvis kalken fjernes fra knoglerne, bliver de bløde og bøjelige. Hvis den organiske matrix fjernes, mister knoglerne deres elasticitet og går let i stykker. Ved knogleskørhed sker der et svind af såvel mineraldelen som af matrixdelen. Både “murstenene” og “cementen” er nødvendige forudsætninger for knoglesundhed og styrke.

Knogle-remodelering – at forny sine knogler år efter år

Knoglevævet fornyes konstant livet igennem, og ca. 10% af knoglemassen er hele tiden under nedbrydning og genopbygning. Denne udskiftning af knoglevæv varetages af to typer af celler: osteoclaster og osteoblaster. Osteoclast betyder egentlig “knogleæder”. Disse celler nedbryder knoglevæv ved at afsondre enzymer, som nedbryder den organiske matrix, og syrer, som opløser mineralsaltene. Osteoblast betyder “knogledanner”, og de genopbygger nyt knoglevæv ved at danne organisk matrix og binde mineraler. Nedbrydnings/genopbygningsprocessen kaldes under ét: knogle-remodelering og er den proces, hvorved knoglevæv reparerer skader, udskifter gammelt væv med nyt, tilpasser sig forandringer og frigør mineraler til blodet. 10-30 % af skelettet remodeleres (fornyes) i løbet af et år.

OsteoBlast – de Bygges op

Knogle-remodelering er vigtig hele livet. I barndommen og ungdommen er knogleopbygningen dominerende i forhold til knoglenedbrydningen. Derfor er der en tilvækst af knoglemasse, knoglerne vokser, bliver større og kraftigere. Efter 30-35-års alderen skifter billedet gradvist. Knoglenedbrydningen begynder at foregå med lidt større hastighed end knogleopbygningen. Det mønster ligger dog langt fra fast, for man godt kan miste knoglevæv i de unge år pga. f.eks. fejlernæring, manglende motion eller sygdom. Lige som man sagtens kan øge knogletætheden efter de 30 ved hjælp af motion og fornuftig ernæring. Ved at knoglerne hele tiden kan forny sig, kan de også tilpasse sig nye forhold. Belastninger får knoglerne til at tilpasse sig, så de kan ændre størrelse og tæthed afhængig af, hvor meget de bliver brugt. Motion er her en meget vigtig faktor, så man undgår trætte og gennemhullede knogler, som let brækker. Vedvarende belastninger medfører mikroskopiske skader og brud i knoglevæv. Gennem remodelering fjernes disse svækkede, beskadigede områder, og der opbygges i stedet nyt, sundt knoglevæv med høj brudstyrke.

Regulation af knogleremodelering

Balancen mellem osteoclasters knogle-nedbrydning og osteoblasters knogledannelse reguleres af vitaminer og hormoner, hvoraf de vigtigste er D-vitamin, PTH (biskjoldbruskkirtel-hormon) og calcitonin (skjoldbruskkirtel-hormon). Disse stoffer regulerer koncentrationen af calcium i blodet inden for meget snævre grænser. D-vitamin øger blodets calcium-niveau ved at fremme optagelsen i tarmen. Det fremmer også optagelsen af magnesium og fosfat. Vitaminet aktiverer osteoclaster, knoglevæv resorberes, og calcium afgives til blodet. I mindre grad hæmmer det udskillelsen af kalk i nyrerne. PTH øger calcium i blodet ved at aktivere osteoclaster, hæmme nyrernes udskillelse og fremme optagelsen i tarmen.

Nyrerne medvirker til at omdanne D-vitamin fra en inaktiv til en aktiv form, og denne funktion stimuleres af PTH. Calcitonin dannes i skjoldbruskkirtlen. Det hæmmer osteoclasters knoglenedbrydning og øger udskillelsen af kalk i nyrerne. Det har altså den modsatte virkning af PTH. Det sænker calciumkoncentrationen i blodet og øger knoglernes kalkindhold. Mange andre hormoner har indflydelse på knogle-remodelering, men i mindre grad end de tre ovennævnte. Her finder du bl.a. østrogen og progesteron, som medvirker til at opbygge og bevare knoglemassen. Glucocorticoider, som er hormoner fra binyrebarken, hæmmer osteoblaster og syntesen af kollagen, hvilket medfører knogletab og hæmmer kalkoptagelsen i tarmen. Glucocorticoider dannes i store mængder under stress. Thyroxin, et hormon fra skjoldbruskkirtlen, fremmer knoglenedbrydning ved at stimulere osteoclaster. Et andet hormon fra binyrebarken, DHEA, spiller muligvis en vigtig rolle ved osteoporose. Produktionen af DHEA falder med alderen, og da det kan omdannes til østrogen, virker det sandsynligt, at det har betydning for knoglerne. Mange studier har påvist en sammenhæng mellem lave DHEA-værdier i blodet og lav knogletæthed, men andre forskere er kommet til modstridende resultater, så dets betydning er endnu kontroversiel.

Forstyrrelser af knogleremodelering

Knogleomsætningen foregår med meget forskellig hastighed fra individ til individ. Faktisk udskifter vi knoglevæv med mellem 10 % og 30 % hvert år, og disse individuelle forhold har stor betydning for udviklingen af knogleskørhed. Efter 30-35-års alderen starter en forstyrrelse af balancen mellem knoglenedbrydning og knogledannelse. Osteoclast-aktiviteten bliver gradvist mere og mere dominerende i forhold til osteoblast-aktiviteten, og knoglerne mister mineraler og organisk væv. Ved hver ny remodele-ringscyklus mistes en ganske lille smule kalk. Knogleomsætningens hastighed er derfor medbestemmende for, hvor hurtigt knoglevævet forsvinder.Ved lav knogleomsætning mistes kalk og organisk væv langsomt, og det når måske aldrig at blive et problem, eller bliver det først sent i livet. Ved høj knogleomsætning svinder knoglevævet tilsvarende hurtigere, og der er større risiko for at få osteoporose, og på et tidligere tidspunkt i livet.

Vitaminer og mineraler

I det officielle sundhedssystem fokuseres der i for høj grad på calcium og D-vita-min i forebyggelsen af osteoporose. Osteoporose er ikke blot en kalkmangelsygdom, men skyldes i lige så høj grad en degeneration af knoglernes bindevæv (matrix). En lang række andre vitaminer og mineraler, som hjælper til med at regenerere knoglernes organiske del, er lige så vigtige som calcium og D-vitamin, og kosten som helhed – ikke blot mejeriprodukter – spiller en altafgørende rolle. Knoglernes organiske del består bl.a. af proteiner, som binder calcium og fosfor i knoglevævet. Hvis disse proteiner mang-ler, nytter det ikke meget at tilføre kalk i store mængder. Det er som at bygge et hus uden cement. Ved at kombinere calcium og D-vitamin med andre mineraler og vitaminer, kan vi sikre, at kalken bindes effektivt i knoglerne. Andre næringsstoffer som medvirker til at genopbygge den organiske matrix er magnesium, silicium, zink, kobber, mangan, C-, B6- og B12-vitamin og folinsyre.Når de kombineres med en fornuftig kost, motion, calcium og D-vitamin, for-mår disse stoffer ikke blot at reducere knoglernes kalktab, men også at genopbygge og remineralisere knoglevæv.

Alle de andre vitaminer og mineraler

De fleste vitaminer og mineraler er nødvendige for en god knoglestruktur.

A-vitamin
skal være til stede i rette mængder – hverken mere eller mindre – for at være behjælpelig for både osteoclasterne og osteoblasterne.

B6, B12 og folinsyre
har betydning for dannelsen af homocystein. Homocystein er et mellemprodukt i en lang og lidt indviklet snak om stofskifteprocesser, men for meget skaber muligvis knogleskørhed. Kvinder i overgangsalderen har for meget homocystein i blodet.

C-vitamin
er med til at danne kollagen, som udgør størsteparten af knoglernes organiske matrix.

K-vitamin
reducerer sammen med bor kalktabet via urinen. I dag mener man, at K-vitamin måske er lige så vigtigt for knoglerne, som D-vitamin, da K-vitamin skal hjælpe med at danne knogleprotein. Magnesium og Calcium er nævnt rundt omkring i artiklen, men der er mange andre mineraler, som har betydning for sunde knogler.

Fosfor
får vi mere end rigeligt af, hvis vi spiser kød meget ofte. Men fosfor er næst efter Calcium det mineral, der er mest af i knogler og tænder. Vi får for meget fra kød, fjerkræ, fisk, æg, mejeriprodukter, nødder, bælgfrugter, kornprodukter og cola.

Zink
har stor betydning for knoglerne, da mineralet aktiverer osteoblaster og er med i produktionen af kollagen og bindevævets grundsubstans, kondroitinsulfat. Zink er også sammen med kobber og mangan vigtig for mineralisering af knoglerne.

Kobber
har betydning for syntesen af knoglernes organiske matrix. Mineralet er via nogle enzymer med til at indbygge collagen og elastin i knoglevæv og danner krydsbindinger i bindevævet, som øger knoglernes styrke. Givet sammen med calcium øger kobber knoglemineraliseringen. Mangan har ligesom kobber og zink betydning for opbygning af knoglernes organiske matrix og øger indlejringen af calcium i knoglevævet.

Silicium
er nødvendigt for enzymet propylhydroxylase, som fremmer dannelsen af kollagen i knogler, brusk og andet bindevæv. Den største koncentration af silicium i knoglevæv findes i osteoblas-ter, hvor det øger dannelsen af organisk matrix og mineralisering af knoglerne. Vælg så letoptagelige mineraler som muligt Din kost bør være alsidig, og læg især vægt på at få de rette fedtsyrer, som er med til at danne og transportere de hormoner, som skal modvirke knog-leskørhed. På Helsehylden finder du især

Osteoform
som sammen med fx Omnimin har nok af de vitaminer og mineraler, du har brug for til at forebygge og behandle knogleskørhed.