TRX Træning
April 23, 2012

trx2

Alt hvad der står nedenfor lyder meget højtideligt og reklameagtigt. Men find lige din indre powerwoman frem, og gå på youtube og se, hvad man kan med to remme. Advarsel! Køb de originale, jeg har prøvet nogle billige kopier fra hist og pist, og de er bare ikke det samme.
God træning, tag mig med.
Marianne Palm

Det store varierede øvelsesudvalg, der findes med TRX Suspension Training, er en helt unik træningsform. En træning, der er med til at gøre hele kroppen funktionelt stærk til hverdagens gøremål. TRX Suspension Training er træning for hele kroppen og adskiller sig fra den mere konventionelle træning ved at engagere flere led og muskler i bevægelserne. Med TRX træner du styrke, fleksibilitet, mobilitet og balance i alle øvelser. Belastningen er udelukkende din egen kropsvægt og involvering af muskulatur i alle øvelser. Ingen håndvægte, ingen maskiner, blot et sæt remme med håndtag i enderne.Remmenes længde kan varieres, og håndtagene kan også bruges som løkker til fødderne. Få en introduktion, så du kan lave øvelserne rigtigt.  Den kan du få i fitnesscenteret, men øvelserne kan let udføres hjemme.

HUSK at:
Det er vigtigt at motionere kroppen, men lige så vigtigt at motionere åndedrættet. Træthed, uoplagthed samt manglende overskud kan skyldes, du ikke trækker vejret optimalt.

 

Leave a Reply

Vær den første til at kommentere!

Notify of
wpDiscuz