U-TURN, let the change begin!
June 2, 2017
 
 
 

Vi skriver januar 2015, da Bente Klarlund Pedersen og Chris MacDonald offentliggør det storstilede forskningsprojekt i Aftenshowet på DR1. Et projekt, som stadfæster den påstand, Chris allerede havde råbt højt om i mange år: At livsstilsændringer giver vores helbred langt bedre odds end medicin.

// Pernille Borg

U-TURN 2, som forskningsprojektet døbes, er en udløber af tv-programmet U-TURN med Chris MacDonald fra 2013, hvor deltagerne forbedrede deres sygdomsbillede ved hjælp af livsstilsændringer. Projektets formål var at undersøge, om erfaringerne fra tv-programmet kunne overføres til en større gruppe personer med type 2 diabetes, uden at deltagerne blev fulgt af tv. Det er da også dette spændende ”first mover” projekt, som ligger til grund for vores interview med energibomben Chris MacDonald i foråret 2017.


Alle historier starter med et valg
Fire turbulente år med et enormt usundt liv fyldt med uro, fester, røg og alkohol ligger bag Chris, da han som 18-årig bliver udvekslingsstudent i Portugal. Chefredaktøren og jeg glemmer den friskserverede kaffe og rykker frem i stolene på Hotel Babette Guldsmeden. Vi forbereder os på romantik og karismatiske forbilleder, da Chris fortæller os om Portugal og det valg, han der tog. Men det var hverken værtsfamilien eller den store kærlighed, der drev ham til at tage det valg, der dengang ikke syntes så skelsættende, som det dog skulle vise sig at blive. Det var en kynisk erkendelse af, at bunden var nået, og noget måtte ændres.

Overforbruget af stimulanser og fester peaker i Portugal. Sindets mørke indhenter Chris, og han indser, at hvis han ikke skal opsluges helt, så må han tage nogle skridt i en anden retning. Han vælger derfor at starte med den ting, som han vidste, han kunne forpligte sig til – og for Chris var det motion. Han tog løbeskoene på og begyndte stille og roligt at bygge sig selv op igen. Og han har ikke kigget tilbage siden …


Forvent ikke at blive drevet af lyst
Vil du have succes med en livsstilsændring, anbefaler Chris, at du finder en hjørnesten. Den ting i dit liv, som kan gøre noget godt for dig, og som ikke er svært for dig. For Chris er det motion. For mig (red.) er det kost. For dig, kære læser, kan det være at meditere eller tænke positivt. Der findes mange muligheder, men det er vigtigt at vælge en hjørnesten, så der altid vil være i hvert fald én ”sund handling”, som vi forholdsvis ukompliceret kan gennemføre på daglig basis. Ofte ved vi godt, hvad der er bedst for os, men det kan være forbavsende svært at tage skridtet og bevæge os væk fra en adfærd, der potentielt skader os. Så start med det, du KAN ændre – og arbejd så derudfra stille og roligt. Én klods ad gangen …

Highlight Chris: Erkend, det er en lang rejse. Ligesom når man bygger lego – en proces, hvor man bygger noget op, én klods ad gangen. Highlight

For Chris MacDonald er det overraskende nok ikke lysten, der driver værket. Det er gevinsten, der er den store motivation. Så hvis vi sætter os ned og venter på, at lysten melder sig, så gør vi os selv en bjørnetjeneste.

Highlight Det bliver ikke nemt, men det bliver ”nemmere”! Highlight

En livsstilsændring kræver konstant fokus og disciplin, selv for en mand som Chris, der har været i gang, siden han var 18 år. Det er aldrig blevet en vane, noget der bare kører på autopilot. Han er fx aldrig endt på en løbetur, hvor han tog sig selv i at tænke, ”hvordan pokker er jeg havnet her”! Det er bevidste valg, han tager HVER eneste dag. Han kalder dem selv ”stærkt pålidelige rutiner”, som støtter ham til daglig. Der er overvejelser, planlægning og disciplin involveret i de daglige løbeture.


”Det funker”-zonen
Som homo sapiens har vi en indbygget robusthed og exceptionel evne til at tilvænne os, mener Chris. Robusthed er en evne til at blive ved med at fungere, selvom vilkårene for optimal trivsel ikke er til stede. Det er selvfølgelig den evne, der har bragt os så langt, som vi trods alt er i dag, men robustheden bliver usund, når vi lever i ”det funker-zonen” i for lang tid. Når vi tilvænner os pressede situationer med mad på farten, rødglødende mobile devices og for lidt søvn og motion. ”Det funker-zonen” er, når vi fungerer; dagligdagen kører, vi opretholder jobbet, vi husker (for det meste) at give børnene mad, men vi nedslides stille og roligt, vi udvikler os ikke, og vi sætter vores helbred på spil.

Vi kan godt øge vores kapacitet i ”det funker-zonen”, men kun hvis vi størstedelen af vores tid befinder os i den ”optimale zone”, dér hvor vilkårene for optimal trivsel er til stede, dér hvor vi kan restituere. Mange af os sidder fast i ”det funker-zonen”, vi er fanget i hamsterhjulet og giver vores liv et ”7-tal”; det kunne være bedre, det kunne være dårligere. Men fordi vi mennesker er så gode til at ”tilvænne os”, så mener Chris, at skalaen er forvrænget, og dette ”7-tal” mere sandsynligt er et ”4-tal”.

Vi kan selvfølgelig være fanget af omstændigheder, der sætter os i ”den dysfunktionelle zone” eller ”det funker-zonen”. Men vi kan meget ofte påvirke vores vilkår, mener Chris. Vi har selv et ansvar for at skabe de vilkår, der giver os det bedste liv, den sunde krop, det sunde sind. Vilkår, der skaber optimal trivsel.

Highlight Vi begår en fejl, når vi tror, det kan fikses ”med et snuptag”. Highlight

Som resten af verden, så ligger vi under for ”det medicinske paradigme”. Vi adopterer det i vores liv og den måde, hvormed vi løser udfordringer. Vi ved, at når vi tager antibiotikakur i en kort periode, kan vi fjerne noget uønsket som fx en infektion. Samme indstilling vælger vi, når vi mener, en hurtig suppekur eller en diæt kan forandre vores liv og gøre os sunde og raske. Vi vil hellere tage en pille end tage de nødvendige og krævende skridt, der gør os sundere. Vi har så travlt, at vi lukker øjnene og vælger den hurtige løsning.


Et banebrydende projekt
Før U-TURN har den videnskabelige litteratur på livsstilsændringer versus medicin ikke præsenteret særlig overbevisende forskning. Sammenlignet med lignende store studier fra tidligere, hvor kun 5-10 % mennesker blev reduceret i deres forbrug af diabetesmedicin, så formåede U-TURN-projektet at få hele 74 % til at reducere deres indtag, og lidt over halvdelen kom helt af med deres medicin. I kontrolgruppen, som alene fik optimal standard diabetesbehandling, måtte 44 % intensivere deres medicinindtag … (red: kontrolgruppen fortsatte det, de plejede at gøre uden livsstilsændringer).

Alle indeværende reviews på U-TURN-forskningen har da også kun været positive og med stor ros til projektet.

74 % reducerede deres medicinindtag, og over halvdelen kom helt af med deres medicin!

 

Med udgangspunkt i U-TURN 2-forskningen udvikler TrygFondens Center for Aktiv Sundhed nu nye træningsformer, der kan anvendes som ideel behandling af personer med en række kroniske sygdomme med fælles behandlingsudfordringer. Det gøres ud fra erkendelsen, at fysisk træning også har en plads i behandlingen og ikke kun forebyggelsen af en lang række kroniske sygdomme, fx type 2 diabetes/metabolisk syndrom, hjertekarsygdomme, visse cancerformer, kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) og leversygdomme.

Kort om projektet
Inklusionskriterierne for deltagelse i U-TURN 2 var

  • Har type 2 diabetes
  • Bruger højest to slags medicin mod diabetes. Dette må ikke være insulin.
  • 18 år eller ældre
  • Ikke gravid
  • Lider ikke af stofskifte-, lever-, nyre-, hjerte- eller lungesygdomme
  • Har ikke handicap, som umuliggør, at du kan deltage i intensive motionsformer
  • Har et BMI højere end 25 og lavere end 40

Man undersøgte, om man gennem intensiv livsstilsomlægning kunne forbedre blodsukkerkontrollen hos personer med type 2 diabetes til et niveau, hvor de kunne mindske medicinforbruget.

Deltagerne var velregulerede i deres diabetes ved projektets start, hvilket skulle sikre, at en given virkning ikke kunne skyldes tidligere dårlig reguleret diabetes. Endvidere lagde man vægt på, at de tilknyttede endokrinologer, der regulerede medicinen igennem hele forløbet, ikke kunne se, hvilken person de regulerede, igen for at sikre, at enhver givende effekt i undersøgelsen ikke kunne skyldes, at interventionsgruppen var velreguleret, mens kontrolgruppen ikke var.

Projektet var omfattende og er til dato et af de bedst sammensatte forskningsstudier inden for området. Det bestod af coaching, personlig træning op til seks gange pr. uge a 30-60 minutters kredsløbstræning, sundere kost, fysisk aktivitet og et forbedret søvnmønster.

Projektet startede i foråret 2015 med 98 deltagere og forløb over et år med opfølgning efter to år.

I løbet af det første år skulle deltagerne møde op på TrygFondens Center for Aktiv Sundhed fem gange. Der foretog man diverse undersøgelser, blandt andet sukkerbelastning, test af fysisk form, blodprøvetagning, kognitive tests samt bestemmelse af muskel- og fedtmasse. Året efter kørte der endnu en testrunde.

Du kan se de nærmere detaljer med grafer etc. i sund-forskning, magasinet juni/juli 2017

 


Hvad er REALISTISK, og hvad er NØDVENDIGT
Med tydelig frustration siger Chris: Vi må ikke blive tabt i diskussionen om, hvad der er realistisk! Vi skal i stedet diskutere, hvad der er nødvendigt. Og derudfra må vi finde ud af, HVORFOR det, der er nødvendigt, ikke er realistisk. Og så må vi samle os om bordet og finde ud af, hvad gør vi som samfund, som politiker, som skole, som arbejdsplads, for at det, der er nødvendigt, kan blive realistisk. Vi må ikke kaste data og information til side, fordi nogle siger, det ikke er realistisk. For er det nødvendigt, så bliver vi nødt til at tage ansvar og forholde os til det!

Da Chris først betrådte området inden for søvnforskning faldt han selv i fælden ”realistisk eller nødvendigt”. Han havde et travlt liv som atlet og på universitetet. Så da verdens førende søvnforskere sagde til ham, at 7-8 timers kvalitetssøvn er nødvendigt for et sundt liv, passede det ikke ind i hans liv; det var jo ikke realistisk! Men en forsker gav ham et stærkt svar: ”Jeg forsker ikke i det, der er realistisk, jeg forsker i det, der er nødvendigt”. Og denne indstilling har fulgt Chris lige siden. Og Chris supplerer: ”Det handler om vores indstilling til, hvad der er realistisk. Tror vi på det, så virker det. Tror vi ikke på det, så virker det ikke.”


Når det normale er ekstremt
Hvis vi tænker i evolution, så kan man roligt sige, at vores gener forventer, at vi er i bevægelse. De forventer rene, uforarbejdede madvarer, de er ikke designet til det liv, vi lever i dag. Tag folk væk fra det moderne liv, og der sker store ændringer i sundheden. Chris tog i 2013 U-TURN-deltagerne på en seksugers vandretur i Frankrig, og den positive ændring i deres helbred var slående – blot ved at komme væk fra det moderne liv.

Highlight Turen tilvejebragte nogle vilkår og omstændigheder, der gjorde, at kroppens selvregulerende processer fik plads til at gøre deres naturlige arbejde. Highlight

Chris betragter hverken sit liv som ekstremt eller voldsomt sundt, for ham er det normalt. Han synes, at det vi i dag betragter som normalt, DET er ekstremt. Hvordan kan man ellers komme så tæt på naturlig sundhed på så kort tid ved blot at være væk fra den mad, de rytmer, den manglende motion og andet, som er vores dagligdag? Det, vi kalder normal livsstil, er ekstremt, fastslår han. For hvis det at slukke for alle de digitale ting, der tager vores opmærksomhed og påvirker vores stressniveau, motionere en time om dagen, spise den mad, vi er skabt til at spise, få god nærværende tid sammen med gode relationer og gå i ordenlig tid i seng – hvis det er mærkeligt eller ekstremt, så er der da noget helt galt med normalen …

TANKEVÆKKENDE
I 2006 brugte vi i gennemsnit 20 minutter om dagen på vores telefon. I dag er vi oppe på tre timer! Det er en ekstrem og ildevarslende udvikling. Over en gennemsnits livslængde er det 12 år af vores liv, vi sidder med næsen i vores telefon.

Vi spørger Chris, om der findes en fællesnævner for dem, som gennemfører en livsstilsændring, og for dem, som falder tilbage. Han svarer, at det tydeligt er det, som foregår i vores sociale netværk; hvad gør vores kone/mand, familie og kolleger. Forsøger de at bakke dig op og selv leve sundere, så er dine odds gode. Hvis ikke, så ender man ofte tilbage i samme spor. Motivation er nemlig ikke kun drevet af, hvad der foregår i vores egne hjerner og egen vilje. Den er også drevet af input og opbakning fra andre mennesker.

Blandt de mest unikke oplevelser i Chris’ mange tv-projekter var da også de ting, der skete, når man tog en hel arbejdsplads (Chris på chokoladefabrikken) eller et helt gymnasium (Chris på skolebænken) eller en hel by (by på skrump). Når vi i flok beslutter os for en kulturændring, så bliver energien og resultatet enormt.


Livsstil som medicin?
Dette må aldrig nogen sinde blive et klinisk spørgsmål, det er et kulturelt spørgsmål, mener Chris.

Vi har i dag tilstrækkelig data til at tage de valg, der gør, at vi kan aflevere en kultur til vores børn, hvor otte ud af 10 livsstilslidelser kan forebygges. De vil endog aldrig opstå, hvis vi tager det i opløbet: Hvis vi inkorporerer en times daglig motion og bevægelse og en sund varieret kost i vores skoler og børnehaver. Så må vi skære noget andet fra, for at få skemaet til at gå op. For forskning viser, at motionen er vigtigere. Vi vil få sundere børn, et sundere samfund – og spare penge på sundhedsvæsnet! Men afstanden mellem, hvad vi gør, og hvad vi ved, er desværre enorm. Det arbejde, som skal gøres for at lukke det hul, er ikke gjort, og der er heller ingen, der gør det nu …

Chris drømmer om at lave et eksperiment, hvor to virksomheder ”sættes op” mod hinanden. Én virksomhed, hvor medarbejderne har tre timers koncentreret arbejde om formiddagen, 1,5 time midt på dagen med motion og bad efterfulgt af en sund frokost og derefter tre timers arbejde om eftermiddagen. Den anden virksomhed skal man så afvikle en arbejdsdag, præcis som man ser dem afviklet i dag. Han lægger gerne hovedet på blokken, mens han udtaler ”virksomheden med indbygget motion vil opnå samme resultater – de vil endda sandsynligvis opnå bedre resultater end virksomheden, der kører efter standarden i dag. PLUS vi vil opnå meget mere som samfund.”

Den mest surrealisistiske og tankevækkende oplevelse i alt det her, det er den manglende reaktion på de resultater, U-TURN har fremlagt, siger Chris. Det havde været naturligt med en reaktion fra patientforeninger, fra læger og politikere – at nogle ville handle på det. Men intet er sket. Hvordan kan man producere og vise et meget set tv-program, et veldesignet forskningsprojekt med SÅ tydelige resultater og så opleve så stille vand bagefter, undrer det Chris …


Afslutning
Efter blot tre måneder kunne fem ud af seks deltagere i tv-programmet tage mindre diabetesmedicin, og i forskningsprojektet kunne halvdelen af de ca. 100 deltagere reducere deres diabetesmedicin, men kan flere deltagere blive helt medicinfri, og livsstilsændringerne holdes?

Center for Aktiv Sundhed (CFAS) har endnu ikke publiceret resultaterne, så vi kan desværre ikke afsløre de meget flotte resultater fra forskningen i U-TURN 2-projektet. Men vi kan sige så meget, at de er rystende (gode) … Så har du fået mod på at kaste dig ud i dit eget U-TURN-projekt, så viser nu også forskningen, at der er rigtig meget at vinde.

Hold øje med sund-forskning.dk. Så snart vi kan, vil vi lægge resultaterne ud til jer!

Stor tak til Chris og til U-TURN-projektmedarbejderne for at gå forrest!

 
.
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

 

Skriv en offentlig kommentar...

Vær den første til at kommentere!

Giv mig besked om:
wpDiscuz