Utæt tarm – leaky gut
April 10, 2018

 

 

Leaky gut er det engelske udtryk for et symptombillede, som efterhånden er kendt i brede behandlerkredse, og ikke mindst hos de mange, som lider under en utæt tarm.

 

Af Marianne Fjordgaard, ernæringsterapeut DET
Artiklen blev bragt i magasinet sund-forskning – april/maj 2018

 

 

Vores fordøjelseskanal er et langt og snoet rør fra mund til bund. Fordøjelseskanalen hos en voksen er ca. otte meter lang. Tyndtarmen er ca. 6,5 meter, og tyktarmen er ca. 1,5 meter. Overfladen svarer til arealet af en fodboldbane. I dette rør kommer vi mad, drikke, medicin, kosttilskud og miljøfaktorer, som følger med dette indtag.

 

I fordøjelsesprocesserne, der foregår i munden, mavesækken, tyndtarmen og tyktarmen, nedbrydes nutrienterne til mindre og mindre bestanddele, så de til sidst kan blive optaget eller afgiftet og udskilt. Det tager normalt mellem et og tre døgn, alt efter hvor mange fibre der er i vores kost. Det er utroligt at tænke sig, at det, der skiller det, vi har i tarmen, fra at komme ind i os, er en hinde, der er lige så tynd som den hinde, der er på vores øjne. Tarmens barriere består af et enkelt lag tætstillede celler og en slimhinde, hvor nogle immunbeskyttende stoffer befinder sig.

 

Du optager det meste i tyndtarmen, også alt det, du ikke vil have
Over 70 % af vores immunforsvar befinder sig i og omkring vores tarmsystem. Det, der er i tarmen af mad og mikroorganismer, befinder sig uden for os. Det er først, når vi optager tarmens indholdsstoffer igennem dette enkelte lag celler, at det kommer ind i os. Tarmens mikroorganismer, mikrobiotaen og tarmens immunforsvar med slgA, B- og T-lymfocytter m.m., kan sammenlignes med dørvogtere, der bestemmer, hvem der har det rigtige id-kort og må komme ind i os, og hvad der skal nægtes adgang.

 

Omkring 85 % af vores næringsstoffer optages i den øverste del af tyndtarmen. Denne sortering er afhængig af intakte tarmceller, der er tæt sammenstillede, og mellemrummene tætnet med proteinforbindelser, kaldet tight junctions. Når vi optager færdigt fordøjede næringsstoffer, bliver de optaget igennem tarmcellernes kontrolforanstaltninger (transcellulært). Det er meningen, at vi skal kunne optage små færdigfordøjede næringsstoffer. Sunde tarmceller i tyndtarmen har mange fimrehår, mikro-villi, der er med til at give fordøjelsessystemet den meget store overflade, der gør, at vi kan optage færdigfordøjede næringsstoffer.

 

Hvis vi har leaky gut, så er tarmens barrierefunktioner nedbrudt. Leaky gut kan også kaldes for gennemtrængelige tarme eller utæt tarm. Der er mange navne for den samme problematik. Når vi har leaky gut, kan vi også optage store ufordøjelige og skadelige stoffer fra tarmen. Det giver immunaktivering.

 

 

Sorteringssystemet er ude af kontrol
Når man har leaky gut, så er tarmens sunde sorteringsfunktion mistet, tarmens indholdsstoffer bliver optaget i mellemrummet mellem tarmcellerne (paracellulært), og det giver adgang ind i systemet af ikke færdigfordøjede fødevarer, toksiner og uønskede mikroorganismer og deres stofskifteprodukter. Det giver inflammation, allergiske kostreaktioner og autoimmune sygdomme. Immunforsvaret skal nemlig reagere på alt, der trænger uretmæssigt ind i kroppen, på samme måde som var det et virus, der trængte ind gennem vores slimhinder.

 

Når tarmcellerne bliver beskadiget, så giver det en inflammation, ikke kun lokalt i tarmen, men også ude systemisk. Inflammation giver smerter, varme, rødme, hævelse og nedsat bevægelighed af det ramte væv.

 

Eksempler på inflammatoriske tilstande er følgerne af skader efter fald, slag, forstuvninger eller operationer, de symptomer, man oplever efter at have brændt sig, smerter ved menstruation eller efter overdreven motion. De kroniske inflammatoriske lidelser er fx leddegigt, de inflammatoriske tarmsygdomme, eksem, psoriasis og muskelsmerter.

 

Eksempler på allergiske reaktioner er allergi over for bistik, pollen eller hasselnødder, astma og allergisk eksem, forsinkede allergiske kostreaktioner, fx over for mælkeprodukter eller andre fødevaregrupper.

 

Autoimmune sygdomme er fx leddegigt RA, psoriasis, myasthenia gravis MG, Morbus Crohn CD, dissemineret sclerose MS og insulinafhængig type 1 diabetes.

 

 

11.600 studier bekræfter problemet
Der kommer flere og flere publicerede studier, der kæder leaky gut-problematikken sammen med mange fysiske og psykiske sygdomme og ubalancer. Der er konstant kommunikation mellem tarmen og vores nervesystem. Derfor påvirkes vores psyke også, hvis vi har fordøjelsesproblemer. Vi er alle født med leaky gut. Hos raske nyfødte børn er tyndtarmen meget mere gennemtrængelig, således at også overordentligt store molekyler optages direkte. Dette er meget vigtigt for at beskytte barnet mod infektioner via modermælkens immunbestanddele, indtil det selv danner immunglobuliner og andre beskyttelsesfaktorer. Barnets tarmsystem heles op inden for de første levemåneder eller det første leveår, alt efter hvilken fysisk og psykisk næring barnet får.

 

På Pub med kan man finde mere end 11.600 studier ved at søge på leaky gut eller intestinal permeability. Man kan teste, om man har leaky gut ved en laktulose-mannitol test eller en test, hvor man indtager fem forskellige små og store sukkerstoffer. Denne test hedder Intestinal Permeability and Absorption (IPA). Begge tests kan købes via Nordic Laboratories.

 

 

Hvilke faktorer giver leaky gut?
Glutenholdige kornsorter
giver leaky gut hos os alle, men nogle har en hurtigere reparationsevne end andre. Når der kommer gluten ned i vores tarmsystem, dannes der zonulin, der nedbryder tight junctions.

 

Dysbioser med uønskede bakterier, svampe, virus eller parasitter, fx efter antibiotikabehandlinger. Dysbiosen vil beskadige de tætte sammenføjninger (tight junctions), der er mellem det enkelte lag af celler. Det er det eneste, der adskiller tarmindholdet fra blod- og lymfebanerne, som ligger lige på den anden side. Normalt vil disse celler ved aktive processer bestemme, hvilke nutrienter der må lukkes ind (transcellulært), og hvilke der skal blive i tarmhulrummet. Hvis de tætte sammenføjninger bliver beskadiget, vil toksiske substanser og bakterier kunne forurene blodbanen, fordi de går ud i blodbanen gennem den beskadigede barriere. Disse uønskede substanser vil passere uden om cellelaget (paracellulært), og det vil føre til en yderligere forøgelse af tarmens gennemtrængelighed (leaky gut).

 

Det medfører et utal af symptomer, sygdomme og fører i yderste konsekvens til blodforgiftning (sepsis), hvis organismens andre afgiftningsorganer ikke kan neutralisere giftstofferne.

 

LPS lipopolysaccharider er endotoxiner fra gram-negative bakterier (dysbiose), fx fra tarmens mikrobiota. Under normale omstændigheder er det kun en mindre mængde LPS, der trænger igennem tarmens epitelvæv. Normalt vil de absorberede endotoxiner hurtigt blive fjernet af monocytterne, der befinder sig i leverens Kupffer-celler. Ved for gennemtrængelig tarmslimhinde (hullet tarm/leaky gut) vil alt for mange LPS trænge igennem tarmens barriere, og det giver inflammation og immunaktivering.

 

En vestlig kost med højt indtag af animalsk fedt, få fibre og mange stivelsesholdige kulhydrater øger mængden af LPS endotoxiner i plasma med 71 %.

 

Stress fysisk eller psykisk. Ved langtidsstress dannes cortisol, der ændrer antallet og sammensætningen af mikroorganismer i tarmen. Miljøet i tarmen bliver mere dysbiotisk og toksinproducerende. Desuden nedsættes produktionen af fordøjelsesenzymer, hvilket giver adgang til flere dysbioser og ufordøjet mad i tarmen. Dette giver enten en gærings- eller en forrådnelsestilstand i tarmene. Det øger inflammation og skader på tarmens celler og slimhinde.

 

Smertestillende medicin, fx acetylsalicylsyre, paracetamol, ibuprofen og andre tarmirriterende stoffer, fx overdrevent indtag af kaffe og alkohol m.m.

 

Fødevarereaktioner. Indtagelse af fødevarer, der giver immunaktivering hos den enkelte, fx mælkeprodukter, GMO, sukker m.m.

 

 

Nedsat eller manglende sIgA (sekretorisk immunoglobulin)
Et immunstof, der gerne skulle befinde sig på alle vores slimhinder og derved være vores første linjeforsvar imod fremmede, uønskede stoffers indtrængen.

 

 

Hvordan kan leaky gut behandles?
Det, der ikke tåles, og det, der nedbryder tarmens barriere, skal fjernes, og det, der mangler til opbygningen, skal tilføres.

 

  • Probiotika med bakterier specielt udvalgt til at reparere leaky gut – fx som det, der er i produktet Probiotic Leaky-G.
  • Spis også fermenteret mad, fx mælkesyregæret kål, kimchi m.m.
  • Kollagenpeptider af typen 2, fx som det, der er i Probiotic Leaky-G og langtidskogt suppe på ben, fx kyllingeben, også kaldet bone broth. Få proteiner nok i kosten, fx de vegetabilske proteiner fra bønner, linser og kikærter og de letfordøjelige proteiner fra fisk og fjerkræ. Hvis du bliver tung, træt og oppustet, når du indtager proteiner, kan du hjælpe din proteinfordøjelse med citronsaft, frisk ananas og papaya inden de proteinholdige måltider. Glutamin, glukosamin, cystein, glutathion, prolin og arginin er aminosyrer, der er vigtige for dannelsen af kollagener. Disse bliver forhåbentligt tilført fra proteinholdig kost.
  • Livsvigtige fedtsyrer, fx fra hørfrø, fisk, fiskeolie, fx Vect-omega, NDS BioGrown, Omega Balance 3, 6, 7 & 9 og kokosolie.
  • Zink og andre antioxidanter, fx NDS BioGrown Zn+ Zink, en zinktablet, der indeholder 15 mg zink, og som derudover også indeholder betakaroten 1,5 mg, vitamin B6 2 mg, vitamin E 3 mg og mangan 1 mg. Blåbær og andre stærkt farvede bær. Kål i alle udgaver. Grøntsagssupper og smoothies.
  • Præbiotiske fibre. Opløselige og uopløselige ufordøjelige fibre og polysakkarider, fx fra fuldkornsprodukter, mandler, nødder, frø, kerner, grønt, fx løg, jordskok, rodfrugter, kål, æbler, pærer, havre, quinoa, brune ris, loppefrøskaller, Husk og bælgfrugter. Vi er gået fra troen på, at ”Du er, hvad du spiser” til troen på, at ”Du er, hvad dine bakterier spiser”. Probiotika opformeres af indtag af præbiotiske fibre. Du skal også nedsætte indtaget af mættet fedt og animalske kødprodukter, da det øger mængden af LPS.
  • Butyrat (smørsyre) er en kortkædet fedtsyre (SCFA) og er et stofskifteprodukt fra bakteriel fordøjelse af fibre og en vigtig energikilde for den nederste del af tyndtarmen samt tyktarmen. Denne kortkædede syre kan reparere og regenerere skadede celler. Ved at sørge for at indtage tilstrækkeligt med præbiotiske fibre opformeres en venlig mikrobiota, der selv producerer butyrat/smørsyre.
  • Fjerne dysbioser, fx med NDS Olivenbladsekstrakt, hvidløg, oregano mm.
  • Nedsætte fysisk og psykisk stress.
  • Elmebark (Ulmus rubra), Aloe vera og hørfrøafkog kan også ophele leaky gut.

 

 

Præbiotiske fibre øger:

  • Insulinsensitiviteten
  • Muskelmassen
  • Leptinsensitiviteten
  • Tarmens barriere
  • Bifidobakterier

 

 

Præbiotiske fibre nedsætter:

  • Fedtlever (Hepatic steatose)
  • Fedtstoffer i blodet
  • Blodsukkeret, hvis det er højt
  • Fedtvæv
  • Vægten
  • Fødeindtaget
  • LPS i plasma
  • Inflammation
  • Cancercelledeling og udvikling

 

 

Kollagen-peptider

30 % af proteinerne i kroppen er lejret i kollagen, som findes som bindemiddel i vores bindevæv i huden, brusk, sener, muskler, knogler, blodkar og i fordøjelseskanalen. Bindevævet er det væv, der støtter, giver struktur og form. Kollagen klistrer celler og væv sammen. Kollagen er lange kæder med poly-peptider bestående af aminosyrerne glycin, glutamin, prolin, hydroxyprolin og arginin fra nedbrudte og fordøjede proteiner fra fordøjelsen. Flere af disse kæder snor sig rundt om hinanden som flettede tove, og derved skabes struktur og fleksibilitet i vores bindevæv. Der findes ca. 28 forskellige former for kollagener, men det er især type 2 kollagenerne, der findes i vores tarm, brusk, led, knogler og i vores immunsystem. De kollagen-peptider, der er i NDS Probiotic Leaky-G, er type 2 kollagener. Efter 20-29-årsalderen falder vores produktion af kollagen med ca. 1 % om året.

 

 

Probiotika

Vi har over 10 gange flere bakterier i og på os, end vi har menneskeceller. De fleste befinder sig i vores mavetarmkanal. Disse bakterier skal i samarbejde med vores immunforsvar beslutte sig for, hvad der skal reageres på, hvordan der i givet fald skal reageres, allergisk eller autoimmunt, og hvad der er tilladt at komme tæt på vores barrierer på vores hud, slimhinder i hele kroppen og i tarmsystemet. Det, der skiller det mad og de mikroorganismer, der er i vores tarmsystem, fra at komme ind i os, er en tarmslimhinde bestående af kun et lag tætstillede celler. Vores immunforsvar tager hele tiden beslutninger om, hvad af det, der er i vores tarmsystem af mad og mikroorganismer, der skal reageres på, og om der skal reageres med en allergi, en autoimmunreaktion, eller om der ikke skal reageres. Hvis immunsystemet vælger at reagere på tarmens indhold eller det, der kommer tæt på vores andre slimhinder, vil det altid bevirke en inflammation med forøget TNFα, IL-1β og IL-6 og høj CRP, der skader alle vores celler.

 

Inflammation giver rødme, varme, smerter, hævelse og nedsat bevægelighed også i tarmens celler. Bakterierne i NDS® Probiotic Leaky-G er udviklet til at styrke tarmens barrierefunktion samt at afbalancere immunforsvaret i tarmens barrierefunktion, så dannelsen af de inflammatoriske signalstoffer, fx TNFα, IL-1β og IL-6 og høj CRP, nedsættes. Gavnlig mikrobiota, kollagen, de livsvigtige fedtstoffer og antioxidanterne C, E og zink beskytter også mod skaderne fra inflammation. Et nyligt publiceret studie, hvor man gav 30 dages tilskud med probiotika, viste, at det nedsatte dysbiotiske LPS med 42 %.

 

 

Her er nogle af de mange roller, probiotika spiller i kroppen

  • Bevaring af tight junctions/beskytter mod leaky gut
  • Bevaring af tarmens barrierer
  • Fordøjelsen og optagelsen af kostens nutrienter, især i den øverste del af tyndtarmen
  • Produktion af vitaminerne B12, folat, niacin B3 og K-vitamin
  • Fermentering af ikke fordøjelige fibre
  • Produktion af kortkædede fedtsyrer SCFA, fx butyrat, som er et vigtigt brændstof til hjernen og tarmen, og acetat, som er involveret i appetitreguleringen
  • Omsætning af kalorier – påvirker evnen til vægttab
  • Hovedrolle i stofskiftet
  • Influerer i gen-ekspression (tænder eller slukker for vores gener)
  • Udvikling og regulering af immunsystemet
  • Regulerer de cytokiner, som giver inflammation
  • Beskytter mod overstimulering af immunsystemet, fx ved allergier og autoimmune sygdomme
  • Producerer naturligt antibiotika
  • Beskytter mod patogener ved at udkonkurrere de uønskede og ved at være de fleste
  • Producerer vores neurotransmittere, fx dopamin, serotonin, GABA og acetylkolin

Skriv en offentlig kommentar...

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

  Subscribe  
Giv mig besked om: