Valle
April 24, 2012

alpekombjælle

 

Den valle, der nævnes her, er forarbejdet, så den ikke indeholder lactose. Der henvises til et produkt, som fx Valleforce. Almindelig valle, der ikke er forarbejdet, indeholder lactose, og kan derfor ikke anvendes af lactoseintolerante – eller allergikere.

 

Intro
En skiløber, som sværger til træski og langrend, vil straks tænke på det klister, man smører under sine ski. Men valle er andet end det. Valle er faktisk et af verdens ældste lægemidler, men må i dag regnes for en fødevare. Men det er jo også godt nok, for som Hippokrates sagde for 2.400 år siden: ”Lad din mad være din medicin, og lad din medicin være din kost.”

 

Historie
I 1700-tallet opdagede schweiziske landmænd, at deres grise trivedes bedre, når de fik valle tilsat deres kost, og snart begyndte de at tage det selv, hvorefter det gik stærkt med udbredelsen til mennesker, og kursteder med valle-kure dukkede op i Schweiz, hvortil folk fra hele Europa strømmede. I begyndelsen af 1900-tallet var valle gået lidt i glemmebogen, men i 1920’erne begyndte en begavet schweizisk naturlæge, Alfred Vogel, at interessere sig for vallens helsebringende egenskaber.

Vogel havde en lille klinik i Teufen, en landsby ved foden af de schweiziske alper, og havde strålende resultater ved brugen af valle til sine patienter.  Imidlertid lagde han stor vægt på, at vallen skulle komme fra den mælk, der blev produceret af det højlandskvæg, som levede af græs og urter på de højtliggende græsgange i Alperne, og sådan er det den dag i dag. Men det lykkedes Vogel at udvikle vallen til et stabilt produkt ved bl.a. at fjerne fedt og proteiner.  Derved kunne det transporteres, så man ikke absolut var nødt til at bo i Alperne for at få glæde af hans valle.

Vogel var så systematisk og grundig i sin anvendelse, registrering af effekt og stadige forbedring af produktet, at han til sidst havde samlet så stor erfaring og havde udviklet ostevalle til perfektion og stod med et produkt, som siden har gået sin sejrsgang over hele Europa.

 

Hvad er valle
Valle kaldes også for ostevalle og er et biprodukt fra ostefremstilling. Vallen fremkommer, når fedt, protein og vand er fjernet fra mælken. Det foregår som bekendt på et mejeri, hvor man af disse ting laver fløde, smør, mælk af forskellige tykkelser – og ost. Vallen udskilles af mælken under den såkaldte fermenteringsproces med mælkesyrebakterier, når man fremstiller ost. Valle er således først og fremmest mælkesyre (laktat), men indeholder ingen laktose, hvorved den også tåles af mennesker med laktoseintolerans.  Valle indeholder heller ikke det problematiske kasein og heller ingen mælkesyrebakterier. Det er således ikke et probiotikum.

Men det er et PREbiotikum. Vallen medvirker til en sund syrning af tarmens miljø, og dette er en nødvendig forudsætning for, at der kan etableres en sund mave-tarmflora med de sunde mælkesyrebakterier (probiotika).

 

Fordøjelsen
Man regner med, at ca. 70 % af vort immunforsvar er baseret på tarmkanalen. Hele vores eksistens er således baseret på en velfungerende mave-tarmkanal, og har man ondt i maven, er der intet andet i denne verden, der tæller.
Man er ligeglad med alt andet, for man har ondt i maven.

Lad os lige kaste et blik på disse indlysende facts: Kroppen er bygget omkring et rør-tarmkanalen

  1. Kroppens funktioner kræver energi
  2. Energien kommer fra det, som optages fra tarmen
  3. Hvis tarmen ikke optager det, er der ingen energi
  4. Konklusion: Hvis tarmen ikke fungerer, er der intet, der fungerer

Det ser ud som logik for burhøns, men det er de færreste, der tænker over det. Se blot, hvad mange mennesker hælder ned i den stakkels tarmkanal uden tanke på, hvad den skal stå model til.Tarmkanalen er hele grundlaget for et sundt liv. Så enkelt kan det siges. Og så vigtigt er det. Derfor er det hensigtsmæssigt at give den hårdt prøvede tarm en hjælpende hånd, og her er det en fortrinlig idé at kombinere et prebiotikum med et probiotikum. –Altså valle og mælkesyrebakterier. Vallen ”gøder jorden” og gør tarm-miljøet egnet for bakterierne, som man så supplerer med.

 

Hvem kan bruge det
Valle kan bruges af alle. Det er en fødevare, og mig bekendt er der aldrig set eksempler på allergi. Naturligt nok er det mest brugt af folk med fordøjelsesproblemer, for den direkte virkning er en forbedring af fordøjelsen. De deraf afledte positive virkninger er en anden historie. En af de grupper, der kan have meget glæde af valle, er diabetikere. Valle har den egenskab, at den nedsætter hastigheden, hvormed blodsukkeret stiger efter indtagelse af kornprodukter (1).  Det betyder, at det glykemiske index bliver lavere, hvis en fødevare, som fx brød, er tilsat valle. Det fænomen er vigtigt for diabetikere, som netop kæmper med at regulere blodsukkeret omkring måltiderne. Jo mere roligt blodsukkeret reagerer, des bedre. En anden fordel for diabetikere er, at de spiser mindre, fordi valle øger mæthedsfølelsen (2). Dette udnyttes naturligt nok også af folk, der gerne vil tabe sig, fordi de undgår den værste sultfornemmelse, når de indtager valle.  Som ovenfor nævnt er vi et rør. Dette rør er på indersiden belagt med en slimhinde, som skal vedligeholdes. Valle har en nænsom antiseptisk effekt qua sin surhedsgrad, og den er med til at forringe miljøet for de skadelige mikroorganismer i tarmen, men også i andre slimhinder, som fx vagina (3,4,6). Vaginas syrlige miljø og population af mælkesyrebakterier er de første mikroorganismer, vi møder i livet. Det sker i fødselsøjeblikket under vor vej ud gennem vagina, hvor disse sunde mælkesyrebakterier som de første får lejlighed til at kolonisere vores mave-tarmkanal. Dette sker naturligvis ikke ved et kejsersnit, hvorfor det er vigtigt, at man hurtigt efter operationen giver den nyfødte lidt mælkesyrebakterier i munden (5). Valle er også gavnligt for rørets udvendige overflade, nemlig huden. Det er glimrende til at smøre på smårifter, insektstik og hudirritation, men også psoriasis-hud, kan have gavn af udvortes, såvel som indvortes, brug af valle (7).

Valle har ved sin tarmregulerende effekt også en positiv virkning på optagelsen af forskellige næringsmidler fra tarmen som fx kalk fosfor og jern (8,9,10), og det forbedrer effekten af fordøjelsesenzymerne, så man optager andre fødeemner mere effektivt (11). Mange mennesker har, efter en lang kur med antibiotika som fx penicillin og tetracyklin, problemer med fordøjelsen i form af afføring vekslende mellem vand og fast form og meget luft i maven. Det er ofte en såkaldt ”superinfektion” med svamp, hyppigt gærsvamp, som forgærer kulhydrater til CO2 og alkohol. I forbindelse med – og især efter en sådan behandling med et antibiotikum – er det hensigtsmæssigt at indtage en kombination af pre- og probiotika, altså valle efterfulgt af mælkesyrebakterier. Vallen vil gøre livet surt for gærsvampen, men sødt for mælkesyrebakterierne, som herved bliver genforsynet hele tiden, også under kuren, hvor de bliver ødelagt af det pågældende antibiotikum.

Hvad der er relativt ukendt er, at mange indre organer bruger mælkesyren i valle som energikilde og til at øge cellernes stofskifte med øget blodgennemstrømning til følge. Det blev i 1981 påvist, at valle kunne øge hjertets pumpefunktion ad denne vej (12).  Af denne grund kan det ikke undre, at man også inden for sportens verden har søgt at øge sin ydeevne ved indtagelse af valle (13).

 

Hvad kan det bruges til
Selv om valle er en sikker, sund og billig fødevare, som har alle disse sundhedsfremmende egenskaber, er den i dag kun delvist kendt uden for de kredse, som prioriterer sundheden højt. Grunden er jo nok, at effekten ikke ko
mmer over-night, men varer nogle uger til måneder, før den slår fuldt igennem. Sådan er det ofte med de fødevarer, som virker forebyggende på følgerne af en uhensigtsmæssig levevis. Man mærker ikke effekten med det samme, så sensationen udebliver. Den langsomme, men sikre forbedring af fordøjelse og mave-tarmfunktion bemærkes næppe, med mindre man husker, at man havde det skidt for et halvt år siden.

Blot vi husker på, at hvis maven ikke fungerer, er der intet, der fungerer. Vi er jo bare et rør!

af Claus Hancke, speciallæge i almen medicin www.iom.dk

 

Referencer

1. Liljeber HG et al. 1995. Sourdough fermentation or addition of organic acids or corresponding salts to bread improves nutritional properties of starch in healthy humans.  Nutr. 125(6):1503-11.
2. Gustafsson K et al. 1995.  Influence of processing and cooking of carrots in mixed meals on satiety, glucose and hormonal response.  Int. Food Sci Nutr. 46(1):3-12.
3. Andreeva P et al. 2002. Treatment of bacterial vaginosis with high dose metronidazole and lactic acid.  Akush. Ginekol.(Sofiia) 41:36-9.
4. Andersch B et al. 1990. Bacterial vaginosis and the effect of intermittent prophylactic treatment with an acid lactate gel.  Gynecol obstet invest 30:114-9.
5. Schwiertz A. 2004. Bedeutung und Nachweis der vaginalen Leitflora. Erfahrungsheilkunde 53:550-3.
6. Sieber R et al. 1998. Lactobacillus acidophilus and yogurt in the prevention and therapy of bacterial vaginosis. Int Dairy J 8:599-607.
7. Böss. 1960 in: Forschungsanstalt Agroscope Liebefeld-Posieux ALP, Milchsäure in lebensmitteln und ihre Bedeutung für die menschliche Ernährung.  Alp Science 2006 nr.505.
8.Tsugawa N et al. 1995. Bioavailability of calcium from calcium carbonate, DL-calcium Lactate, -calcium lactate and powdered oyster shell calcium in vitamin D-deficient or –replete rats. Biol Pharm Bull 18:677-82.
9. Chonan O et al. 1998. Effect of L-lactic acid on calcium absorption in rats fed omeprazole. J Nutr Sci Vitaminol 44:473-81.
10. Amer MA et al. 1983. Health maintenance benefits of cultured dairy products. Cult Dairy Prod J.  8(2):6-10.
11. Forschungsanstalt Agroscope Liebefeld-Posieux ALP, Milchsäure in lebensmitteln und ihre Bedeutung für die menschliche Ernährung.  Alp Science 2006 nr.505.
12. Wagner KH. 1981. Stand der Erkenntnisse über links- umd rechtsdrehende Milchsäure und deren Ernährungsphysiologische Bedeutung. Dt Milchwirt. 32: 733-42.
13.Schreurs VAM et al. 2010. Lactic acids and lactates.  Nutrafoods 9(1)7-16.

 

Leave a Reply

Vær den første til at kommentere!

Notify of
wpDiscuz