Vaner – og disciplin
June 13, 2017

 

 

“First we form habits, then they form us. Conquer your bad habits or they will conquer you.” – Rob Gilbert

 

Vi er alle sammen underlagt dem. Fra dine første skridt ud af sengen om morgenen til du lægger dit hoved på puden igen om aftenen. De former vores liv, og vi former vores liv omkring dem. Nogle er gode for os – andre er ikke. Og så kan de være lige så svære at opbygge, som de er at slippe af med igen – vaner.

Af Torben Bremann
Artiklen blev bragt i magasinet sundforskning – juni/juli 2017

 

For nogle år siden satte jeg mig for, at se lidt på hvor meget mit eget liv var bygget op omkring vaner og parallelt med det kastede jeg mig over hvad jeg kunne finde af eksisterende litteratur om emnet: Det blev en ganske interessant periode og noget af en øjenåbner.

I følge flere undersøgelser er et sted mellem 80 – 90 % af vores liv bygget op omkring, og styret af, vores vaner, og når jeg gennemgik mine egne daglige rutiner, stod det klart, at jeg nok var tættere på 90% end på 80%. Og her gik jeg og troede at jeg var så pokkers spontan!

Men er det nu så skidt med vaner? Nej, for vaner er med til at skabe rammerne om vores liv og faktisk også skabe plads til spontanitet. Det er mere de vaner vi selv vil karakterisere som uvaner, og som vi ønsker at ændre på, der bliver til udfordringer. For ligesom det tager tid at opbygge nye vaner – så tager det tid at slippe af med de gamle.

 

“En vane har lange rødder”

– kinesisk ordsprog

 

I en tidligere artikel skrev jeg om motivation og vigtigheden af indre motivationsfaktorer kontra ydre, hvis du skal lykkes med noget. Det gælder naturligvis også ved opbygning af nye vaner – og et farvel til gamle der ikke længere tjener et positivt formål for dig. Og ved ændring af vanemønstre, bliver du nødt til at inddrage – disciplin.

 

“Without self-discipline, success is impossible. Period.” – Lou Holtz

 

Disciplin og selvdisciplin
Lad det være sagt med det samme. Hvis du vil opnå nogen form for succes med noget i livet, kræver det disciplin. Og her tænker jeg på den disciplin, du – frivilligt – pålægger dig selv: selvdisciplin. Lyder lidt kedeligt og får nakkehårene til at stritte, ikke? Lad os se lidt på, hvad disciplin betyder, og hvad det kan gøre for dig: Disciplin kommer af det latinske ord disciplina og betyder undervisning, lærdom, dannelse, træning, selvkontrol, etc. Disciplina er afledt af discipulus, som betyder elev.

Hvor disciplin oftest er noget, der er pålagt en udefra – f.eks. fra en ledelse på en arbejdsplads, eller krav på en uddan-nelse – er selvdisciplin noget, du har pålagt dig selv. Selvdisciplin kan defineres som evnen til at nå de mål, du har sat dig, ved at afstå fra mindre belønninger her og nu – sat over for at opnå en større belønning senere. Undersøgelser har vist, at der er en mere end dobbelt så stor forbindelse mellem selvdisciplin og succes inden for uddannelser og arbejds-liv, end der er mellem intelligenskvotient og samme. Vi har alle områder, hvor vi har positiv erfaring med konsekven-sen af en god selvdisciplin. Måske kan du huske, hvordan du lykkedes med et studie engang, eller lærte at spille på et instrument – eller fik løst en udfordrende opgave på dit job, eller etableret et firma som iværksætter. Det, der gjorde dig i stand til at lykkes og holde fokus, var din selvdisciplin. Og for at du skal lykkes med at disciplinere dig selv, skal du være motiveret og kunne se et formål med din disciplinering. Målet skal være afstemt med de værdier, du har, så du føler dig engageret og forpligtiget.

Så ved ændring af vaner er motivation adgangskortet – disciplineringen vejen. Og tid. Og fuld fokus på de nye vaner du ønsker at implementere, fremfor de gamle, som du ønsker at give slip på.

 

“The secret of change is to focus ALL of your energy, not on fighting the old, but on building the new”

– Sokrates

 

Flere coach-eksperter er kommer frem til – af erfaring med deres klienter – at det tager 66 dage at ændre adfærd, at implantere en ny vane. Indenfor kinesisk kampkunst og Qi Gong, har det ikke været ualmindeligt, at tallet 100 dage, har været brugt. Så hold dig det, vi kan kalde “100 dages-reglen” for øje, hvis du tvivler, eller trangen til at stoppe din vaneændring melder sig. Og kom så tilbage på hesten igen.

Tænk på buddhisternes “ethvert øjeblik er en ny begynd-else”, eller at “lysten og viljen til at ville – skaber evnen til at kunne!” For at lykkes med selvdisciplin og viljestyrke skal det trænes, ligesom du vil træne dine overarme, hvis dit mål er at gøre dem stærkere.

To klare karaktertræk, der går igen hos mennesker, der har succes, er viljestyrke og selvdisciplin. Selvdisciplin og selvkontrol giver nemlig – frihed.

Hvis du f.eks. er styret af din lyst til at spise, men samtidig vil være slank, er du nødt til at disciplinere dig i en eller anden forstand for ikke at bukke under for din lyst til at spise. På den måde bliver du fri til at spise – eller lade være – og bliver selv beslutningstager i forhold til det.

 

“Discipline is just choosing between what you want NOW and what you want MOST”.

– Ukendt

 

Torben Bremann er med sine 54 år en erfaren herre. Som tidligere leder af et fitness-center i Gladsaxe ved han alt, hvad der er værd at vide om muskeltræning. Torben har klinik med speciale i idrætsskader, hvor han kombinerer viden fra sine mange uddannelser.

Som psykomotorisk terapeut, specialist i bevægelsesanalyse, idræt og ernæring ved han, hvordan han kan motivere sine kursister til et nyt og sundere liv. Og alt det basale sker med en særlig tilgang, da Torben i mange år ikke kun har været bodybuilder og træner, men har kombineret det med sin særlige viden om Tai Chi Chuan og Qi Gong. Du kan stille spørgsmål til Torben på torben.bremann@sund-forskning.dk

Skriv en offentlig kommentar...

Vær den første til at kommentere!

Giv mig besked om:
wpDiscuz