Virker kosttilskud ikke?
January 11, 2017

Mener Samvirke virkelig det?

SE hvad Samvirke skriver: Kosttilskud er spild af penge…

 

Kan man sælge kosttilskud, hvis man ikke mener, at de har en virkning? Åbenbart! Coops medlemsblad Samvirke bringer i den nyeste udgave en stor artikel med overskriften ”Kosttilskud er spild af penge”. Det er jo dårligt nyt for alle de kunder, som køber deres kosttilskud hos Kvickly, Brugsen m.fl.

Men har Samvirke ret? Det mener vi ikke hos sund-forskning. En stor del af produkterne indeholder essentielle – altså livsvigtige – næringsstoffer, som vi normalt får ved at spise en sund og varieret kost. Desværre er det ikke alle, som spiser en optimal kost, og for dem er kosttilskud en mulig løsning.

 

Alt for få næringsstoffer i dagligdagen

En almindelig dansker spiser i gennemsnit kun 10-20% af den mængde fisk, som sundhedsmyndighederne anbefaler. Vi spiser ligeledes mindre frugt og grønt end anbefalet. Vores indtag af de vigtige næringsstoffer selen og D-vitamin er i underkanten af de mængder, vi anbefales at få. Så kosttilskud er ikke spild af penge.

 

Selvmodsigende?

Desuden er der mennesker, som spiser meget selektivt. Nogle undgår kød, mælkeprodukter, fisk eller grovere grøntsager m.v.. Mange af disse forbrugere lever en meget sund livsstil og har bevidst sat sig ind i de mangler, som deres selektive madvalg kan give. Derfor ser man ofte, at de forbrugere, som anvender kosttilskud, samtidigt er dem som spiser sundest. Er det i grunden ikke lidt selvmodsigende?

 

Kloge forbrugere spiser kosttilskud

Nej, tværtimod. Når forbrugerne får en forståelse for kostens enorme betydning for helbredet, bliver de langt mere bevidste om, hvad der er sundt og begynder derfor at udforske de elementer i kosten, som har særlig stor betydning. Dermed opstår behovet for kosttilskud. Spiser man for lidt fisk, er fiskeolie en glimrende måde at kompensere for manglen på. Opholder man sig ikke nok i solen, kan ekstra D-vitamin løse det problem. Er man vegetar, er det oplagt at tage ekstra B12-vitmain, folinsyre og selen.

Ældre kan også med fordel tage et multivitamin-præparat og et tilskud af D-vitamin. Gravide kan sikre sig med D-vitamin, folinsyre og jern. Listen over eksempler er lang, for det hele afhænger meget af det enkelte menneskes spise- og levevaner.

 

Når Samvirke dømmer kosttilskud ude med et fløjt og en håndbevægelse, kan det undre
Ganske vist er ernæringsvidenskab et forholdsvist nyt forskningsområde, men når man ser på, hvor mange nye undersøgelser, der bliver offentliggjort, som viser en effekt af næringsstoffer indtaget som tilskud, er man ikke i tvivl om, at det er et emne, som optager forskere. Alene den fokus, der i nyere tid har været på D-vitamin, viser hvor undervurderet dette ene næringsstof har været tidligere.

 

Forskerne ved det også

På samme måde har videnskaben fået indsigt i selens afgørende betydning for blandt andet immunforsvar og stofskifte, og den kendsgerning, at mineralet magnesium indgår i over 300 forskellige enzym-processer i kroppen fortæller, hvor vigtigt det er at få nok af dette stof.

 

Skal vi stadig brændes på bålet for vores underbyggede påstande?

I Middelalderen fastholdt den katolske kirke stædigt, at jorden var flad. Folk med et andet syn på sagen blev brændt på bålet. Godt nok bliver man ikke udsat for den slags uhyrligheder i dag, hvis man er uenig med dem, der mener, at kosttilskud er spild af penge. Men deres argumentation kan på nogle punkter virke tankevækkende firkantet og unuanceret. På trods af den voksende mængde forskning, som dokumenterer en vigtig funktion af kosttilskud – tilmed indenfor den medicinske verden – vender kosttilskud-kritikere ofte det blinde øje og døve øre til virkeligheden. Nogle undersøgelser falder positivt ud, mens andre ikke gør. Nogle undersøgelser viser ingen virkning. Men hvis man udelukkende henviser til de undersøgelser, som viser ingen eller måske skadelig effekt, udebliver en vigtig del af billedet.

 

Svensk undersøgelse bliver aldrig citeret af kosttilskud kritikere…

Interessant nok er der ikke nogen kosttilskud-kritikere, som fortæller om den store svenske undersøgelse fra 2013, hvor raske ældre mænd og kvinder fik et tydeligt udbytte rent sundhedsmæssigt af at tage selen og Q10. På samme måde fortier de belejligt andre lignende undersøgelser, som viser, at kosttilskud faktisk gør en forskel.

Jeg hører gerne fra Samvirke, – lad os komme i dialog!

Marianne Palm,

Chefredaktør, sund-forskning

 

 

1
Skriv en offentlig kommentar...

1 Comment threads
0 Thread replies
0 Followers
 
Most reacted comment
Hottest comment thread
1 Comment authors

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

  Subscribe  
Nyeste Ældste Mest liked
Giv mig besked om:
Louise Steen

Jeg synes også metodikken i undersøgelserne burde får en kommentar med på vejen. Når man lave kliniske studier med lægemidler, som er sat op som ‘golden standard’, tester man et stofs virkning mod et andet stof eller mod placebo. For eksempel insulins blodsukkervirkende effekt. En relativ let målbart parameter. Men hvor målbar er effekten af vitaminer og mineraler egentlig? For eksempel kan man vel ikke måle den biologiske effekt af magnesium (dvs. den effekt magnesium har i væv), blot ved at tage en blodprøve, fordi kroppen holder blodkoncentrationen af magnesium oppe, og tømmer organer først. Hvor sufistikerede er de studier… Læs mere