A-vitamin

 

A-vitamin
styrker øjne, hud, hår og negle. Beskytter mod solens farlige stråler og beskytter imod luftforurening. Styrker slimhinder og immunforsvar. Antioxidant virkning.

 

Fakta
A-vitamin er en betegnelse for flere beslægtede stoffer.

 

Fakta
A-vitamin er en betegnelse for flere beslægtede stoffer. A-vitamin optræder i animalske produkter og kaldes så retinol. Forstadiet til A-vitamin, betakaroten, findes i en række vegetabilske produkter og omdannes til A-vitamin i kroppen efter behov. Retinol er seks gange stærkere end betakaroten, til gengæld kan naturligt betakaroten ikke virke skadeligt. A-vitamin har antioxidant virkning. A-vitamin optræder naturligt de samme steder som D-vitamin.

 

Hvorfor har vi brug for det?
A-vitamin har stor betydning for øjnenes funktion (medvirker ved dannelse af synspurpur). Mangel giver dårligt nattesyn eller værre natteblindhed. Øjenkatar, tørhed i øjnene og lysfølsomhed kan også opstå af mangel.

Mennesker, der arbejder ved EDB-skærme og udsættes for store mængder kunstigt lys (særligt lysstofrør), har brug for ekstra A-vitamin. A-vitamin har indflydelse på vores slimhinder og beskytter blandt andet mod forurenet luft. Nedsat smags- og lugtesans kan også skyldes mangel på A-vitamin.

Når kroppen mangler A-vitamin, opstår der lettere forkølelser, tørhed, slimhindekatar og betændelsestilstande i slimhinderne. Det gælder også for slimhinderne i forplantningsorganerne. A-vitamin er nødvendigt produktion af progesteron. A-vitamin er vigtigt for hud, hår og negle.

Får vi ikke nok A-vitamin, er der større risiko for hudproblemer såsom filipenser, acne, tørhed, skæl, eksem og psoriasis. Neglene bliver svage og skøre og håret ”livløst”.

A-vitamin har central betydning for fostervækst. Endvidere for fertilitet (evnen til at få børn), og mangel kan medføre vækstproblemer hos børn og sterilitet.

A-vitamin påvirker immunsystemet og kan bruges mod alle betændelsestilstande og i cancerterapi. Vitaminet beskytter mod stærk sol og kan med fordel indtages i form af betakaroten før solbadning.

Hvor meget betakaroten, man skal indtage for at beskytte huden mod solen, afhænger af hudtype, solens styrke, hvor længe man har tænkt sig at opholde sig i solen med videre.

Da A-vitamin og i særdeleshed Betakaroten har antioxidant virkning, beskytter det cellerne mod frie iltradikaler. Betakaroten hæmmer desuden formeringen af kræftceller.

Betakaroten forebygger hjertesygdomme, plakdannelse i blodkarrene, hjerneblødning. Det stimulerer immunforsvaret kraftigt og forebygger grå stær.

A-vitamin findes særligt i leveren som depot, og zink er en forudsætning for, at A-vitaminet kan frigøres fra leveren. A-vitamin beskyttes af E-vitamin i kroppen.

 

Medicinsk anvendelse
Anvendes ved hudlidelser, acne, bylder, eksem, psoriasis, tør hud, hår- og negleproblemer, forkølelse, slimhindeproblemer og betændelsestilstande overalt i kroppen samt ved kronisk immunsystemsvækkelse.

 

Mulige bivirkninger
Det er altid det sikreste at anvende naturlige A-vitaminkilder.

Symptomer på overdosering med A-vitamin (retinol) er: Led-, knogle- og muskelsmerter, kvalme, opkastning, tandkødsblødning og næseblod, hovedpine, hud- og hårproblemer, leverforstørrelse.

Overdoseringssymptomer forekommer forholdsvis sjældent, men der findes mennesker, som er meget følsomme over for A-vitamin i større doser. Symptomerne optræder enkeltvis eller få sammen, og de forsvinder hurtigt, når man holder op med at indtage A-vitamin.   Meget store syntetiske (kunstigt fremstillede) doseringer kan give fosterskader. Store doseringer af betakaroten kan give gulfarvning af huden. Det ses oftest ved overdreven indtagelse af gulerodssaft, men er dog ufarligt.

 

Hvor findes det?
Ægte A-vitamin (retinol): I fiskelever og i leveren hos mange dyr. I æggeblomme og fedtholdige mælkeprodukter.

Betakaroten (A-vitamin forstadium): Grønne, gule og røde grøntsager som gulerødder, broccoli, grønkål, spinat, rå rød peber, tomater, majs. Desuden i meloner, abrikoser og farvede frugter såsom banan og appelsin. Mælkebøtte indeholder også betacaroten. 100 gram torskelevertran indeholder 30 miligram (mg) A-vitamin. 100 gram leverpostej indeholder mellem 1,9 og 7 mg A-vitamin. 2 dl. økologisk gulerodssaft indeholder 25-30 mg betakaroten.

 

Hvor meget har man brug for?

• Spædbørn: cirka 300 mikrogram (mcg) (900 IE)
• Småbørn: 300 – 750 mcg (900 – 2250 IE)
• Skolebørn: 600 – 900 mcg (1800 – 2700 IE)
• Voksne: 1500 mcg (4500 IE)
• Gravide og ammende: 1800- 2400 mcg  (5400 – 7200 IE)

 

Medicinsk dosering
3.000 – 90.000 mcg (9.000 – 270.000 IE)

Doseringer større end 1800 mcg (5400 IE) gives i kortere perioder og kun under kontrol. 1 IE = 0,3 mcg

 

Hvor meget betakaroten har man brug for
Unge og voksne, sygdomsforebyggende dosering 10 – 30 mg dagligt.

Betakaroten har en formidabel livsbevarende funktion.

Storrygere og kun storrygere frarådes at tage tilskud af betakaroten, da amerikanske undersøgelser har vist, at der muligvis er en let øget risiko for at storrygere udvikler lungekræft ved indtagelse af betakaroten. Hos rygere generelt har kinesiske undersøgelser vist, at betakaroten kombineret med selen og E-vitamin reducerer forekomsten af lungekræft.

For alle andre er det et stort plus at indtage betakaroten i frugt og grønt eller som tilskud.

 

Kilde: “Lev Sundt med Vitaminer og Mineraler” af Henrik Dilling. Læs mere om Henriks arbejde på www.houseofawareness.dk