Zingiber officinale
February 25, 2011

ingefær_0

 

Dansk navn: Ingefær
Engelsk navn: Ginger
Tysk navn: Ingwer
Familie: Zingiberaceae
Droge: Rod

 

Beskrivelse Knoldformet rod 2‑5 cm i diameter. Spadeformede 10‑20 cm lange blade, røde bær. Oprindelig fra det tropiske Asien, men dyrkes nu også i Afrika og Indien i områder med nedbør på over 20 cm om året.

 

Aktive indholdsstoffer 1-3% æteriske olier (bl.a. 20‑30% zingiberen, 6‑19% ar‑carcumen, 7‑12% beta-sesqui-phellandren, 5‑12% beta-bisabolen, citral, borneol), hapiks-fenoler (bl.a. de skarpe gingerol og shoagol), stivelse, proteiner, fedtstoffer.(1)

 

Farmakologi

 

 

Mavetarmkanalen

 

Det er endnu uvist, hvilke teorier om Zingiber officinale kvalmestillende effekt, der er de rigtige. Det er muligt, at ingefær hæmmer vestibulære kvalmeimpulser til det centrale nervesystem.(6) Det er også muligt, at ingefær hæmmer kvalme ved at hæmme serotonin-receptorer i mavens slimhinder.(7-10) Det er endvidere muligt, at ingefær hjælper mod køresyge via en central og periferisk anticholinergisk og antihistamin effekt.(11) Ingefær stimulerer produktionen af spyt i mundhulen og galdespyt. Spyttet efter behandling med ingefær indeholdt mere amylase og mindre mucoprotein, men den samme mængde vand.(12,13) Frisk ingefær indeholder også proteinnedbrydende enzymer.(14) Ingefær fremmer optagelsen af andre urter og/eller beskytter nedbrydelsen af dem i leveren.(15) Ingefær kan fremme passagetiden gennem mavetarmkanalen,(16) men kan også stoppe diarré forårsaget af serotonin.(17) Ingefær stimulerer kredsløbet, men hæver, i modsætning til chili og sennep, ikke det basale stofskifte.(31)

 

Blodplader

 

Ingefær hæmmer sammenklumpning af blodplader (provokeret af ADP, noradrenalin, kollagen og arakadonsyre in vitro).(18) Ingefær hæmmer tromboxansyntesen (hæmmer derved sammenklumpning af blodpladerne)(19, 20) og prostaglandin-syntesen.(18) Et senere in vivo forsøg med 18 forsøgspersoner fandt imidlertidigt, at hverken frisk eller tørret ingefær rod var i stand til at hæmme blodpladernes produktion af tromboxan.(32)

 

Inflammation

 

Ingefær hæmmer arakadonsyre ved at hæmme både cyklooxygenase (prostaglandinsyntesen) og lipoxygenase enzymer i prostaglandin og leukotrien biosyntesen.(21-26) Anvendes i behandlingen af gigt (27,28) og migræne provokeret af prostaglandiner (28,29) (migræne skyldes ofte problemer med serotonin stofskiftet. Tanacetum parthenium, en anerkendt anti-migræneurt, hæmmer serotonin fra blodplader).(30)

 

Egenskaber Carminativ, modvirker kvalme, krampeløsnende, stimulerer det perifere kredsløb, inflammationshæmmende,(1) sveddrivende,(2) febernedsættende,(21) slimdrivende,(3) desinficerende (luftveje).(4)

 

Indikationer

  • Kredsløbet Stimulerer det perifere kredsløb. Fremmer optagelsen og udnyttelsen af de aktive indholdsstoffer i andre urter. Hæmmer sammenklumpning af blodplader. Anvendes imod Raynauds sygdom.
  • Fordøjelsen Fremmer tarmkanalens tonus og peristaltik og er et effektivt middel mod søsyge, køresyge og opkastninger under svangerskab. Fremmer fordøjelsen og anvendes også imod anoreksi.
  • Luftvejene Zingiber officinale´s desinficerende, sveddrivende, febernedsættende og slimdrivende indvirkning anvendes til behandling af infektion og slim i luftvejene. Urten virker varmende og er velegnet i behandlingen af forkølelse, influenza mv.
  • Betændelse Zingiber officinale hæmmer syntesen af prostaglandiner og tromboxaner(1), og anvendes i behandlingen af astma, slidgigt og reumatisme.
  • Menstruation Zingiber officinale anvendes i behandlingen af menstruationssmerter og manglende menstruation forårsaget af blodstase i kønsorganerne.

 

Kontraindikationer Ingen kendte.

 

Bivirkninger Overdosering kan irritere slimhinderne i mavetarmkanalen.

 

Toksicitet Ingen giftvirkninger ved anbefalet dosering.

 

Dosering Tørret droge: 0,25‑1 g tre gange daglig.(1) Frisk droge 1‑9 g tre gange daglig. Ekstrakt (1:2) i 90% alkohol: 5‑15 ml ugentlig.(5) Tinktur (1:5) i 90% alkohol: 7-25 ml ugentlig.(5)

 

Kombinationsforslag Zingiber officinale anvendes især i blandinger med virkning på slimhinderne i luftvejene og mavetarmkanalen, mod gigt og for at fremme kredsløbet.

 

Referencer 1. Bradley, P.R.(ed.), British Herbal Compendium, Vol.1, Dorset: BHMA. 1992, s. 112-113 2. British Herbal Medicine Association’s Scientific Committee, British Herbal Pharmacopoeia, West Yorks: BHMA (1983) s. 240 3. Mills, S., The Essential Book of Herbal Medicine, s. 476, Middlesex, England: Penguin Arkana, (1993) 4. Bone, K., Burgess, N., McLeod, D., How To Prescribe Herbal Medicines, 2.ed. Warwick: MediHerb Ltd., (1992), s. 12 5. MediHerb, 31st May 1995 Dose Report, ikke udgivet 6. Grøntved A and Hentzer E: J Oto.Rhino-Laryngol Relat Special, 48, 282 (1986) 7. Yamahara J. et al: Phytother Res, 3, 70 (1989) 8. Yamahara, J. et al: J Ethnopharmacol 27, 353 (1989) 9. Fozard, J R. : T.I.PS., 8, 44 (1987) 10. Huang Q. R. et al: Chem Pharm bull, 39, 397 (1991) 11. Qian D. S and Liu Z. S.: Chung-Kuo Chung Hsi I Chieh Ho Tsa Chih 12, 70,95 (1992) 12. Blumberger W. and Glatzel H.: Nutrition Dieta, 7, 222 (1965) 13. Yamahara J. et al: J. Ehtnopharmacol, 13, 217 (1985) 14. Thompson E. H. et al: J Food Sci, 38, 139 (1990) 15. Chang H.M. and But P.P: Pharmacology and Applications of Chinese Materia Medica, World Scientific, Singapore (1987) 16. Desai H. G. et al: Ind J med Res, 92, 139, (1990) 17. Huang Q. et al: Yakugaku Zasshi, 110, 936, (1990) 18. Srivastava K. C.: Prostagland Leuko Med, 13, 227 (1984) 19. Srivastava K. C.: Biomed Biochim Acta, 43, 335 (1984) 20. Srivastava K. C.: Prostagland Leuko Med, 25, 187, (1986) 21. Mascolo, N. et al: J Ethnopharmacol, 27, 129 (1989) 22. Flynn, D. L. et al: Prostaglan Leuko Med, 24, 195 (1986) 23. Kiuchi, F. et al: Chem Pharm Bull, 30, 754 (1982) 24. Iwakamai, S. et al: Chem Pharm Bull, 34, 3960 (1986) 25. Kiuchi F. et: Chem Pharm Bull, 40,387 (1992) 26. Suekawa, M. et al: Mippon Yakurigaku Zasshi, 88, 263 (1986) 27. Srivastava, K. C. and Mustafa T.: Med Hypotheses 29, 25 (1989) 28. Srivastava, K. C. and Mustafa T.: Med Hypotheses 39, 342 (1992) 29. Srivastava, K. C. and Mustafa T.: J Ethnopharmacol 29, 267 (1990) 30. Marles R. J. et al: J Nat Prod, 55, 1044, (1992) 31. Eldershaw T.P. et al: Internat J Obes Relat Metabol Dis, 16, 755 (1992) 32. Janssens, S. et al: Eur J Clin Nutr. 49: 365-370 (1996)

 

 

Skriv din kommentar her: